Læsetid: 4 min.

Fordi jeg ikke kan lyve

Debat
23. januar 1998

For mig er lykken dét at leve sammen uden at sige alt, men dog intet have at skjule. Naivt? Sentimentalt?

SEX & MORAL
Preben Hertoft gav i et interview her i avisen udtryk for en vis pessimisme med hensyn til forestillingerne om et rigt seksualliv inden for ægteskabet. Hvorfor har det gjort så stærkt et indtryk på os (Bjarke, 3. jan., Susie 8. jan., Allan 9. jan. og flere følgende)?
Jeg var også ung i 70'erne, sad i mandegruppe. Vi diskuterede oprigtigt, at vi nok burde skrinlægge penetrationen, når den nu var så ubehagelig for kvinder i kontakt med deres egentlige behov. Senere gik det op for mig, at netop søde heteromænd forstår dette synspunkt bedre end de fleste heterokvinder.
Jeg kigger på min venstre lillefinger. Den har jeg ikke tænkt på i dage og uger. Ubemærket lever den sit eget liv. Den er med, når jeg giver min søn corn flakes - og andre småting i dagens løb.
Men hvis jeg nu satte den hen i dørsprækken og lukkede døren effektivt, så ville denne trofaste, men småkedelige lille finger på et voldsomt sekund pludseligt rykke op øverst på mit livs dagsorden.
Min kone er netop nu til forsinket julefrokost med kollegerne. Så smuk og velduftende, hun kunne gøre sig. En kort fryd for mine øjne, inden hun gik. Hun vil komme hjem - lidt bedugget formoder jeg - engang over midnat.
I morgen griber min venstre lillefinger og resten af mig om hende. "Havde I det hyggeligt? Er du udsovet? Jo, børnene vågnede til sædvanlig tid. Jeg fik dem i seng inden 9, som vi plejer."
Hvis nu jeg mærker, at der er noget, jeg ikke skal vide - og vi ejer jo ikke evnen til at lyve for hinanden - da vil en lille, ellers upåagtet del af min sjæl være i klemme i livets svingdør.

Manden eller to mænd
Ingen af os skal dø af den grund, og børnene skal vel stadig have det bedste af os. Men jeg vil pludselig vide, at der er to mænd i min kones liv. Jeg vil ikke længere være "manden" på den måde, som jeg elsker at hun er "kvinden" i mit liv.
Vil jeg da bare sige: "Nå, det glæder mig på dine vegne"? Eller vil jeg blive et jaget dyr i mit følelsesunivers?
Kærligheden udholder alt, men udholder jeg alt? Det ved man først lang, lang tid efter.
Ikke at jeg ikke er blind for, at min kone ikke er Helena Christensen eller Hanne Reintoft eller Janis Joplin - disse enestående skabninger, som betager os alle.
Men at være kone (eller mand) er ikke at være en enestående skabning, men at have en enestående rolle - en rolle vi alle som udgangspunkt kan og fortjener at spille. Det er altså ikke nogen kristen opfindelse.

Ansvar for sin lyst
Sidste år på forretningsrejse - alene i Amerika 10.000 km fra Danmark. En kvinde snakker godt: "You should see my house. We could have dinner together. What are you doing this weekend?" Hun er yngre og smukkere end jeg. Hvorfor stritter alt i mig imod? Fordi jeg ikke kan lyve for min kone!
Hvad er dette "ikke at kunne lyve"? For mig er det at ønske og værne med hele sin sjæl, dette at kunne give sig hen uden grænser til den, man elsker. Sådan kan man også "vise ansvar for sin lyst".
En dag så jeg ind i min søns øjne - de blanke hornhinder, millioner af celler - og i hver af dem snor min kone og jeg os om hinanden tættere end noget mennesker endnu begriber. Hvad sådan er sammenføjet, hvad skulle dog adskille det? Lad mig være plat og direkte: Ikke "skæppeskøn sex" i hvert fald.

Onsdag og lørdag
Jeg så også min kone i øjnene efter, at vi have læst artiklen om Preben Hertoft. Elsker vi ikke hinanden? Eller er det ikke sex - det vi har? Hvad skal vi dog vælge?
Romantikken er ganske rigtigt trængt i baggrunden af børnene. Onsdag og lørdag - selv det opfylder vi ikke. Svagt!
Men hvordan var det egentligt at leve førhen - alene og på det frie marked? Hvem scorer hver weekend år efter år efter år efter år? Og hvor tit er det så stadig "skæppeskønt"? Måske hver tredie måned, gættede jeg. Det kunne vi godt hamle op med, syntes vi.
For mig er lykken dét at leve sammen uden at sige alt, men dog intet have at skjule. Naivt? Sentimentalt? Ja, på samme måde som jeg - og alle andre læsere - begynder hver dag i forvisning om ikke at ville skade folk i trafikken, og ikke være ond mod andre mennesker.
Vi var begge skrammede og skilte og møjsommeligt fri af tidligere forhold, da vi første gang så hinanden i øjnene.
Sådan her tror jeg, der er mange, der lever - bedre end nogensinde. Måske også Preben, Bjarke, Susie, Allan, og Georg m.fl.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her