Læsetid: 2 min.

Hæng Dem ikke i bagateller

Debat
6. januar 1998

Hysteri hjælper ikke de gæster der er gået

SELVMORD
Hvis jeg ikke tager fejl, har det været en gang i 1920'erne, at et rebslageri opfordrede til ikke at hænge sig i bagateller, men derimod at bruge dette firmas produkt. Det morede man sig meget over.
Men nu skælder man REM REM ud for at have opfordret til hellere at slå sig selv ihjel end at slå tiden ihjel - eller var det omvendt? Forskellen er i hvert fald ikke så stor. Begge udtryk betyder, at man ikke bruger den tid, man har til rådighed.
Efterhånden er det i denne diskussion blevet lige så originalt at citere Camus for at netop dette er 'det vigigste eksistentielle spørgsmål', som at citere Storm P. for at man ikke kan spå om fremtiden. Den får man sjældent heller den store applaus for.
Goethe skrev om Den unge Werthers lidelser - og se dét var en trist historie: Han fik hende ikke. Temaet er strejfet både før og siden, men denne må være klart være topscoreren, hvis man dømmer efter den bølge af selvmord, der umiddelbart efter 'skyllede' hen over Europa.
Som teenager læste jeg første gang Herman Hesses Steppeulven. Den gjorde et stærkt indtryk. Jeg havde vel læst den første fjerdedel, da jeg besluttede at jeg lige måtte læse den færdig, så ville jeg også selv finde nødudgangen. Jeg læste den dog ikke hurtigere, end at jeg nåede at skifte mening.
Både Goethe, Camus og Hesse regnes i dag for anstændige mennesker, hvis bøger man sagtens kan have stående på sine hylder uden at være bange for, at nogen skal tage dem ned med rædsel i øjnene og spørge 'Nej, hvorfor har du dog dem stående... jamen, du tænker vel ikke på....'
Og dér har vi den igen, denne hysteriske reaktion, der dominerer enhver tale om emnet. Men hvis nogen ikke vil være med mere, hvorfor så ikke bare lade dem fise af? Hvilken værtinde vil med vold og magt holde den gæst tilbage, der kun kom fordi han følte sig tvunget, finder de andre gæster frastødende og i det hele taget føler et alvorligt ubehag ved hele situationen?
Hysteri fører aldrig noget godt med sig, og hjælper slet ikke de mennesker der er gået. De har fået fred og lider ej mere.
Modsat de der i stedet slår tiden ihjel, som man ikke snakker så meget om. I hvert fald ikke i det toneleje.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her