Læsetid: 3 min.

Skal vi nu ikke hjælpe flygtninge hjem igen?

Debat
27. januar 1998

Flygtningehjælpen skal fyre folk, mens mange mindre kommuner står helt uden viden om arbejdet med at støtte flygtninges muligheder for at vende hjem

INTEGRATION
Det er naturligvis udmærket, at en ny integrationslov vil fremme, at flygtninge kan være aktive borgere med deres rettigheder og pligter i Danmark. Det er også udmærket, at kommunerne får ansvaret for integrationen. Alligevel virker det besynderligt, at lovforslaget slet ikke nævner, at endemålet må være, at så mange flygtninge som muligt kan komme tilbage til deres hjemland, når forholdene gør det muligt.
Der er stærkt behov for svar på nogle alvorlige spørgsmål: Hvorfor ønsker regeringen ikke at fastholde et dobbelt perspektiv om både at integrere i Danmark og mulighederne for en fremtidig tilbagevending? Hvorfor ønsker man ikke længere at gøre brug af Dansk Flygtningehjælps store ekspertise?
Jeg prøvede med computeren at søge efter ord som 'tilbagevenden', 'vende hjem' og 'repatriering'. Lovforslaget er kemisk renset for sådanne ord. Det er overraskende, at det ikke er gået op for indenrigsminister Thorkild Simonsen, at flygtningekonventionen og UNHCR's arbejde sigter på at hjælpe flygtninge til at vende tilbage, når en forbedring af forholdene i hjemlandet gør det muligt.
Den ringe fokusering på tilbagevending til hjemlandet understreges af de meget små beløb, som gives hertil sammenlignet med de ca. 10 milliarder kr., det ifølge finansredegørelsen fra efteråret koster staten at have flygtninge i Danmark.

Bosniske flygtninge
Et af de få eksempler er den bevilling, som Indenrigsministeriet har givet Dansk Flygtningehjælp til repatriering af bosniske flygtninge. En bevilling på 600.000 kr. i 1996 og 1,3 mio. kr. i 1997, har muliggjort et spændende program, som typisk har støttet aktiviteter organiseret af bosniske flygtninge, uddannelsesinstitutioner, kommuner og flygtningehjælpens egne medarbejdere.
En nylig ekstern evaluering viser, at langt hovedparten af de ca. 1.000 hjemvendte bosniere har haft et stort udbytte af Flygtningehjælpens rådgivning i Danmark og deres kontaktnet i Bosnien.
Kommuner som Vejle og Brøndby har vist et stort engagement i repatrieringen af bosniere, mens andre kommuner ikke har gjort noget som helst. En væsentlig grund til denne forskel kan føres tilbage til, om den enkelte kommune og dens sagsbehandlere er opmærksomme på sammenhængen mellem integration og repatriering. På basis af disse erfaringer er det yderst uheldigt, at lovforslaget slet ikke tager fat på denne sammenhæng.
Bekymringen bliver endnu større, når man konstaterer den voldsomme nedtoning af Dansk Flygtningehjælps rolle i integrationsarbejdet. I bemærkningerne til lovforslaget går man så vidt som allernådigst at fastsætte et årligt tilskud på 14 mio. kr. til organisationens oplysningsarbejde og generalsekretariat. Resten kan de hente hjem på konsulentbistand til kommunerne.

Fyringer
Konsekvensen vil være, at Flygtningehjælpen de kommende måneder skal afskedige hundredvis af medarbejdere med års erfaringer i integration, mens mange mindre kommuner står helt uden erfaringer med dette arbejdsområde. Vel at mærke på en institutionaliseret måde, hvilket er noget helt andet end at nogle af disse medarbejdere vil blive ansat i kommunerne.
Dansk Flygtningehjælp og dets mange medlemsorganisationer er det bedste forum for at sammenkæde flygtninges ophold i danske kommuner med det arbejde, der gøres ude i verden for at sikre fred og genopbygning, så mange flygtninge kan vende tilbage. Det er rigtigt at give kommunerne ansvaret for integrationsindsatsen, men det kan ikke som i lovforslaget adskilles fra forholdene ude i verden.
Det ville være godt, om folketinget og indenrigsministeren ville lytte til udviklingsminister Poul Nielson, som har fastslået betydningen af at forbedre forholdene i hjemlandet ved både at genopbygge ødelagte faciliteter og at skabe et økonomisk livsgrundlag. For ikke tale om de byrder, som flygtningestrømme pålægger de fattige lande i nærområderne. Hele 95 pct. af flygtningene fra krige og kriser i Afrika slår sig ned i nabolandene. Noget som gør det helt ubegribeligt, at Dansk Folkeparti og Fremskridspartiet konsekvent stemmer imod alle u-landsprojekter.
Mens folketingets partier forhåbentligt tager sig den nødvendige tid til at diskuterer integrationsloven, kunne de passende genoverveje deres holdning til at støtte hindringer for hjemvendte flygtninge til Somalia. Præget af valgkampen til kommunalvalget afviste et flertal i finansudvalget sidste sommer at give 44 mio. kr. fra katastroferammen til minerydning, renovering af elforsyning og veje og genopstart af skoler. Uden genopbygning og rydning af landminer i det nordlige Somalia skal vi ikke regne med, at der vender mange somalier tilbage.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her