Læsetid: 4 min.

Inden baren lukker

7. januar 1998

Dylan er ikke en række kanaler man skifter rundt imellem

BOB DYLAN
Skal vi nu ikke lade være med at lægge Bob Dylan i graven, før han vitterligt er død, Peter Aarestrup (kronikken d. 27/12)?
Bob Dylan har nu rusket i paradisets porte, siden han som 20-årig i december 1961 - på sin første skive - fortolkede In My Time of Dying, See that My Grave is Kept Clean og Fixin' to Die.
Året efter sang han på sin egen Let Me Die in My Footsteps: "I don't know if I'm smart but I think I can see/ when someone's pullin' the wool over me."
Emnet har været gennemgående, især for den unge Dylan, hvilket blot titlerne på nogle af de næste 10 års sange kunne antyde: Gates of Eden, Tombstone Blues, Temporary Like Achilles, Going, Going, Gone og ja, Knockin on Heavens Door, hvor jeg nu to gange live har hørt ham tilføje ordene "like so many times before."
Bob Dylan har været syg for nylig, som Peter Aarestrup skriver. Meget tyder dog på, at han er ovre det værste. Den hjertesygdom, som Aarestrup ikke fortæller nærmere om, er ikke umiddelbart forårsaget af stoffer, druk og hvad rockstjernelivet nu ellers kunne give af skavanker. Den var derimod forårsaget af noget så pudsigt som kyllingstøv på hans farm, og den slog først igennem efter indspilningen af hovedparten af sangene til den seneste plade, Time Out of Mind.
Efter en hurtig og åbenbart effektiv hospitalsbehandling gør Dylan pladen færdig og genoptager derefter turnelivet i september 1997. Anmeldelser og fotos, og tilmed interviews, melder om en mand i live, og derfor virker Aarestrups forsøg på at forklare Time Out of Mind som en døendes sidste smukke fnys lidt konstrueret.
Aarestrups mange fine bemærkninger om karrieren munder desværre også ud i en rentegning af skitsen til Dy-lans 'dødsperiode', som anmelderne begyndte i september. Dette kan virke lidt anstrengende, når nu en mand som Dylan, der hader disse kategorier, ustandseligt bliver proppet ind i dem.

Følelsernes mand
Bag ved de mange fortællinger om manden der havde en folk-periode, en elektrisk periode, en country-periode og religiøs periode, gemmer sig andre mere interessante historier, om hvordan en halvrablende, uforudsigelig, følelsernes mand forsøger at skabe sin kunst. Dylan blev godt nok explicit religiøs sidst i 70'erne, men stikker måske åndeligt dybere i alle andre perioder i karrieren og bruger de gammel-testamentelige referencer grundigere og mere subtilt på f.eks. pladen John Wesley Harding i 1968, som Aarestrup også er inde på.
Udnytter kunstneren Dy-lan ikke en vind, når den er der, fremfor at ordsætte 'projekter' ud fra nogle velovervejede ideer? Hans i øvrigt altid rablende surreale narration kunne dementere den evige fremstilling af Dylan som budskabernes mand, eller som en af de mere reflekterede kunstnere fra 60'erne.
Jeg tror ikke, den holder, ligesåvel som temaer som lovløshed, kærlighed, profeti eller død, heller ikke kan placeres i særskilte perioder. Og det gør egentlig kun sangene til en større oplevelse. Temaerne blandes og behandles forskelligt alt efter hvor Dylan er; han følger indskydelsen, 'stjæler' fra hvor han nu står og har det, godt eller skidt.
Dylan har ikke en forberedt protest eller profeti til os, han kaster mere spontant de kort, han har at spille: en flig af ham selv bruges i et kunstnerisk ærinde og vokser til andet og mere end hans egen situation. Anmeldere og dylanologers forsøg på at skille vandene var interessant læsning, da jeg selv begyndte at lytte, men jo mere man lytter, viser det sig, hvordan lag i sangene er blevet siet fra for at passe ind i periode-konstruktivisternes efterrationaliseringer.

Bjørnetjeneste
Karrieren set fra fugleperspektivet - som S-togsstationer på Dylan-linien - gør derfor de eventuelle nye lyttere en bjørnetjeneste, tror jeg. Dylan er ikke en række kanaler man skifter rundt imellem. Konstruktionen af disse stationer fejlkonfirmerer et billede af en ideernes mand, der implementerer det ene 'projekt' efter det andet, fremfor at nuancere billedet af Dylan som mere tilfældigt krydsende, mangetyding, impulsiv poet og sanger.
På den seneste Time Out of Mind bræger Dylan trolde-agtigt: "I am trying to get to heaven before they close the door." Pladen behandler, som Aarestrup skriver, dét at blive ældre, men det giver os ikke grund til at trække uldtæppet over ham eller skrive en pre-nekrolog.
Efter to iøvrigt særdeles levende koncerter på Christiania sommeren 96 holdt Dylan overvejende pause fra turnelivet i mange måneder. Det ser ud til, at han kom til at kede sig så meget, at han nu ældre og 'lovesick' (titel på åbningsnummer) længes efter, at der skal ske noget spændende inden baren lukker.
Må den overståede infektion og den tiltagende kærlighedslængsel vidne om en Bob Dylan i live længe endnu.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu