Læsetid: 6 min.

Kan man drikke vandet?

Debat
15. januar 1998

Det danske drikkevand er fortsat godt, men er ordningen for godkendelse af bekæmpelsesmidler god nok til også at sikre dette i fremtiden?

GRUNDVAND
Fra naturens hånd har Danmark et godt og rent grundvand i langt større mængde, end vi bruger.
I de seneste år er der dog i stadig flere tilfælde fundet rester af bekæmpelsesmidler i boringer, hvor man har testet grundvand eller råvand til drikkevand, ligesom der i nogle områder er fundet rester af bekæmpelsesmidler i søer og vandløb. Det har forståeligt nok gjort mange nervøse, og der er - ligeså forståeligt - blevet stillet spørgsmål til, hvordan Miljøstyrelsen godkender bekæmpelsesmidler.
Danmark har fortsat rigelige mængder af godt grundvand af høj kvalitet, og 'varen' drikkevand er af høj sundhedsmæssig kvalitet. Men er godkendelsesordningen for bekæmpelsesmidler god nok til også at sikre dette i fremtiden?
Det spørgsmål har et internationalt, uafhængigt ekspertpanel set på. Ekspertpanelet konkluderede i sommer, at den danske godkendelsesordning for sprøjtemidler er én af de strengeste sammenlignet med de øvrige lande i Nordeuropa, og at EU-reguleringen på dette område er gennemført i dansk ret på restriktiv vis. Men panelet, GEUS (Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse) og Miljøstyrelsen vurderer også, at hverken det gældende eller et forbedret godkendelsessystem i alle tilfælde kan sikre, at pesticider ikke siver ned i grundvandet.

Bedre undervisning
Miljø- og energiministeren har taget ekspertpanelets anbefalinger til efterretning. Det gælder blandt andet forslaget om bedre undervisning til erhvervsmæssige forbrugere og forslaget om at undersøge brug af pesticider til ikke-landbrugsmæssige forhold - for eksempel ved veje og jernbaner.
I foråret bad ministeren derfor GEUS om at udarbejde en faglig indstilling om en række konkrete forhold, herunder anvendelsen af pesticider på veje og jernbaner. Når den foreligger vil Miljøstyrelsen følge op. Miljøstyrelsen lægger stor vægt på, at godkendelsesordningen løbende gøres bedre i takt med, at vi får mere viden.Men hvad indebærer godkendelsessystemet for bekæmpelsesmidler, som det følger af de politiske beslutninger i Folketinget og EU?
I Danmark bruges hvert år bekæmpelsesmidler, der indeholder mere end 5.000 tons aktive stoffer - stoffer, der skal slå ukrudt, skadedyr, plantesygdomme og svampe ihjel, og som i sagens natur derfor i større eller mindre omfang er giftige. Bekæmpelsesmidlerne har imidlertid stor betydning for produktiviteten i landbrug og gartneri - og dermed for landets økonomi.
Det letteste ville naturligvis være blot at forbyde brugen af alle bekæmpelsesmidler, men opgaven - som Miljøstyrelsen har fået - er at godkende bekæmpelsesmidler under hensyn til mennesker og miljø.

0,1 mikrogram
I forhold til grundvandet er det oversat til, at et bekæmpelsesmiddel ikke godkendes, hvis aktivstof eller nedbrydningsprodukt i et bekæmpelsesmiddel overskrider 0,1 mikrogram/l i grundvandet. Det betyder ikke, at vand med et større indhold af bekæmpelsesmiddel er farligt at drikke.
Hvis man kun så på, hvor store mængder bekæmpelsesmidler, der måtte være i vandet af hensyn til sundheden, ville grænseværdien - afhængig af det konkrete bekæmpelsesmiddel - formodentligt med dagens viden være væsentligt større.
Selv i de tilfælde, hvor der er fundet rester af bekæmpelsesmidler i vandet, er der altså normalt tale om godt vand - som i øvrigt indeholder færre kemiske stoffer end meget af det vand, som mange køber på flasker i forretningerne. Man kan derfor trygt fortsætte med at drikke vandet i Danmark.
Hvorfor har man så en grænseværdi på 0,1 mikrogram/l? Jo, det er netop for at være forsigtige og sikre en ekstra god beskyttelse af sundhed og miljø.
I løbet af de seneste år er godkendelsesordningen blevet strammet væsentligt, og omkring 170 bekæmpelsesmidler er blevet forbudt. Det betyder på den anden side også, at der siden 1950'erne er brugt en lang række bekæmpelsesmidler, som vi med den nuværende viden og lovgivning ikke ville godkende, og som man derfor vil kunne finde i grundvandet.

Fortidens synder
Problemet med fortidens synder er helt centralt, men heller ikke den nuværende godkendelsesordning er nogen 100 pct. garanti for, at der ikke i særlige situationer vil kunne sive bekæmpelsesmidler til grundvandet i større mængder end grænseværdien. Godkendelsesordningen skal sandsynliggøre at grænseværdien ikke overskrides. Der er ikke noget unaturligt i, at en grænseværdi i særlige situationer overskrides. Det gælder også grænseværdier for alle andre områder, som for eksempel luftens indhold af partikler og spildevandets indhold af fosfor og kvælstof.
Hvis man skulle kunne give en fuldstændig garanti for, at en grænseværdi aldrig overskrides, skulle man enten forbyde den pågældende aktivitet eller sætte grænseværdien meget højt - hvilket selvsagt giver en ringere beskyttelse af sundhed og miljø.
Derfor er det naturligvis fornuftigt at overvåge vandet, og i det landsdækkende overvågningsprogram vil der fra 1998 blive analyseret for 24 bekæmpelsesmidler og nedbrydningsprodukter i 67 udvalgte områder. Antallet udvides til op mod 50 bekæmpelsesmidler og nedbrydningsprodukter, når der er foretaget den nødvendige afprøvning af analysemetoderne. Desto flere bekæmpelsesmidler der analyseres for, desto flere bekæmpelsesmidler er der naturligvis mulighed for at finde.
Dette siger ikke noget om, hvorvidt den nuværende godkendelsesordning er god eller dårlig, men er et udtryk for, at hvor der har været anvendt bekæmpelsesmidler, kan man også forvente at finde rester af bekæmpelsesmidler i grundvandet.

Nedvaskningen
Risikoen for at grænseværdien overskrides bliver mindre, jo større praktisk anvendelig viden man har om de faktorer, der har indflydelse på nedvaskningen. I dag ved vi meget om, hvordan bekæmpelsesmidler nedvaskes til grundvandet.
Men det er ikke på alle områder, at denne viden kan bruges aktivt, når et konkret bekæmpelsesmiddel skal vurderes. Derfor er godkendelsesordningen heller ikke noget statisk. Vi forbedrer den hele tiden i et tæt samarbejde med forskere på GEUS, Danmarks Miljøundersøgelser og andre institutioner. Med den viden vi har i dag, er det ud fra en samlet betragtning bedst at basere godkendelsesordningen på laboratorieforsøg kombineret med såkaldte lysimeterforsøg og suppleret med matematiske beregninger og modelberegninger.
Vi må selvfølgelig til enhver tid basere os på den eksisterende viden, som vi har. Der vil altså altid være en mulighed for, at et stof, som man har vurderet var forsvarligt at anvende, viser sig at give problemer f.eks. for grundvand. Godkendelsesordningen er i sagens natur ikke en krystalkugle. Da der kan komme ny viden om bekæmpelsesmidlerne, gælder en godkendelse til at sælge og bruge et bekæmpelsesmiddel maksimalt i 10 år. Derefter skal der igen søges om godkendelse.
Som forskningsinstitution skal GEUS følge med i den danske og internationale litteratur på området og vurdere om eventuelle fund er relevante set i lyset af GEUS' kendskab til danske forhold. GEUS skal også vurdere om de anvendte metoder er validerede.
Når der registreres fund i overvågningsprogrammet, der overskrider drikkevandsdirektivets grænseværdier, skal GEUS vurdere om fundene har en sådan karakter med hensyn til hyppighed og koncentrationer, at godkendelsen af midlet på de pågældende vilkår bør tages op til fornyet overvejelse.
Godkendelsesordningen forudsætter en god landbrugsmæssig praksis og forudsætter, at bekæmpelsesmidlerne anvendes i overensstemmelse med godkendelsen. Der kan ske ting, som godkendelsesordningen ikke kan tage højde for - det kan være alt fra uheld og spild til direkte uansvarlig omgang med bekæmpelsesmidlerne, hvor de ikke bruges i overensstemmelse med godkendelsen.
I slutningen af sidste år blev der indgået en politisk aftale mellem regeringen og SF om at forstærke indsatsen for at beskytte grundvandet mod bekæmpelsesmidler.
SF og regeringen er enige om, at der er behov for at forhøje den eksisterende bekæmpelsesmiddelafgift, at styrke den eksisterende godkendelsesordning, at udfase den offentlige anvendelse af bekæmpelsesmidler, at forbyde anvendelsen af bekæmpelsesmidler i private haver og på ikke-dyrkede arealer og at sikre mulighed for at etablere dyrkningsrestriktioner i en kommende lovgivning.
Selvom godkendelsesordningen får gode karakterer, og selvom danskerne trygt kan drikke vandet, kan man diskutere, om man overhovedet skal anvende bekæmpelsesmidler i Danmark.
Det siger sig selv, at dette ikke kun er en diskussion om risiko for miljø og sundhed, men også en diskussion om landbrug, fødevarerproduktion, beskæftigelse og økonomi. Kort sagt en diskussion om fordele og ulemper.
Som opfølgning på Folketingets debat om brugen af bekæmpelsesmidler i foråret, blev det besluttet, at et udvalg med uafhængige eksperter skal vurdere konsekvenserne af at afvikle brugen af bekæmpelsesmidler over ti år.
Det bliver spændende at se, hvad udvalget når frem til, og hvad der kommer ud af den efterfølgende debat i befolkningen og Folketinget.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her