Læsetid: 4 min.

Den kemiske jungle

Debat
9. januar 1998

Hvis EU vil fortsætte med at godkende hvert enkelt stof for sig, vil det tage 100-200 år at komme igennem alle de i dag markedsførte stoffer

SELV OM landbrugets massive miljøproblemer med rette påkalder sig megen opmærksomhed, bør vi ikke glemme, at der også foregår ting og sager andre steder. De danske miljøproblemer består ikke kun af dem, der kan forbindes med kunstgødning, gylle og pesticider.
Det forsøger Det Økologiske Råd at råde bod på. Blandt andet har man netop (i Global Økologi 1998:1) sammen med Økovandspejlet udgivet en aktionsplan, som er et forslag til, hvordan regeringen kan hjælpe til en "Afvikling af de farligste industri-kemikalier". Da emnet i meget bogstavelig forstand berører os alle, vil jeg forsøge kort at beskrive planens hovedpointer.
Der markedsføres mellem 20.000 og 70.000 kemiske stoffer i EU. Kun 5.000 er klassificeret som farlige, men de fleste af de øvrige er dårligt undersøgt. Så vi kender i en vis forstand kun toppen af isbjerget. Listen over stoffer, der klassificeres som farlige, rummer 2.500 numre, men en del af disse dækker over stofgrupper, hvorved vi kommer op på 5.000 enkelte stoffer. Endvidere er hovedparten kun vurderet mht. 'klassisk' sundhedsfare. Når det gælder miljøfarlighed, er kun et par hundrede stoffer overhovedet blevet klassificeret.

AKTIONSPLANEN fokuserer på de særligt farlige kemiske stoffer. For mange af dem er selv et delvist kendskab til deres virkning dog nok til, at man bør gribe ind med udfasning og forbud nu, uden at afvente en fuld belysning af alle stoffets sundheds- og miljømæssige aspekter. Gør vi det ikke nu, kan vi nemlig komme til at vente længe.
Arbejdet med anvendelsesbegrænsninger på EU-plan er på det nærmeste gået i stå. Hvis man her vil fortsætte med at godkende hvert enkelt stof for sig, vil det tage 100-200 år at komme alle de i dag markedsførte stoffer igennem. Heri er altså ikke medregnet de stoffer, der kan nå at komme til i mellemtiden. Og hvad vil der ikke kunne være sket med sundheden og miljøet i ventetiden?
Humlen er altså, at EU-kommissionen med et flertal af medlemslande og kemi-lobbyen i ryggen, insisterer på, at der, i modsætning til når der skal gives markedsføringstilladelser, skal foreligge en fuld risikovurdering af et stof, før der kan foretages indgreb overfor et allerede markedsført stof.
Denne langsommelighed og 'omvendthed' er erkendt som et problem både af det danske folketing og regeringen. Miljøstyrelsen er således fremkommet med en liste på 110 stoffer, som erklæres uønskede, og man har annonceret, at for 20 af dem, kan der forventes initiativ til begrænsninger i den nærmeste fremtid. Men selv om man begynder fra den værste ende, forslår 20 stoffer som en skrædder i helvede, eller skal vi sige som enkelte urter i den kemiske jungle.
Da Miljøstyrelsens forslag endvidere i liberal ånd lægger hovedvægten på frivillige virkemidler, er der grund til at forlange en skærpet politik på området. Det Økologiske Råd kommer med 10 forslag til, hvordan det kan ske, og peger på syv stofgrupper, hvor en særlig indsats er nødvendig.

FOR DET første må vi hurtigst muligt forlade et-stof-ad-gangen metoden og gå over til at klassificere stofferne gruppevis og samtidigt vende bevisbyrden. Nært be-slægtede stoffer skal alle klassificeres som det farligste af de stoffer i gruppen, der allerede måtte være undersøgt. Og skal et stof klassificeres anderledes, må det kræve dokumentation fra ansøgeren.
For det andet bør forbud anvendes langt mere og hurtigere end hidtil. Kommissionen accepterer nationale regler, hvor der ikke allerede findes EU-regler, og da der kun gør det for meget få stoffer, ligger der her en mulighed, som Danmark hidtil har benyttet alt for lidt. Kontrol med kemikalieområdet er utilstrækkelig, og der er behov for et øget samarbejde med ligesindede lande indenfor EU, både mht. at arbejde for en stramning af kontrollen i EU og mht. kontrol af importerede varer bl.a. fra Fjernøsten.
En ændret offentlig indkøbspolitik for den offentlige sektor med fravalg af farlige stoffer, og en udvidet støtteordning for industriens omlægning til renere teknologi er andre midler, der bør tages mere i brug. Der foreslås udarbejdet handlingsplaner for udfasning af flere end 20 af de farlige stoffer, og et system af grønne afgifter, der dels kan støtte en produktionsomlægning, og dels fordyre brug af belastende stoffer.
En udvidet brug af miljømærkning, øget offentlig adgang til information, og øget støtte til en uafhængig forskning er andre midler, som Det Økologiske Råd og Økovandspejlet finder umiddelbart kan tages i øget anvendelse herhjemme. Samtidig er det midler, som Danmark sammen med ligesindede lande bør kæmpe for at få gennemført i det EU, som indtil videre har været alt for domineret af kemikalie-industrien.
Rådet peger på syv stofgrupper som særlig vigtige at få gjort noget ved, fordi de enten er stærkt sundhedsskadende, eller fordi de er svært nedbrydelige eller giftige for miljøet.

VI GRIBER stadig mere omfattende og mangesidigt ind i vores miljø, og miljøproblemerne bliver stadig mere sammenfiltrede og svære at overskue. I vores komplekse nutid er problemet ikke længere først og fremmest at skaffe information, men at sortere den vi allerede har. Vi har mere brug for sammenfatning end behov for at kende alle detaljerne. Og vi har brug for en omlægning af produktionssystemer og godkendelsesprocedurer, der ikke spiller hasard med miljø og sundhed.
De værste stoffer skal forbydes. Bevisbyrden ved klassificering af de beslægtede stoffer skal vendes. Forureneren skal betale, og usikkerheden komme miljøet og sundheden til gode.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her