Læsetid: 4 min.

Københavnerne har fået nok af trafikhensyn

Debat
27. januar 1998

Tre vejmuligheder på Amager, der alle er lige urealistiske

HAVNETUNNEL
Med udgangspunkt i debatten om en evt. kommende havnetunnel påstår tidl. vejdirektør Per Milner i Information 17. januar, at mit indlæg imod tunnelen nogle dage tidligere var et rent ideologisk indlæg, der helt så bort fra den faktiske tilstand på trafikområdet.
I den anledning bør jeg vist gøre Per Milner opmærksom på, at der er flere problemer forbundet med en kommende havnetunnel. Det største problem er trafikafviklingen på Amagersiden. Hvilken del af Amager skal 'begunstiges' med de 60.000 køretøjer, som Vejdirektoratet har planer om skal passere gennem tunnelen.
Der er tre muligheder, som imidlertid alle er lige urealistiske.
*Man kan omdanne Amager Strandvej til en motortrafikvej. Herved vil København med sikkerhed gå glip af den kommende udbygning af Amager Strandpark. Hvem vil dog investere 200 millioner kr. i rekreative arealer, som har en motorvej i 'baghaven'. Det mener Per Milner heller ikke er særligt sandsynligt.
*Den anden mulighed er at føre trafikken ned gennem Ørestaden. Dette kræver en lovændring, idet man har udlagt den første del af Ørestadsboulevarden til en to-spors fordelingvej. Samtidig er Ørestaden jo et af de få områder, hvor der bygges på jomfruelig grund. Det betyder, at man for første gang i mange år i Københavns Kommune vil kunne overholde Miljøstyrelsen vejledning for trafikstøj i boligområder, som dikterer en grænseværdi på 55 dB(A) ved boliger og uddannelsesinstitutioner og 60 dB(A) ved kontorer m.v. Det kan blive temmelig svært at få noget brugbart ud af Ørestaden, hvis Ørestadsboulevarden omdannes til en gennemfartsvej for trafikken fra havnetunnel til Øresundsmotorvejen.
*Per Milner foreslår, at "man skal stræbe mod den nyåbnede Øresundsmotorvej, måske i nærheden af Lossepladsvej". Denne løsning må forstås på den måde, at trafikken skal ned gennem Artillerivej, men denne løsning er ligeså umulig som de to andre, idet den vil skære Islands Brygge midt over. Boliger m.v. befinder sig på den ene side af Artillerivej, og skoler, daginstitutioner og rekreative arealer på den anden side.

Unødvendig og uønsket
Per Milner påstår, at havnetunnelprojektet ikke er dyrt. Men han har ikke gjort sig klart hvor og på hvilken måde, trafikken skal videreføres på Amager. Da man ikke kan anvende nogen af de tre løsningsmuligheder, som jeg her har nævnt, er der kun en mulighed, og det er at gå i jorden. Men man behøver blot at tage en tur ud til Vinkelhusene ved Kastrup for at se, hvor meget overdækning af en vej man får for 200 millioner kr. Det er ikke mange meter.
Derfor må man se i øjnene, at med mindre den ny linieføring fra Refshaleøen til Øresundsmotorvej overdækkes, er en havnetunnel uønsket. End ikke i kommuneplanen finder man, at der er behov herfor, idet man gør opmærksom på, at en tunnel under havneløbet ikke er baseret på et ønske om eller et aktuelt behov for mere samlet kapacitet til biltrafik i havnesnittet.

Købernhavnerne siger nej
For persontrafikken har SF foreslået, at der nu laves en langsigtet løsning. I dag er mange involveret uden nogen overordnet koordination: DSB (S-tog), HT, Ørestadsselskabet (mini-metro), A/S Øresundsforbindelsen, staten, kommuner og amtskommuner. Løsningen kunne være to ringbaner, et antal letbaner, flere S-busser og en særlig løsning for middelalderbyen.
En række elementer kan allerede sættes i gang nu, f.eks. flere busbaner og flere priobusser. Det vil give større kørselshastighed, kortere transporttid, færre forsinkelser og i det hele taget en bedre kapacitetsudnyttelse af busserne.
Et andet argument Per Milner fremfører er, at vi ikke vil have at udviklingen skal gå regionen forbi, hvilket vil ske, hvis man ikke tilpasser sig Per Milners forestilling om fremtidens trafiksystem, baseret på flere biler, hvor CO2-udslippet stiger, luftforureningen er sundhedsfarlig og støjen uudholdelig.
Nej, borgerne vil sige fra! Københavnerne er trætte af, at det kun er trafikkens fremkommelighed der tæller og ikke det lokale miljø. 55 pct. af indbyggerne i byen er for bompenge, 44 pct. føler sig udsat for luftforurening fra trafikken og 36 pct. fra støj. Derfor er der ikke behov for flere udvidelser af vejnettet.

Effektivt miljørigtigt
Fremtidens transportsystem skal være effektivt og miljørigtigt. I København har vi den unikke mulighed at vise, at det er muligt at skabe udvikling, uden at det hele ender i et stort trafikalt kaos. Som Europas miljøhovedstad på alle andre punkter må vi også her gå forrest og vise veje. Der er masser af muligheder.
Ved at begrænse pendlertrafikken vil man kunne undgå flaskehalse for erhvervstransporten. Bedre omlastemuligheder mellem lastbiler, tog og skib. Miljøcertificering af lastbiler i indre by, hvilket vognmandsvirksomhederne i øvrigt selv har taget initiativ til.
I det hele taget skal København, ja, hele Øresundsregionen udvikles til en stærk region gennem uddannelse, grøn infrastruktur med gode kollektive trafikforbindelser, know-how indenfor medicin/ sundhed/bioteknologi, IT og telekommunikation, miljøviden og ren luft.
En ren hovedstad vil tiltrække et helt andet publikum end de øvrige regioner i Europa. Og vinderne i en sådan model bliver københavnerne og de folk, der kommer til byen for at arbejde. De får frisk luft, mindre støj, færre rystelser og langt bedre livskvalitet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her