Læsetid: 4 min.

LÆSERDEBAT

Debat
12. januar 1998

Ak ja!
8. JAN. - Apropos Informations (jsn) giftige leder 8. januar. Jeg har naturligvis ikke - heller ikke til B.T., selv om jeg er citeret for det, ak ja - talt om en "kurdisk masseflugt" til Italien. Det er Tyskland og Østrig, der opfører sig hysterisk, selv om sagen alene drejer sig om 1-3.000 flygtninge.
Til B.T.'s journalist sagde jeg, at kurder-sagen er en 'eye-opener', der viser, hvordan et EU uden indre grænser logisk medfører, at landene ikke bare må samarbejde om flygtningepolitikken, hvilket er yderst fornuftigt, men må føre overstatslig og identisk flygtningepolitik. Det vil blive efter den mindste fællesnævner, og dermed forhindre f.eks. Italien i at modtage kurdiske flygtninge. Ak ja.

Drude Dahlerup

CO2-reduktion
7. JAN. - At reducere udslippet af drivhusgassen CO2 svarer til at reducere med det samme over hele linjen. Altså kan der ikke være tale om at reducere
15 pct. i Europa, hvis tre lige store enheder reducerer med hver 5 pct. Det burde være ligetil at forstå.
Strategisk for ressourceforvaltningen er teorien om drivhuseffekten god nok, men realiteten er faktisk, at f.eks. metan og kuldioxid er vanskeligere at varme op end den nuværende atmosfæriske luft, fordi disse to gasser fylder mindre pr. vægtenhed end almindelig luft. Så står varmekapaciteten ikke alene. Men heller ikke tanken om at afskærme udstrålingen er god, for man afskærmer på samme måde indstrålingen.
Til sidst må man erkende at denne halve grads temperaturstigning i de sidste 100 år ganske sikkert skyldes den heftigere sol-aktivitet. Det er også et astronomisk faktum, at stjerners temperatur vokser med tiden. Og den går altså ikke baglæns.

Claus Damsgaard
amatør-videnskabsmand
Årestrupvej 66
7470 Karup

Bevar EGU og FUU
5. JAN. - Fagbevægelsens ledelse og statsministeren indledte 19. december julen med at ville nedlægge erhvervsgrunduddannelsen og den frie ungdomsuddannelse, fordi de to nye uddannelser ikke er gode nok.
Et god julegave at sende til de mange hundrede unge, der er gang med en af uddannelserne: "I er igang med noget tvivlsomt!"
Egu og fuu er dele af undervisningsministerens "Uddannelse til Alle"-projekt og skulle ved oprettelsen i 1993-94 give særlige grupper af unge en ekstra uddannelsesmulighed, unge, der ellers ikke vil komme i uddannelse eller arbejde.
Socialdemokratiet og fagbevægelsen mener, at erhvervsgrunduddannelsen er overflødig, de unge kan lige så godt starte på de ordinære erhvervsuddannelser, som så blot skal revideres en smule.
Uddannelsesforløbene i egu veksler mellem korte skoleophold og praktik og tilrettelægges i et tæt samarbejde mellem de unge, deres hjemkommune, en fagskole og praktikplads. Under hele forløbet støttes de unge efter behov af deres personlige vejleder.
De fleste af de unge i målgruppen har allerede lidt nederlag i en af de faglige uddannelser eller tiltrækkes meget lidt af det kendte skolemiljø med hold, pensum, vurderinger, lærere osv. De unge har især brug for konkret indlæring, oplevelser og voksne, der har tid til at tage sig af dem, tid til at stille krav og støtte deres personlig og social udvikling.
Nogle efterlyser nye roller for fagbevægelsen i fremtidens samfund. Udvikling af uddannelsestilbud for de svageste unge med vægt på udvikling af personlig sikkerhed, fælles normer og tolerance er vel et oplagt område. Ud af dette kunne vokse solidaritet, som jo altid har været et af fagbevægelsens og socialdemokratiets kernepunkter. Men solidaritet udvikles kun, hvis man har nogenlunde hold på egen hverdag.
Det er blevet in at tale om virksomhedernes sociale ansvar. Hvis dette skal blive mere end floskler, må fagbevægelsen med, naturligvis i deres rolle som vagthund for ordnede forhold, men også med åbenhed over for nye muligheder.
Medbestemmelsen i uddannelserne er en væsentlig faktor for unge i dag. Derved får man et medansvar. Dette burde fagbevægelsen støtte udviklingen af, også for de mest usikre unge.
EGU er eksempel på en uddannelse, der har mulighed for at tilgodese disse forhold.
Der er nu gået fire år siden indførelsen af egu. I disse år har uddannelsesforholdene for de mest usikre unge reelt stadig været uafklarede. Vi har haft EGU/FUU, men kun halvhjertet, fordi en væsentlig del af de normsættende i samfundet har modarbejdet dem. Egu har ganske enkelt aldrig fået den optimale mulighed for at virke helt ud. Fagbevægelsen har boykottet store områder.
På trods heraf er egu på mange arbejdspladser blevet modtaget positivt, både hos de lokale fagforeninger og i virksomhederne. Nogen har følt ansvaret.
I årevis har uddannelser for svagere unge været efterlyst. EGU er ikke den optimale introduktion til uddannelses- og arbejdsliv for alle usikre unge, men hvis de skeptiske parter i det mindste ville opfatte egu som et forsøgsprojekt, kunne man få mange erfaringer til udvikling af uddannelsesmulighederne for de mest usikre unge i Danmark, og loven skal revideres i denne folketingssamling.

Jørgen Christensen
Ungdomsvejleder
Højbovej 19
2500 Valby

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her