Læsetid: 4 min.

LÆSERDEBAT

28. januar 1998

Den originale Sydneyopera
27. JAN. - Operaen i Sydney blev ikke, som Jørn Utzon havde ønsket. Politiske trakasserier og besparelser satte deres tydelige spor, og han blev sat fra bestillingen, inden byggeriet var færdigt. Resultatet blev en discountudgave, som mange australiere ærgrer sig over i dag.
Men nu, hvor Sverre Fehns teaterpipfugl er basket væk, har vi en historisk chance for at virkeliggøre Utzons oprindelige planer i København.
Vi mangler blot nogle politikere, der vil tage tegnebogen og det politiske mod frem og bede Jørn Utzon om at opføre den originale opera i Københavns Havn. Det skulle være økonomisk overkommeligt, idet en del af udviklingsarbejdet blev jo lavet i Sydney.
Den originale opera ville med garanti blive både et fremragende operahus og en formidabel turistattraktion.

Jan Krag Jacobsenlektor, civ. ing.
Kastanie Allé 39
3520 Farum

Steen Gades parti
27. JAN. - Må undertegnede, der som Andreas Grosbøll (Inf. 26. januar 98) er for længst frafalden SF'er, melde sig i det kor af forhåbentligt flere og flere, der får Steen Gade til at tage sig sammen og forlade partiet. Vi må efterhånden være temmelig mange på det, der engang kaldtes venstrefløjen, der med de nuværende tilbud ikke aner, hvor krydset skal sættes ved næste valg.
Steen Gade begrunder i sin udmærkede kronik i Politiken d. 19. september 97: "At turde JA'et", hvorfor selv rød/grønne nu må sadle om: "Det kræver mere forpligtende internationalt samarbejde på alle niveauer fra fagforeninger til miljøorganisationer - og på det politiske plan - at skabe en modmagt, der prioriterer lønmodtagerne og miljøet over den økonomiske grådighed. Skurken er en uhæmmet kapitalisme og økonomisk grådighed".
Bedre end Steen Gade gør det her, kan det vel ikke siges. Men så spørger jeg: Hvornår tager du, Steen Gade, skridtet fuldt ud og tager initiativ til dannelsen af det ny parti, du selv påpeger nødvendigheden af.
Jeg er fuldstændig enig med Andreas Grosbøll i hans analyse af SF og forsøgene på at kunne gå på to ben. I det her tilfælde vil det ene altid spænde ben for det andet! Det må da også være de erfaringer, du har gjort dig siden det tidspunkt, hvor du skrev kronikken.

Kristen Thomsen
Bukkarvej 7
4600 Køge

Flere lossepladser!
27. JAN. - Da jeg for et stykke tid siden første gang hørte, at der i en af de kongelige skove lurede et ukendt rovdyr, muligvis en los, som havde dræbt flere af de royale rådyr, blev jeg først begejstret. Bagefter blev jeg naturligvis skuffet, da det viste sig, at man hellere ville se den på de evige jagtmarker end i Danmarks natur, ligesom da man besluttede at udrydde vildsvinene i Sønderjylland.
Denne beslutning er endnu en afsløring af den hule miljøimperialisme, som er så udbredt i den vestlige verden. Hvor man tidligere i kristendommens og civilisationens navn besatte og koloniserede fjerne egne for at skaffe råstoffer til egen industriproduktion og guld og silke til pynt, vil man i dag have ilt og CO2-optagelse samt eksotiske dyr fra disse områder, alt sammen i økologiens politisk korrekte navn.
Efter at vi selv har fældet næsten alle vores oprindelige skovområder med nøjagtigt de samme formål for øje, som man nu fælder de tropiske regnskove, nemlig: Tømmerhugst, svedjebrug og omdannelse til kvæggræsning, landbrug og plantager, kræver man nu, at de skal tage større hensyn til naturen. Den skovrydning som var nødvendig for Europas vækst, prøver man nu at nægte andre lande. Europa har mistet 62 pct. af sit oprindelige skovareal, og i eksempelvis Storbritannien har man fældet 97 pct. af landets skove og fortsætter stadigvæk. I Danmark nåede man et arealmæssigt lavpunkt omkring 1800-tallet, hvor der formodentligt kun var en tredjedel af vores nuværende skovareal, før vi indså nødvendigheden af skovsikring og nyplantninger. Men formålet var først og fremmest at sikre en fortsat produktion af træ til kongeriget. De nye nåletræer og granplantager gav ikke de samme livsforudsætninger som de gamle naturlige løvskove, og mange arter uddøde.
Samtidigt med at man prædiker om vigtigheden af at sikre artsrigdommen i de tropiske regnskove ved at frede eksotiske dyrearter og deres naturlige levesteder, jager man altså lossen i Danmark og bygger motorvej gennem Amager Fælled og broer og tunneler gennem snart samtlige danske farvande.
Denne dobbeltmoralske miljøimperialisme må stoppe. Vi kan ikke kræve af andre lande, at de skal beskytte det rige dyreliv i deres skove ved at bevare dem i deres nuværende form og forbyde dem at gøre præcis, som vi selv har gjort og fortsætter med at gøre. Så enten må man erkende, at det var forkert at rydde skovene i det omfang, som vi har gjort, og at naturens ve og vel skulle være prioriteret højere - og hvis vi oprigtigt mener dette, er vi nødt til at slå langt hårdere ned på forurening både på land i vand og i luft og at tillade dyr, som ikke umiddelbart er nyttedyr i vores skove og marker - eller også må man sige, at denne udnyttelse af naturen var nødvendig for udviklingen af vores civilisation og stoppe med at kræve af andre, at de skal handle på en anden måde.
Men i den vestlige verden ønsker man tilsyneladende kun naturen tæt på i zoologiske haver og udstoppet som dekorationer, og kun så længe den ikke risikerer at koste arbejdspladser eller de kongelige rådyr livet.

Toke Riis Lund,
gymnasieelev
Gunløgsgade 2, 4. th
2300 Kbh. S

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu