Læsetid: 2 min.

LÆSERDEBAT

Debat
21. januar 1998

Nyheden, der var blevet for gammel
19. JAN. -- I et af sine sædvanligvis bedrevidende indlæg skrev forfatter Jesper Jensen i Information den 19. januar om "nyheden, der blev væk."
Indlægget handlede om det forslag fra kommissionen, der søger at forbyde de blokader, som spærrer de europæiske veje og dermed begrænser den i EU så vigtige frie bevægelighed.
Men forfatter Jensens indlæg handler ikke om forslaget, hvad der er galt med det, eller hvordan man burde tackle problemet.
Nej, det handler om at han efter at have hørt "nyheden" om forslaget i radioen ikke kunne finde nyheden i noget andet medie.
Jensen antyder i sit indlæg, at han nok var offer for endnu en af de der konspirationer, hvor hele Bruxelles med de slipseklædte i spidsen sammen med den samlede danske presse, politikerne, fagbevægelsen, madsminkørerne og alle de andre onde onde ja-sigere havde forbudt nyheden, fordi den kunne gavne nej siden i EU debatten.
Tankegangen er symptomatisk.
Der er mange forskellige konspirationsteorier i verden.
Lige fra de højreorienterede militser i USA, der hævder at FN er opfundet af jøderne og kommunisterne og styrer mod totalt verdensherredømme, til den del af de danske EU-modstandere, der hævder at EU er opfundet at kapitalisterne, der vil ødelægge lille Danmark, forurene vores vandløb, minimere vores folkepension og stjæle vores kultur.
Mod sådanne konspirationistiske tanker kan man ikke argumentere.
Al logik hører op og enhver fornuftig diskussion må vige til fordel for et forvrænget verdensbillede som med en "jeg alene vide"-attiude afsløres som det endelige bevis.
Desuden er tankegangen symptomatisk, fordi Jensen afslører at han deler nyheder op i dem, der kommer ja-siden til gode og dem der styrker et nej.
Jeg tør ikke gætte på, hvordan pressen ville se ud, hvis der sad små forfatter Jensen'er rundt omkring i redaktørstolene.
Men det gør der heldigvis ikke; nyheden er slet ikke blevet væk.
Jeg har i hvert fald både læst og hørt om forslaget, da det blev fremsat i efteråret - så det er faktisk en gammel nyhed.
Men måske kommissionens hemmelige agenter har sendt små hemmelige signaler til forfatter Jensens hjerne, så han uvidende og mod sin vilje sprang nyheden over. Sandheden er derude......

kim.karsen@djh.dk
Danmarks Journalisthøjskole
Oluf Palmes Allé 22
8210 Århus N

Noget på den dumme
19. JANUAR - Dette herlige udtryk har fået en ny betydning, idet det ikke kun beskriver hvad den moralske oprustning måske mangler?
Det beskriver nu også det eller den, som må være trukket ned over Henning Prins, hvis man ellers skal tro sine egne øjne når man læser sidstnævntes indlæg i Information d. 16.1.

Martin Keiding,
free-lance arkitekturanmelder ved Information
Peblinge Doss. 24
2200 København N

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her