Kronik

Og om lidt er Prozac'en klar

Debat
28. januar 1998

Sidste år købte vi 'lykkepiller' for 450 millioner kroner. Tallet er stigende. Men prisen for at slippe for livskriser kan vel også blive for høj

SOCIALT SET
Den biologiske psykiatri er i offensiven for tiden. Bl.a. fremføres nye dramatiske tal, der udnævner 250.000 af os til at være deprimerede i dette øjeblik.
Psykiatrifonden har via sine publikationer og arrangementer cementeret disse tal og givet indtryk af, at der er tale om uangribelige fakta. Det er der ikke. Der er derimod tale om et bestemt sæt synspunkter og holdninger til psykisk sygdom, og personligt finder jeg udviklingen af synet på depression temmelig bekymrende.
I 1997 blev der udskrevet 45 millioner døgndoser SSRI-præparater (lykkepiller) i Danmark. Det svarer til ni døgndoser til hver dansker i gennemsnit. Fra ti års arbejde i hospitalspsykiatrien kender jeg indgående til behandlingskrævende depressioner, hvor professionel hjælp er påkrævet. I sådanne situationer skal vi være glade for, at der findes medicin for depression.
Det er bare ikke det, der er tilfældet her. Det er derimod de tilstande, der befinder sig i grå-zone-gruppen mellem de invaliderende depressioner og de lettere depressive tilstande, der måske bedre fortjener betegnelser som 'svære perioder', 'emotionelle kriser' eller 'problemfyldte livsbetingelser'. Depression er en hjernelidelse, hævdes det fra den biologiske psykiatris side. Hjernen mangler et stof, som den sukkersyge mangler insulin. Der er for lidt Serotonin i synapsespalterne, og SSRI-præparaterne sørger for, at den kemiske ubalance 'genoprettes'.

Men enhver, der har prøvet en svær periode med modgang i sit liv kender vel til, at årsagerne til det sjældent er noget, der ligger lige for. Det smertefulde ligger i det uudsigelige, det fornemmede, den manglende struktur på fremtiden, i tvivlen på egen funktionsevne og værdi. Og når den svære periode er overstået, oplever de fleste, at de er modnet; vender tilbage til verden lidt klogere, med lidt andre strategier og attituder, nogle gange mere robuste. Der kan være udviklingspotientialer i enhver krise - ikke hver gang, men ofte. Der er et udviklingsperspektiv til forskel mellem at definere de svære perioder som en 'krise' eller som en 'let til middelsvær depression'.
Med udtrykket 'depression' lægges nu om stunder op til, at der indtages medicin, da det jo er en 'uforskyldt sygdom'. Den kemiske løsning på de personlige problemer synes imidlertid ikke at indeholde de store modningsprocesser. Det er nok grunden til, at man i USA gennem flere år har talt om the Prozac Personality (Prozac er et amerikansk SSRI-præparat). En personlighedstype, der uden videre interesse for fordybelse og refleksion kaster sig over nye og lovende jagtmarker, hvis de gamle ikke giver pote. En vinder-type, kunne man sige, indbegrebet af den rastløst foretagsomme amerikanske forretningsmand.

Der er ingen grund til at trække fronterne helt skarpt op, men alligevel er der jo et eksistentielt valg gemt i, om man ønsker at komme igennem sine vanskeligheder som den person, man nu en gang er, eller som en kemisk forandret udgave, der ser bort fra de mørkere sider af tilværelsen og som hopper over, hvor gærdet er lavest.
SSRI-præparaterne har ganske givet hjulpet mange mennesker, der sad i fastlåste situationer, og som ingen vej kunne se frem - og mange gange med gode perspektiver.
Det er ikke det, der anfægtes her. Det er de 45 millioner døgndoser med opadgående tendens. Det er den biologiske psykiatris vision om permanent at sætte hver 20. dansker på SSRI-kur.
Undersøgelser viser samstemmende, at psykoterapi og medicin i kombination giver den bedste behandling og prognose for depression. Overfor let til middelsvære depressioner virker medicin og psykoterapi nogenlunde lige godt hver for sig, psykoterapien synes dog bedst til at forebygge tilbagefald.

Men virkeligheden i Danmark følger slet ikke trop med den behandlingsmæssige viden. Den praktiserende læge - der som oftest behandler disse mange patienter med let til middelsvær depression - har overhovedet ingen mulighed for at henvise til psykoterapi, kun til at ordinere medicin.
Psykoterapi foregår de fleste steder til fuld og privat-betalt timeløn - tariffen ligger et stykke over de 500 kr. i timen - hvorimod medicinen udleveres med 75 pct. i tilskud fra staten. SSRI-medicin er dog også dyr medicin for patienterne, men dog fuldstændig uden for reel sammenligning med psykoterapien.
Hvad der er behandlingsmæssigt og videnskabeligt fornuftigt, nemlig kombinationen, er ikke praktisk muligt, og det eksistentielle valg mellem kemi og mulighed for udvikling er kun et pseudo-valg - sygesikringssystemet og sundhedsvæsenet har valgt for patienterne. Medicinalvarebranchen har selvsagt store interesser i dette. Det er ufattelige pengesummer, magt- og kapitalinteresser, der her er på færde. De 10 største medicinalfirmaer på verdensplan har et overskud, der modsvarer de 67 største bankers. Reklame-indsatsen over for de praktiserende læger i Danmark beløber sig til langt over 100.000 kr pr. læge pr. år.
Omsætningen i Danmark sidste år drejede sig om ca. 450 millioner kroner, hvoraf staten leverede de 340 millioner kroner. Grunden til den høje pris forklares ved, at medicinalvareindustrien skal tjene ind til deres forskning. Forskningen projekteres og styres alene af firmaerne selv, og motiverne bag er naturligvis økonomiske på almindelige privatkapitalistiske betingelser.

Hvad der derimod kan undre, er det faktum, at det langt overvejende er statens penge, der forskes for, men at staten slet ingen kontrol har med denne forskning. Er der andre områder, hvor så mange af skatteydernes penge bliver givet industrien med fuldstændig carte blanche overfor, hvad de skal bruges til? Lukker man ikke skibsværfter fordi staten ikke må subsidiere?
Man skulle da synes, at såvel sundhedshensyn som økonomiske hensyn ville være et godt argument for statsstyret sundhedsforskning på disse områder - i befolkningens interesse og uden den ensidige medicin-fokusering.
De 450 SSRI-millioner modsvarer næsten en million timers psykoterapi, og det er dog også en hel del. Der foregår næsten ingen forskning omkring psykoterapiens virkning på depression i Danmark - hvilket for øvrigt også er svært på rent lægelige betingelser. Psykoterapi egner sig ikke til at blive undersøgt i de traditionelle lægefaglige forskningsdesigns, der jo er udviklet til forskning i lægemidler, og hvor man ikke let medtager begreber som kvalitet, patientens egen vurdering eller hensigtsmæssighed på langt sigt.
Eksistentielle og sociale tiltag overfor depressionen forskes der overhovedet ikke i. Hvad er f.eks. virkningen af et højskoleophold eller en efteruddannelse efter en depressiv episode? Mindsker det risikoen for tilbagefald? Der er gode grunde til at antage det - men ingen viden.
Medicinalvarebranchen bestemmer i alt for høj grad, hvad vej vinden blæser i det danske sundhedssystem, og den biologiske psykiatri får alt for let spil.
De 45 millioner døgndoser SSRI-midler i 1997 er bekymrende. Man kan f. eks. tænke sig nye store grupper som mulige brugere af præparaterne: De gamle, de kriminelle, de alkoholiske, de enlige, de udstødte, de arbejdsløse osv. Med den næsten kritikløse attitude i den biologiske psykiatri synes vi godt på vej til at lave socialpolitik med lykkepiller. Men er det, hvad vi gerne vil?

Peter la Cour er cand. psych. og højskolelærer

APROPOS
Deprimeret?
Man kan meget let få en formodning om, at grænsen mellem en behandlingskrævende depression og livskriser af forskellig art er blevet ukritisk flydende.
Denne formodning bliver yderligere underbygget, hvis man ser på det materiale, der for tiden sendes ud til de praktiserende læger.
Der gengives her ordret et spørgeskema, der skal hjælpe lægerne til at stille en depressionsdiagnose - sammen med tilbud om kurser, der 'generøst' er sponsoreret af medicinalvarebranchen.

Depressionsmodul - Major depression
*Har du inden for de sidste to uger næsten hver dag haft nogle af følgende symptomer:
1. Problemer med at falde i søvn, sove igennem eller sove for meget?Ja/Nej
2. Træthed eller manglende energiJa/Nej
3. For lidt appetit eller for meget appetit?Ja/Nej
4. Manglende interesse eller glæde ved at udføre de daglige gøremålJa/Nej
5. Har du følt dig nedtrykt, deprimeret eller følt, at det hele ser håbløst ud?Ja/Nej
6. Har du haft manglende selvtillid, været utilfreds med dig selv eller følt at du har svigtet dig selv eller din familie?Ja/Nej
7. Har du haft svært ved at koncentrere dig om noget som f.eks. at læse avisen eller se tv?Ja/Nej
8. Har du været så urolig og hvileløs, at du har været i bevægelse meget mere end du plejer? (Hvis nej: Hvad med det modsatte: Har du talt eller bevæget dig så langsomt, at det kunne virke påfaldende på andre?) Tæller som ja, hvis det er ja til et af spørgsmålene eller hvis det ses som psykomotorisk agitation eller hæmning under samtalen?Ja/Nej
9. Har du på noget tidspunkt inden for de sidste to uger tænkt på, at du gerne ville dø eller gøre dig selv fortræd på en eller anden måde. (Hvis ja: Fortæl mig om det)Ja/Nej
10. Er der fem eller flere ja-svar på spørgsmålene 1-9 (et af dem skal være 4 eller 5)Ja = Major depression
Medicinalvarefirmaet
Pfizer (Præparat Zoloft)

Jeg vil vove at påstå, at snart sagt ethvert voksent menneske vil have haft perioder af sit liv, hvor der kunne svares ja til fem af ovenstående spørgsmål.
Peter la Cour

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her