Læsetid: 6 min.

'Mest af alt ønsker jeg meget mere oprigtighed'

9. januar 1998

Er Information låst inde i en verdensfjern osteklokke af naivitet - eller mere dumsmart end den journalistiske ære burde tillade

ØKONOMISK MOTIV
Jeg mødte hende på gaden forleden dag. Indtil for et par år siden levede hun i sit afrikanske hjemland som en ganske almindelig borger. Hun havde en butik, jeg tit handlede i, da jeg selv boede i landet.I de år hilste vi altid pænt på hinanden og fik os ofte en snak. Hun har gode slægtninge og venner og kommer fra et roligt område. Hendes hjemstavn er fredelig og regeringsvenlig, og selv har hun ikke været politisk aktiv eller forfulgt eller udsat for specielle ubehageligheder.
Men nu bor hun altså i Danmark. Hun har lært sig noget dansk og har et deltids rengøringsjob. En sød og rar person.
Alligevel var vort gensyn ikke, som det burde. Hun var noget beklemt ved situationen. Det var jeg så også. Hvad hun lavede? Hun var flygtning, sagde hun tøvende, så det hverken var til at grine eller græde over. Situationen var lidt pinagtig. Men det gik så efterhånden over.
Hun er flygtning i det danske system. Hjulpet hertil af venner og kontakter. At leve i Danmark er alt i alt hverken værre eller bedre, end det hun tidligere befandt sig i. Hvis hun havde en startkapital til en ny forretning, ville hun nu nok rejse tilbage til sit eget land igen. Det grinte vi så lidt af.
På vej hjem ledte jeg efter et ord som kunne præcisere situationen. Hun var jo hverken reel flygtning eller indvandrer. Hvad er hun så? Ordet dukkede op. Et nærmest glemt ord. Vasket væk i bølgen af politisk korrekthed og polariseret debat. Hun er da bekvemmelighedsflygtning, ikke?
Nemlig, der var den tidligere betegnelse. Men den er gået af mode nu. Det lugter af en negativ indstilling til de fremmede som kommer til Danmark. Betegnelsen bekvemmelighedsflygtning kaster en mørk skygge over alle flygtninge, en mistanke om at de nok ikke er reelle. Folk flygter jo som regel ikke for sjov, de flygter fra nød og elendighed og undertrykkelse.
Jeg har ingen problemer med, at vi også i Danmark har en forpligtelse til at modtage folk, der f.eks. er personligt forfulgte i deres hjem-land. Hvad jeg derimod bakser med, er hvordan jeg skal forholde mig til den situation, jeg lige har været i.
Eksemplet med denne kvinde, som har fået status som flygtning, er nok ikke et isoleret og enestående tilfælde. Jeg byder også gerne dem velkommen. Sådanne personer er generelt positive bekendtskaber. At de så også kommer fra lande, som jeg selv har været knyttet til, er da helt fint.

Uforståelig debat
Så jeg kan ligesom ikke blive sur på denne kvinde. På den anden side, hvis jeg tænker situationen konsekvent til ende - der er millioner af flygtninge, som lever kummerligt i lejre uden fremtid og håb, så er det på sin vis ikke retfærdigt. Den problematik er dog så tilpas abstrakt, at det ikke trykker mig her og nu.
Mit virkelige problem er at forstå den løbende debat og de politiske udtalelser. Hvorfor er tingene blevet så forenklede og dog så polariserede? Hvorfor er selv det at skrive dette indlæg nærmest suspekt?
Så altså - i Danmark er der nogle udlændinge, som har fået flygtningestatus, men som reelt er økonomisk motiverede tilflyttere.
Så er det sagt.
Det er ikke kun højre-fløjens lod at sige det.
Og det er bydende nødvendigt at få det frem som et aspekt af det samlede billede. Det kan kun bedre forståelsen, nuanceringen, og dermed situationen. Uden at det af den grund er tilsigtet en hetz eller udvisning af de pågældende. Måske kan vi bare grine lidt af det.
Eksemplet med min kvindelige bekendt rammer noget centralt i nogle af de forhold, som har udviklet situationen og debatten.
For det første er det klart at der i administrationen af flygtningeloven har været nogle svipsere. Der er tildelt asyl og flygtningestatus i nogle tilfælde, hvor det var uberettiget. Det er ikke nødvendigvis altid selve lovens skyld. Hvor der administreres, sker der ind imellem fejl. Sådan er det bare. Men der er ingen reel lyst til at erkende dette hos de ansvarlige politikere. I stedet politiseres situationen.
For det andet ville det have været befriende, hvis nogle af de såkaldte talsfolk for flygtningegrupperne havde vedkendt sig, at der blandt dem også er nogle, som har flygtningestatus på forkerte eller falske præmisser.
Det havde været ærlig snak. Ubehageligt, javel, men nødvendigt for at holde dialogen og forståelsen i gang.
I stedet er situationen polariseret til en potentiel hetz imod alle kategorier flygtninge og indvandrere.
For det tredie har det fra fleres side været udtalt, at en stramning på asylområdet ikke vil medføre et mindre antal flygtninge. Det er selvfølgelig noget vrøvl. I hvert fald hvis vi tænker på bekvemmeligheds- og de facto- flygtninge. Ikke desto mindre har disse udtalelser været brugt i debatten, og ikke mindst i Information.
Situationen er nu blevet polariseret. Hellere end at graduere, skærer man alle over én kam. Flygtninge. Indvandrere. Flygtninge og indvandrere. Udlændinge. De fremmede. I god mening ender man med at gå højrefløjens ærinde. Ved at bruge betegnelsen 'flygtninge og indvandrere' uden at nuancere, bliver det til et for-eller-imod på et meningsløst grundlag. En polarisering.

Utroværdighed
Man fornemmer derfor en vis utroværdighed hos de ansvarlige parter. Mange oplysninger og tal bliver manipuleret eller fejltolket. Der er ingen oprigtighed. Det er også her, at problemet ligger. Og jeres blad holder sig heller ikke for god til at være med til at fastholde polariseringen.
Information skriver i sin leder den 3. januar 1998:
"Som om noget menneske fra den vide verden nogen sinde har fået asyl i Danmark uden at være personligt forfulgt."
Enten er Information låst inde i en verdensfjern osteklokke hvor kun naiviteten råder, eller også er I mere dum-smarte, end den journalistiske ære burde tillade. I hvert fald er mit eget eksempel nok til at gøre jer ret så utroværdige.
I gør det sikkert i god mening. Men det er for meget, det er rent udsalg af realiteterne, og i virkeligheden gør jeres holdning nok mere skade end gavn på sigt.
Hver gang at vendingen 'flygtninge og indvandrere' bruges, bidrager det til at polarisere situationen og fordumme debatten.
Ved at anvende denne unuancerede kategorisering bringes niveauet i realiteten ned på planet 'de fremmede'. Herefter er det kun demagogi og vildfarelse, der råder.
Ikke kun politikerne og pressen har ansvaret for at debatten er kørt så galt af sporet.
Andre, såmænd velmenende indstillet, har - nervøse for at støde nogen - blokeret ved at tale for generelt om problemerne. Mens de folk, der har indsigt, tier. De skal ikke nyde noget, så længe enhver tilkendegivelse kan udlægges som suspekt. Flygtningene selv holder en lav profil, debatten er ikke møntet på dem.
Stor overskrift i Jyllands-Posten siger at udlændinge, der udnytter det danske system, skal ud. Er det mon norske sygeplejestuderende i Jylland, der tænkes på?
Når de skiftende indenrigsministre i et flæng bruger betegnelserne asylsøgere, flygtninge, indvandrere, sågar udlændinge, bliver det hele uforståeligt. Meningsløst.
Ingen ved, hvad de i virkeligheden mener. Hvis noget.
Det er nu blevet politisk opportunt at tale varmt om flere dansk-kurser for udlændinge.
Hukommelsen er kort, og ansvaret er ikke placeret. For der har hidtil været halve og hele års ventetid på, at udlændinge kunne komme på et danskkursus. Dette uden at andre end udlændingene selv (og deres danske ægtefæller) følte, at det var et problem.
Når jeg ser på de mangler, som præger debatten om 'flygtninge og indvandrere', så kunne jeg ønske mere nuance, mere indsigt, mere ansvarets placering, nok også lidt mere grin.
Men mest af alt ønsker jeg meget mere oprigtighed.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu