Læsetid: 5 min.

Næsten ikke til at kende igen

22. januar 1998

Måske er der en kulturkløft mellem Niels Rohleder og Johannes Rosendahl

DANSK-LETTISK
Niels Rohleder beskriver i artiklen Kulturkløften i landbrugspraksis (Inf., 13. januar) udmærket en række af de problemer, man løber ind i, hvis man forsøger sig med samarbejdsprojekter med lande fra en blot lidt anderledes kulturkreds, i dette tilfælde Letland.
Det er imidlertid ærgerligt, at den danske side efter min læsning fremstår som overdrevet formynderisk, med meget forudfattede meninger om de unge lettiske landmænd. Det stemmer dårligt overens med mit personlige indtryk af folkene i Dansk-Lettisk Selskab, som stammer fra samarbejde med organisationen siden 1990.
Måske er der en kulturkløft mellem Rohleder og selskabets næstformand, Johannes Rosendahl.
Kantede formuleringer kan få tingene til at tage sig anderledes ud, end de opleves i virkeligheden. Når man taler om letter, som ikke vil "modtage ordre fra husmoderen på gården," lyder det unægteligt noget militaristisk.
Vi har i vores udvekslingsarbejde i De danske Landboforeninger gjort samme erfaring, nemlig at unge lettiske mænd har en meget gammeldags kønsrolleopfattelse. De har svært ved at forstå, at når begge ægtefæller er med i bedriften på lige fod, er instruktioner givet af konen lige så gode som dem givet af manden. Mandlige lettiske praktikanter opfatter ofte den danske mandlige gårdejer som den eneste autoritet på stedet.
Det er faktisk ikke sagen at sende baltiske mænd til kvindelige gårdejere i Danmark. Ikke på grund af sexchikane, men fordi, det går deres ære for nær at blive sat i arbejde af en kvinde.

Skære ud i pap
Altså: Det med at rette sig efter kvinder skærer vi også ud i pap for nye praktikanter. Vi siger faktisk også, at de gerne må hjælpe med at tage af bordet, hvad baltiske mænd ikke er opdraget til, gøre rent på deres værelse og gå i bad hver dag, mens de er i Danmark. Det skal selvfølgelig siges med respekt for de forhold, som praktikanterne kommer fra.
Der er jo ikke ligefrem badeværelse på alle de nye, private gårde i Letland, den ugentlige badning lørdag finder, hvis det er en veludstyret gård, sted i badstuen. Eller ved den kolde hane i køkkenet. I 50'ernes Danmark gik man heller ikke i bad i tide og udtide.
Det ser jo også hårdt ud, at praktikanter er sendt hjem med kort varsel for at have stjålet en cd. Fakta er, at hvis der foreligger en politianmeldelse for butikstyveri eller anden kriminalitet, vil Udlændingestyrelsen blive underrettet, og praktikantens opholdstilladelse inddraget øjeblikkelig. Det sker uanset, om Dansk-Lettisk Selskab synes, det er en god idé eller ej.

Ikke overmennesker
Der er da ganske rigtig mangel på arbejdskraft i dansk landbrug. Og et praktikophold for en udlænding tjener to formål:
For det første at praktikanten får et godt og lærerigt ophold i Danmark, og for det andet at den danske værtsfamilie får en praktikant, som man kan kommunikere med og som har en rimelig interesse i og kendskab til praktisk landbrug, d.v.s. er en anvendelig arbejdskraft. Disse formål skal begge være opfyldt, men med det gode ophold for praktikanten som det vigtigste.
Havde man så kun superdygtige og motiverede praktikanter og strålende værtsfamilier med topbedrifter, var det jo let nok. Men i dette arbejde er det jo mennesker, man sætter sammen, ikke overmennesker, og de er jo, som folk er flest, sjældent hverken perfekte eller forfærdelige, men noget ind imellem. De fleste af begge slags er faktisk gode eller fortræffelige.
Den bedste værtsfamilie er i øvrigt ikke nødvendigvis den, hvor der arbejdes nøjagtig 37 timer, men en familie med en positiv og tålmodig indstilling og reel interesse for det unge menneske, man for en længere periode får ind i familien.
Selvfølgelig skal der være klare regler om løn, arbejdstid og overarbejde, men et sådant system er kun en del af forudsætningerne for et vellykket praktikophold. Der skal også være letforståelige retningslinier for en række praktiske forhold i dagliglivet, men parternes gensidige, positive indstilling og respekt er helt afgørende for udfaldet.
Det er tit besværligt, men i høj grad også sjovt at arbejde med udveksling af unge baltere. Hvis vi er heldige, sender vi nogle helt andre mennesker hjem end dem, vi tog imod.
Praktikanterne er stadig præget af deres opvækst, skolegang og tildels livserfaringer fra Sovjettiden, som absolut ikke er lette at ryste af sig. Uddannelsessystemet er meget autoritært, man venter på at få at vide, hvad man skal, og er uvant med at tage selvstændige initiativer og ansvar. Man arbejder helst efter direkte instruks og undgår så vidt muligt at gøre sig bemærket.
Omhyggelighed har ikke været så udbredt i forbindelse med lønarbejde i hjemlandet, om tingene bliver gjort lidt før eller senere, er heller ikke så afgørende. Det kan være noget af årsagen til, at Dansk-Lettisk Selskab synes, de skal være "skrappere og mere konsekvente i deres krav" til praktikanterne. Altså vise, at man forventer ansvarlighed.
Til gengæld udmærker praktikanter fra Central- og Østeuropa sig generelt ved et højt niveau for almen kultur og opdragelse. Her kan de sagtens klare sig over for praktikanter fra Vesteuropa, USA og for den sags skyld danskere.

Ikke til at kende igen
De praktikanter, som vi sender hjem efter fem, syv eller flere måneder, er næsten ikke til at kende igen, mere frie og med en ny, mere afslappet og gensidig respekt for autoriteterne (os). De er gode til at arbejde selvstændigt og have selvstændigt ansvar for arbejdsopgaver. Denne mentale omstilling er for mig at se endnu vigtigere end det direkte faglige udbytte af opholdet.
Op mod halvdelen af praktikanterne vælger at forlænge opholdet, de fleste får ligeledes efter de første måneder mere end minimumslønnen på 5.500 kr. pr. md. plus kost og logi.
Jeg er enig med Johannes Rosendahl i, at "letterne er nogle pragtfulde mennesker". Besøger man praktikanternes hjemlande, må man se med største respekt og beundring på den kæmpeindsats, hvormed det er lykkedes på kun få år at gennemføre en omstilling af både de ydre livsvilkår, men også i vid udstrækning mentaliteten i befolkningerne.
Hertil har udvekslingen af landbrugspraktikanter helt sikkert bidraget.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu