Læsetid: 4 min.

Niveauet, Karen Sjørup

31. januar 1998

Rektoratet kortslutter den demokratiske proces, man ellers påberåber sig, ved på forhånd at afvise forslag, som man ikke har set

RUC-JOURNALISTER
Prorektor Karen Sjørup, RUC, havde den 29.1. et besynderligt indlæg om arbejdet med RUC's journalistuddannelse, som påkalder sig et par korrektioner.
KS skriver, at "Preben Wilhjelm har valgt at forlade arbejdet, angiveligt fordi han var utilfreds med de vilkår, som vi gav uddannelsen."
Jeg ved ikke, hvad det er for en 'angivelig' begrundelse, KS refererer til. Min opsigelse indeholder, efter grundig overvejelse, ingen begrundelse overhovedet, og de uundgåelige spørgsmål fra pressen blevet besvaret udfra et 'talepapir' med følgende indhold:
"Jeg har haft et fremragende samarbejde med det tremandsudvalg, der blev nedsat til at udforme en studieordning. Vi er nu i enighed nået frem til et fuldt udarbejdet forslag med udførlige begrundelser, og jeg tror, det kan blive en virkelig god journalistuddannelse. Fra nu af er det universitetspolitik og administration, så jeg har besluttet mig til, at det er det rigtige sted for mig at stoppe."
KS indlæg er fra ende til anden en personfikseret fremstilling: "PW har ikke kunnet komme igennem med...", "PW's ønsker har ikke kunnet overbevise..." o.s.v. Det er fuldstændig misvisende. Det pågældende udvalg består af de tre personer i kommunikationsuddannelsens lærerstab, som har størst kendskab til og føling med journalistisk arbejde, og vi har som nævnt fremlagt både forslag og begrundelser i enighed.

Glemsomhed og rygmarv
Den noksom omtalte optageprøve er ikke noget, jeg skulle igennem med. Allerede før jeg overhovedet blev ansat var det i en bredere kreds af lærere, her iblandt fagrådsformanden og studienævnsformanden, den almindelige opfattelse, at en eller anden form for optageprøve ville være nødvendig, fordi søgningen må forventes at blive langt større end kapaciteten. KS og andre, der har udtalt sig imod, glemmer at fortælle, at det eneste svar, de har anvist på dette problem, er at dumpe de studerende på journalistuddannelsens første semester, hvilket i realiteten vil sige efter fire års studier!
Det er i øvrigt værd at bemærke, at vores forslag ikke, som KS forudsætter, indebærer at studerende, som søger journalistuddannelsen, skal igennem en optageprøve før basisuddannelsen. Vi har fundet en langt mere fleksibel løsning, der opretholder muligheden for et senere studievalg, og som vi mener er til gavn både for de studerende, for faget og for de arbejdspladser, der gerne skulle efterspørge de færdige journalister.
Men sådan går det, når man på rygmarven tager afstand fra et forslag, som man slet ikke har set, endsige læst begrundelserne for.

Kortsluttet demokrati
KS's oplysninger om, hvad PW (læs udvalget) "ikke har kunnet komme igennem med" er i det hele taget forbløffende. Jeg er ikke bekendt med noget, vi ikke har kunnet komme igennem med. Forslaget er slet ikke behandlet af studienævnet endnu! Først når det er sket, skal det op i konsistorium. Det forekommer mig, at rektoratet kortslutter den demokratiske proces, man ellers påberåber sig, ved på forhånd at afvise forslag, som man ikke har set.
KS skriver, at tanken om en adgangsprøve "mødte umiddelbar og klar modstand fra de to basisuddannelser." Det kender vi i udvalget intet til. Det er ikke indgået i de drøftelser, vi har haft med basisstudielederne.
Det, der mødte modstand, var ønsket om, at selve basisuddannelserne fik indbygget nogle elementer til støtte for de kommende journaliststuderende (ligesom der er elementer til støtte for de i forvejen eksisterende fag).
KS fortsætter: "Det er vel ikke meningen, at et fag skal diktere vilkårene for de øvrige 24." Selvfølgelig ikke. Ønsket gik på, at der blev taget ligeligt hensyn. Da det blev afvist, har vi fundet frem til en løsning, som ikke berører vilkårene for de øvrige 24 fag.
Men det kan KS jo ikke vide, da hun ikke kender forslaget.

Et lavt niveau
KS skriver, at konsistoriums vedtagelse af den nye uddannelse skete "med den absolutte klausul, at de studerende, der ønsker at læse journalistik, skal opfylde normalforudsætningerne efter samme system, som gælder på RUC's øvrige fag."
Men hun glemmer at fortælle, at hvis det skal forstås så absolut, som hun åbenbart mener, så betyder det, at der overhovedet ikke kan kræves nogen form for 'normalforudsætninger' for de studerende, der kommer fra den naturvidenskabelige eller samfundsvidenskabelige basisuddannelse.
KS fremhæver, at det ikke er givet, at alle kandidaterne vil søge beskæftigelse som journalist, og nævner en række andre funktioner. Argumentet er besynderligt. En journalistuddannelse må vel tage sigte på dem, som søger beskæftigelse som journalister - uanset at en og anden måske vælger at blive noget andet. Helt absurd bliver argumentationen, når samtlige de alternative beskæftigelsesmuligheder, KS opregner, dækkes på bedste vis af RUC's kommunikationsuddannelse.
Sluttelig: Når et udvalg bestående af tre erfarne lærere med tilsammen over 40 års RUC-erfaring og solidt kendskab til medieverdenen og journalistfaget arbejder i mere end to måneder, vender og drejer alle problemer og muligheder og fremkommer med et forslag til en journalistuddannelse, som de fagligt kan stå inde for, og som i alt væsentligt er indpasset i RUC's struktur, så forekommer det mærkværdigt, at repræsentanter for RUC's øverste ledelse ikke bare tager kategorisk afstand fra et forslag, de ikke har læst, men oven i købet stempler medarbejdernes seriøse arbejde som "skalten og valten efter spontan inspira tion og forgodtbefindende."
Jeg må indrømme, at da jeg for en måneds tid gjorde op, at nu var det tid at stå af, for nu drejede det sig mest om universitetspolitik, som ikke er min kop te, da havde jeg ikke forestillet mig, at universitetspolitik foregik på det niveau.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu