Læsetid: 3 min.

Det er ikke nødvendigt at erobre verden

Debat
28. januar 1998

Det er nok at forandre den - zapatisterne i Mexico har fået sympatisører over hele verden

YA BASTA
Den 22. december blev 45 indianere i Chiapas dræbt ved en massakre udført af en regeringskontrolleret paramilitær gruppe. Nedslagtningen er et konkret udtryk for den stadig stigende vold og undertrykkelse, som den mexicanske regering gennem militæret og lokale lejemordere står bag.
Massakren udløste fordømmelser verden over. Det er strømmet ind med beretninger om protestaktioner og demonstrationer.
Men det er ikke kun i Chiapas, der udføres massakrer mod civilbefolkningen. Næsten hver dag kan vi i aviserne læse om nye ofre i det vanvittige blodbad, der foregår i Algeriet i disse tider. Hvorfor har så netop massakren i Chiapas udløst så mange reaktioner?
Reaktionerne har vist at indianernes kamp i Chiapas har et perspektiv for mange mennesker verden over - også for os.
Fordi deres kamp ikke er en meningsløs borgerkrig, hvor civilbefolkning er slagtekvæg i magtkampen mellem et afdanket korrupt regime og gale fundamentalister, der efterlader os med en følelse af magtesløshed.
Fordi indianernes kamp i Chiapas, zapatisternes kamp, for os repræsenteres et håb om forandring af den herskende verdensorden, i Mexico, i Algeriet og også her i vores del af verden.

Nu er det nok
I en tid, hvor de fleste revolutionære bevægelser er forsvundet eller står i stampe, og hvor kapitalismen er proklameret som det eneste realistiske system, og hvor håbet om grundlæggende forandringer syntes fjernt, besatte en gruppe indianske oprørere, zapatisterne, byen San Cristobal og et par andre småbyer i Chiapas. De havde simpelthen fået nok - eller Ya Basta, som de siger i Mexico - Nu er det nok! Nok af udbytning, nok af undertrykkelse og nok af nedværdigelse.
Men ikke kun det. Denne lille bevægelse på nogle få tusind fattige indianere vil ikke kun ændre situationen i Chiapas og Mexico. Udbytning, undertrykkelse, ydmygelse og racisme er ikke kun et problem i deres hjørne af verden. Det er globale fænomener, som derfor også må bekæmpes globalt.
Ude af trit med den herskende tidsånd proklamerede zapatisterne altså til global kamp "mod neoliberalisme og for menneskelig værdighed" og gjorde overskrifter på alverdens aviser.
I sommeren 1996 befandt vi os således i zapatisternes "hovedstad" La Realidad, en lille landsby midt i Lacandona-junglen i Chiapas. Her havde zapatisterne indbudt til et "interkontinentalt træf mod neoliberalisme og for medmenneskelighed".
Tusinder af mennesker fra hele verden tog ligesom os til La Realidad og til andre af zapatisternes landsbyer, fordi zapatisterne kamp viste os, at drømmen om en anden verdensorden levede. Fordi det, zapatisterne sagde og gjorde, betød en fornyelse af kampen, og et nyt håb for dem, som vil forandre verden.

Globaliseret modtræk
Zapatisterne er klar over, at en globaliseret verden kræver, at modstanden også organiserer sig globalt. De tager internationalismen alvorligt. De har respekt for menneskers forskellighed. De kræver en verden med plads til mange verdner.
Deres politik og praksis er basisdemokratisk. Magten i traditionel forstand interessere dem ikke. De går ikke efter statsmagten, men en organisering af samfundet nede fra.
Som de siger: "Det er ikke nødvendigt at erobre verden, det er nok at forandre den."
Men netop derfor er zapatisterne også farlige for magthaverne, og det, der foregår nu, er ikke nogen tilfældig massakre. Det er en nøje tilrettelagt krig.
Zapatisterne er ikke farlige for magthaverne fordi de udgør nogen militær trussel. Det militære potentiale har aldrig været prioriteret af zapatisterne. Tværtimod. De er farlige, fordi den måde, de lever på og praktiserer politik på, konkret viser, at der er et alternativ til den neoliberale kapitalisme og det korrupte mexicanske politiske system.
De er farlige, fordi de med deres eksempel skaber sandheder, der gør de herskende sandheder til løgne. De er farlige, fordi deres praksiser og strategier inspirerer mennesker i Mexico og ude i verden til kamp for at forandre den herskende orden.
Så på den måde er magthaverne i Mexico for sent ude med deres myrderier. Zapatisterne hár allerede sået håbet om forandring i mennesker. De hár allerede givet kampen ny næring.
Det viste de store internationale møder i La Realidad i 1996 og Spanien i sommer. Møder, som zapatisterne havde taget initiativ til.
Og det viser de mange demonstrationer og protester, som massakren har udløst i Mexico og i resten af verden.
Kampen vil fortsætte i Chiapas og her...
Da spanierne i 1781 havde taget inka-høvdingen Tupac Catari til fange sagde han:
"Jeg er kun én - og I kan dræbe mig. Men i morgen vil jeg vende tilbage i form af millioner som mig."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her