Læsetid: 3 min.

Nyheden der blev væk

19. januar 1998

Denne nyhed vil samle den splittede fagbevægelse i en samlet front imod EU! Den nyhed må jeg læse mere om!

DEN 7. JANUAR hørte jeg i program 1 en nyhed, som virkelig fik mig op af stolen. Så hurtigt, at jeg ikke husker, om det var i 17-radioavisen eller i det efterfølgende Orientering.
Jeg sagde med det samme til mig selv: Denne nyhed vil samle den splittede fagbevægelse i en samlet front imod EU! Den nyhed må jeg læse mere om! Jeg kastede mig over Information den næste dag. Ikke et ord. Der havde godt nok om morgenen i radioavisen været nogle bemærkninger, som trak lidt i land, men det regnede jeg ikke med pressen ville falde for.
Jeg fandt sagen så vigtig, at jeg var rede til at gå til yderligheder: jeg indkøbte Morgenavisen JyllandsPosten næste dag. Ikke et ord. Fra en nabo får jeg Berlingske Tidende. Ikke et ord. Jeg var virkelig fuld af undren. Resten af dagen hørte jeg radioaviser - ikke et ord.
Dagen efter, og nu er vi nået til den 9. januar anskaffede jeg Politiken i håb om en opfølgning i al fald. Ikke et ord. Heller ikke i dagens Berlinger. Jeg gik for en sikkerheds skyld på biblioteket for at kikke i dagens og gårsdagens Aktuelt. Ikke et ord.
Nu begyndte historien virkelig at lugte. Jeg bestemte mig til at give Danmarks Radio endnu en chance: nyhederne kl. 17 og Orientering. Ikke et ord. Nyheden var simpelthen forsvundet, pist væk, dens meget korte liv var udslukt.

HVAD VAR DET SÅ for en nyhed, som gjorde et så stærkt indtryk på mig, at jeg brugte så mange timer på forgæves at støve den op?
Det var et forslag fra EU-kommissionen til en forordning om indgreb mod arbejdskonflikter, f.eks. blokader, som kunne skade den frie bevægelighed af varer over grænserne. Når jeg nu kan fortælle om nyheden, er det fordi jeg faktisk fandt den - det vender jeg tilbage til.
I 1993 blev den franske regering dømt ved EU-domstolen for passivitet over for bøndernes blokader mod frugt fra Spanien. I 1997 opfordrede EU-kommissionen Frankrig til at standse den store transportkonflikt. Nu vil man altså have retslig mulighed for direkte indgreb.
Man vil bruge det virkelig skrappe middel: forordningen. Ifølge gældende traktat har en sådan beslutning umiddelbar retsvirkning i alle EUlande, dvs den skal ikke (som direktiver skal det) først igennem en lovgivningsprocedure i parlamenterne.
Kommissionen har travlt - måske under indtryk af de igangværende strejker i Frankrig. Forslaget skal gennemføres straks med legitimation i traktatens paragraf 235 - den såkaldte gummiparagraf, som den verserende grundlovssag bl.a. handler om.
EU-kommissær Mario Monti, der har fremlagt forslaget, er helt på det rene med at det vil begrænse arbejdernes strejkeret på bekostning af kapitalens ret til at producere og fragte varerne i Det Indre Marked.
"Man kan ikke udelukke en situation hvor der er et misforhold mellem strejkeretten og de konsekvenser den medfører," konstaterer Monti.
Og videre citat: "Når hverken LO-toppen eller den socialdemokratiske top reagerer på disse nye EU-tiltag, men tværtimod forsøger at bagatellisere dem hænger det utvivlsomt sammen med den forestående afstemning om Amsterdam-traktaten."
Hele propaganda-nummeret omkring "den socialdemokratiske union" vil nemlig få et alvorligt skud for boven, hvis der nu rejses en debat om, hvordan EU forsøger at blande sig i medlemslandenes arbejdsmarkedsforhold til arbejdsgivernes fordel.
Denne saftige nyhed fandt som beskrevet ikke vej til store dele af dagspressen eller Danmarks Radio. Hvor var Jyllands-Posten, Berlingske Tidende, Politiken, Aktuelt - og hvor var Information?

JAMEN; HVOR i alverden har herværende klummeskriver så fået denne højst underspillede nyhed (inklusive citaterne) fra? Såmænd fra Dagbladet Arbejderen den 9. januar. Artikel på forsiden. Artikel på side 2. Baggrund og forhistorie på begge midtersiderne.
Den massive undertrykkelse af EU-kommissionens initiativ er mere end tankevækkende. Kan fagbevægelsen leve med situationen, som den nu tegner sig? Kan fagbevægelsen leve med, at dens hårdt tilkæmpede rettigheder skal underkastes en udenlandsk domstol? Kan fagbevægelsen leve med løgne og brudte løfter i agitationen for et JA til Amsterdam-traktaten?
Det kan den ledende faglige elite desværre sikkert udmærket leve med. Spørgsmålet: Hvorfor? melder sig med voksende styrke.
Dertil kommer, at det passer i hele scenariet for folkeafstemningen: medier, embedsmænd, millioner af kroner, mobiliseres for et JA. Det er ganske i tråd hermed, at man i virkelig vanskelige sager vælger nedtoningen, den lave profil - helt hen til fortielsen.
Så hellere snakke om kurdere og taxichauffører.

Svar: Tak for kritik. Forslaget blev fremlagt (og omtalt) i efteråret. Nu foreligger det på dansk. Forordningen kan kun vedtages med enstemmighed. Red.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu