Læsetid: 4 min.

Det oversete almindelige liv

Debat
27. januar 1998

Vi er nogle, som bruger for megen tid på politisk tænkning og økologiske bekymringer

HVERDAG
Arbejde, ægteskab, familie. Kort sagt det almindelige liv. Er det noget at skrive om - hvis man da ikke lige er romanforfatter eller essayist?
Det er faktisk noget at skrive om. Men det har ikke altid været sådan.
I det gamle Grækenland og næsten op til 1700-tallet var det almindelige liv intet. Det vil sige, at filosoffer og forfattere hellere beskæftigede sig med de særlige ting som filosofi, politik, krig og religion.
Den store filosof Platon mente, at filosofi og meditation egentlig var det eneste værdige. Og at allerede politik var lidt plat. Den anden store græske filosof Aristoteles skelnede mellem to ting. Nemlig livet og det gode liv. Livet var selve den primære livsopretholdelse. Det var noget, som slaver og dyr gjorde.
Derimod var det gode liv det egentlig menneskelige. Det bestod af nogle særlige aktiviteter, som angik det gode liv: tænke over moralsk fuldkommenhed, overveje tingenes orden, filosofere over det fælles bedste og politik.
I det følgende skal jeg beskrive den spændende proces, der gjorde det almindelige liv vigtigt, det vil sige vigtigt også i intellektuelles hoveder. Min skildring bygger overvejende på filosoffen Charles Taylor, der i bogen om den moderne identitet (Sources of the Self) hævder, at bekræftelsen af det almindelige liv var en ud af tre hovedkilder til det moderne menneskes identitet.

DET VIL nok overraske de fleste. Men faktisk stammer bekræftelsen af det almindelige liv fra jødedom og kristendom. Vi har hørt endeløse jammersange om den puritanske og livsfjendske kristendom og blir derfor chokerede over denne påstand.
Men Taylor beskriver tankevækkende, hvordan denne fordom skyldes sammenblandingen af stoicisme og kristendom. Den gamle romerske filosofi stoicismen betragtede ikke det almindelige liv som værdifuldt i egentlig forstand. Derfor burde den kloge vurdere det lavt.
Hvorimod kristne betragtede det almindelige liv som godt og værdifuldt, en gave fra Gud. Den kristne martyr var derfor ikke en klog stoiker, der 'ofrede' noget, der alligevel intet var værd.
Det var tværtimod et menneske, der ofrede det dyrebare liv, og netop derfor blev der tale om et virkeligt offer. Mens Taylor hævder, at Sokrates ofrede et liv, som han på stoisk vis betragtede som uvigtigt. Han ofrede intet.

DEN NÆSTE afgørende fase hang sammen med reformationen. Reformatorerne afviste den katolske opfattelse, at det hellige var noget særligt, for eksempel helgenlivet. For protestanterne var det hellige ikke en særlig afdeling, men selve det profane liv.
Af afgørende betydning blev kaldet: arbejdet til Guds ære. Dette blev ifølge sociologen Max Weber en af årsagerne til kapitalismen. Den engelske og amerikanske puritanisme blev særligt vigtig for bekræftelsen af det almindelige liv. Den betragtede den fulde kristne eksistens som bestående af liv, kald, ægteskab og familie.
Puritanismen var også venligt stemt over for videnskaben. Der skete en afgørende ændring af den måde, man opfattede videnskaben på. Mens videnskaben tidligere tjente ren erkendelse, det vil sige kontemplative formål, blev det nu videnskabens nytte, der var vigtig.
I 1700-tallet skete der yderligere to ting, der blev afgørende for bekræftelsen af det almindelige liv. Økonomien løsreves fra religion og politik, og romanen opstod.

ØKONOMIENS løsrivelse må ses i forbindelse med erkendelsen af arbejdets betydning og værdi, som ikke hidtil havde været indlysende. Platon foragtede arbejdet som noget, slaver kunne tage sig af.
Men nu blev arbejdet anset for værdifuldt, og bønder og håndværkere blev pludseligt betragtet som vigtige og værdifulde mennesker. Alliancen af arbejde, teknologi og økonomi skulle blive en verdenshistorisk drivkraft, der på længere sigt afskaffede fattigdom og nød for masser af almindelige mennesker.
Noget, som vi samfundskritiske skribenter ofte underkender.
Romanen opstod i 1700-tallet. Og den handlede mest om kærlighed og ægteskab. Også dette var et vægtigt led i bekræftelsen af det almindelige liv. Rousseau og hans romantisering af familien og forholdet til børnene hører til i samme skuffe. Rousseau 'opfandt' kernefamilien.
Det er tankevækkende, at det almindelige liv skulle eksistere i årtusinder, før det blev anerkendt som vigtigt og værdifuldt.
Det er endvidere tankevækkende, at bekræftelsen af det almindelige liv er foregået i godt to århundreder, mens vi først i de senere årtier er begyndt at opdage det.

JEG VIL afrunde med nogle overvejelser, der indbefatter en selvkritik.
For det første er det måske ved at være slut med det almindelige liv. Arbejde forvandles til selvrealisering. Ægteskabet er på vej ud. Børnene er der næsten ikke tid til for lutter karriere. Er det almindelige liv ved at blive ualmindeligt?
For det andet er der de seneste årtier opfundet ord, der signalerer, at vi for alvor er ved at opdage det almindelige livs betydning. Sociologer studerer hverdagsliv, som pludseligt blev vigtigt. Postmodernisten Baudrillard hævdede, at det vigtige måske ikke foregik i politikkens ophøjede rum, men i folks almindelige hverdagsliv. Dog kan jeg ikke helt give Baudrillard ret.
For det tredje må jeg gribe i egen barm. Når jeg ofte forbløffes over, hvor lidt de fleste beskæftiger sig med verdens tilstand og den økologiske krise, må jeg inddrage det almindelige livs betydning. Jeg bruger megen tid på at beskæftige mig med verdens fremtid og den økologiske trussel. Men jeg bruger mindre tid på det almindelige liv. Hvorved jeg måske får et helt skævt perspektiv på forholdet mellem liv og politik.
Hvis det almindelige liv er det vigtigste, må tænkningen over politiske ændringer og verdens forbedring måske træde i anden række. Vi er nogle, som bruger for megen tid på politisk tænkning og økologiske bekymringer. Er det os, der får problemerne til at fylde så meget, fordi vi frakobler det almindelige liv med det glæder og bekymringer? Mindskes disse problemer og vægten af dem, hvis man hovedsagelig 'lever i' det almindelige liv?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her