Læsetid: 4 min.

Det spildte år

Debat
15. januar 1998

Essensen af et års arbejde mod diskrimination i Danmark ser ikke godt ud

STAFET
HVOR MANGE af jer kære læsere vidste, at 1997 var det europæiske år mod racisme? Ikke så mange, vel? Det er ikke Jeres skyld, men det helt oplagte og velvidende valg blandt den gruppe, der skulle samordne årets aktiviteter, kaldet samordningsudvalget. Faktisk kan man fristes til at sige, at de, der har hørt om året har misforstået noget, de skulle slet ikke have hørt om det. Dette til trods for, at man startede året med et kæmpe stort show, hvor ni lokale aktører rundt omkring i Danmark fik til opgave at gøre noget ved diskriminationen. Showet bestod i, at man brugte en helikopter til at transportere opgaverne, der siden er blevet kaldt for stafet. Nu vil jeg ikke være diskriminerende og kun kritisere samordningsudvalget, men derimod alle. Dog kan jeg ikke glemme helikopteroptøjeret, som, hvis man skal kigge på den strategi, der siden er blevet fremlagt, var helt ved siden af. For hvis formålet var at skabe opmærksomhed blandt medierne, var det mislykket, og hvis man skulle i gangsætte noget grundliggende, havde man ikke brug for sådan et stort nummer. Men det kunne også være en begynderfejl. For siden er man kommet på bedre tanker.
Samordningsudvalget valgte den holdning, at bekæmpelse af diskrimination er en proces, hvor 1997 kun var en start. Derfor var jeg meget spændt på hvordan afslutningen på året, der symbolsk blev afholdt i begyndelsen af 1998, ville blive markeret. I modsætning til den spektakulære start, valgte man en traditionel afslutning, en konference, hvor man skulle gøre status over året, og hvordan det var gået med stafetterne. Før vi kommer til det, vil jeg give vores regering et ord med på vejen. Udover et lille sekretariat på to personer, havde samordningsudvalget ikke fået nogen som helst økonomisk eller anden form for støtte.
Samordningsudvalget kunne også iværksætte forskellige aktiviteter. Stafetten var en af dem. I forvejen havde man valgt fire indsatsområder: Arbejdsmarkedet, ungdomsgrupper, det politiske og retslige system, og det humanistiske og kunstneriske Danmark. Lad os koncentrere os om stafetten og se hvordan det gik dem.
1. Arkitektskolen havde påtaget sig at udskrive en priskonkurrence. En meget uskyldig og overkommelig opgave, det var blandt de to opgaver, det lykkedes at gennemføre.
2. Roskilde Kommune havde påtaget sig at indarbejde begrebet kulturforståelse i skoleundervisningen, samt at udarbejde en handlingsplan for at styrke det flerkulturelle liv i kommunen. Her har vi en opgave af format, men desværre er der ikke kommet noget ud af den.
3. Odense politi skulle lade to politibetjente undervise i arabisk sprog. Nu er arabisk, lige som dansk, et meget svært sprog og det vil tage længere tid end et år at lære det, med mindre man vil nøjes med at sige goddag og farvel, og vi hørte heller ikke så meget om dem i løbet af konferencen, hverken på dansk eller arabisk.
4. Vrøgum Vinduer A/S havde påtaget sig at udarbejde en handlingsplan for etnisk ligestilling på arbejdsmarkedet. Denne opgave blev heller ikke fremlagt under konferencen.
5. Dantherm A/S, et firma med over 400 ansatte, skulle udarbejde en etnisk personalepolitik. De har forsøgt og antallet af ansatte med anden etnisk baggrund end dansk var også steget fra to til ni. Men de havde så fundet ud af, at de ikke havde brug for en personalepolitik. Til gengæld havde de lavet en ny personalehåndbog, hvori der står, at alle skal behandles lige.
6. Skive Kommune skulle også udarbejde en etnisk ansættelsespolitik, men der var gået "politik i det" og i løbet af valgåret, blev opgaven skubbet til side. Vi hørte ikke så meget til det i hvert fald.
7. Biskoppen i Ålborg havde påtaget sig at stå i spidsen for en kampagne mod racisme i Ålborg Stift. Dette blev heller ikke omtalt
8. Journalisthøjskolen i Århus havde påtaget sig at udskrive en priskonkurrence med temaet "et stykke undersøgende journalistik om racisme, og hvordan man undgår og forebygger den". Det er den anden prisopgave og i dette tilfælde havde man også fundet en vinder.
9. Danmarks Idrætsforbund havde påtaget sig at arbejde for, at idrætsinteresserede flygtninge og indvandrere kan dyrke idræt i foreningerne på lige fod med danskerne. Noget som de har arbejdet med i lang tid, og som for den sags skyld ikke er en ny opgave for dem.
Alt i alt er stafetten mislykkedes. Det var måske også derfor, at opgaverne blev kaldt for stafet. Faktisk skulle de hedde Sorte Per.
Blandt talerne kunne man også spore en del skuffelse over året. Nogle prøvede dog på at være optimistiske og tro på næste år. Nogle prøvede at retfærdiggøre nederlaget ved at fremhæve, hvor svært det er at bekæmpe diskrimination. Ærligst af alle var Bjørn Elmquist, der sagde, at sidste års kamp mod diskrimination gennem lovgivning har været en fiasko.
Men dagen var ikke kun skuffelse. Ambassadør Stoltenberg holdt dagens bedste tale og fik fortjent bifald. Han havde tre vigtige pointer: At man skal fremhæve ligheden blandt mennesker i stedet for at fokusere på forskelligheder, at man skal vise en vilje til dialog og til sidst satte han spørgsmålstegn ved hvor etniske, de såkaldte etniske konflikter, i virkeligheden er.
Dette var essensen af et års arbejde mod diskrimination i Danmark. Hvis de andre Europæiske lande også har opnået så lidt, ser det ikke godt ud. Men som sagt er vejen lang og man må ikke miste håbet. Selv om det er meget svært. Man kan også trøste sig ved at tro, at tiden løser alle problemerne.
I mellemtiden sendes stafetten eller Sorte Per videre og videre og videre...

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her