Læsetid: 4 min.

Spøgelser ved højlys dag

Debat
29. januar 1998

Mindst en trediedel af den østtyske ungdom nærer nazi-sympatier - men er der nogen, der gør noget?

NYNAZISTER
I ly bag Lüneburger Heide, i det tidligere DDR, foregår der dystre ting. Højre-ekstremismen vinder terræn. Ja, den er ligefrem kommet på mode blandt stadig flere unge østtyskere.
Det er da en gammel nyhed fra begyndelsen af 90'erne, kunne indvendingen lyde. Jovist, men så blev der stille i årene mellem 1993 og 1997. Det nye er, at i fjor voksede antallet af aktive ny-nazister med næsten 5 pct. - og er nu oppe på 47.000, mener Forbundsværnet. Hertil kommer så de mange sympatisører.
Sidste lørdag var 1.000 aktive ny-nazister på march i Dresden i delstaten Sachsen. Under feltråbet "Her marcherer den nationale modstand", gik de i et massivt optog med faner gennem byen. Kortklippede eller skaldede, iført store sorte støvler trampede de i sne og kulde gennem byens centrum, under skarp politibevogtning. Mange ældre sympatisører stod langs fortorvet og heppede.
Da det højre-radikale parti NPD fik tilladelse til demonstrationen, blev der samtidig trukket politiforstærkning til byen. I alt 3.000 betjente forhindrede, at de 1.000 ny-nazister og lige så mange mod-demonstranter røg i totterne på hinanden.
Den ekstreme højre-vold steg i 1997 med 14 pct. - og er stadig tiltagende. Myndighederne står magtesløse overfor denne vold. Men de er hurtige til at sætte ind med store politistyrker, når ny-nazisterne samles til demonstration eller koncert.
Det tidligere DDR er blevet ny-nazisternes højborg, Her folder de sig ud på alle niveauer, og der er stadig flere landsbyer og områder, hvor udlændinge gør klogt i at holde sig helt væk, fordi de bliver forfulgt og slået ned af ungdomsbander. Det tyske politi taler om, at det i realiteten har karakter af forbudte zoner, hvor udlændinge ikke bør vove sig ind. Kriminologer i Berlin, der følger udviklingen på nært hold, siger at det er en udvikling, som det bliver yderst vanskelig at standse, endsige vende.

Det er almindelig kendt, at der bag jerntæppet trivedes en ny-nazistisk bevægelse i DDR-staten. Det lød absurd, at det i en såkaldt anti-fascistisk stat som DDR - som tilmed var en politistat, hvor alt var under nøje kontrol - var muligt for unge at samles til ny-nazistisk virksomhed.
Men der var intet absurd i det. De unge handlede i protest mod deres forældregenerations betontænkning. Ganske som unge ofte har rebelleret 180 grader i modsat retning af deres forældre. Der findes flere beretninger om den højreradikalisering, som DDR-myndighederne forsøgte at tie ihjel, bl.a. den selvbiografiske bog Afregning, skrevet af den afhoppede østtyske ny-nazistiske leder Ingo Hasselbach.

I november 1989, i dagene efter murens fald, susede vesttyske naziledere som Martin Kühnen og Christian Worch hurtigt i bil til Østberlin og videre ud i DDR for at snuse til stemningen. De anede, at her var mulighed for at score nye medlemmer og ny dynamik til ny-nazismen.
I de første år efter 1989 fik de ny-nazistiske grupper en betydelig blodtransfusion fra de oprørske 'stammer' i Østtyskland. Der var vitalitet, muskelkraft og oprørstrang.
Samtidig 'væltede' flygtninge og asylansøgere ind over grænserne i Vesttyskland, hvilket fik en bred del af den tyske befolkning til at kræve indvandrerstop. Det var en ønskesituation for de ny-nazistiske ledere. Senere faldt det hele lidt til ro.

Nu - godt otte år efter murens fald - viser det sig, at de ny-nazistiske kredse i Østtyskland i stedet for at visne bort er i kraftig tilvækst. Det er foregået i det skjulte, uden at der har været rapporteret meget om det i medierne.
Sociologer i Berlin siger i dag, at omkring en trediedel af den østtyske ungdom er positivt indstillet overfor ny-nazismen, og at det er en tendens, der er i tiltagende.
Arbejdsløshed og vrede er nøgleord. Den økonomiske depression i Østtyskland er almindelig kendt. Men den sociale utilfredshed gør myndigheder og politikere ikke meget ved. Det burde de, for det synes at være den, der giver grobund for ny-nazismen på alle planer, f.eks. hos lærere, socialarbejdere, lokalpolitikere m.fl.
Forleden kunne myndighederne i delstaten Brandenburg meddele, at ni regionalbyer er blevet ny-nazistiske centre, skriver den britiskeavis The Guardians korrespondent fra Berlin.
Kriminologen Berndt Wagner i Østberlin siger til den britiske reporter: "At sige, at en trediedel af den østtyske ungdom er positivt indstillet over ny-nazismen, er en underdrivelse. Det er en udvikling, som for manges vedkommende er kommet så vidt, at den ikke er til standse. Det er meget deprimerende. Det bliver stadig værre."
"Men," tilføjer Berndt Wagner, "at alle disse mennesker er positivt indstillet overfor det yderste højre, betyder ikke, at de er ægte ny-nazister eller voldspersoner. De er snarere udlændingefjendske og anti-semiter, der tror på tysk romantik. De repræsenterer en mod-kultur, der meget let kunne blive grundlaget for et politisk protestparti på samme måde som De Grønne blev det i 80'erne."
Ca. 9 pct. af den tyske befolkning er udlændinge, men i Østtyskland er tallet under 1 pct. Det er der god grund til, for det er blevet virkeligt vanskeligt for udlændinge - det gælder også nordeuropæere - at færdes i såvel Østberlin som ude i de fem nye østtyske forbundsstater. De risikerer at blive gennembanket på åben gade af voldsbander, hvis de har en 'utysk' fremtoning.
Hvad man skal mene om det? Ja, een konklusion kunne være, at ny-nazismen trives dårligt i et velfærdssamfund med høj vækst og beskæftigelse. Omvendt har den store muligheder dér hvor arbejdsløshed, fremmedangst og social utilfredshed præger dagligdagen. Hold øje med Østtyskland.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her