Læsetid: 3 min.

Transnationale fingeraftryk på EU

12. januar 1998

EU magter ikke at dæmme op for de transnationale selskabers stigende indflydelse på udviklingen

LOBBYISME
Et af Ja-fløjens vigtigste argumenter i de sidste mange års debat om øget EU-integration har været, at nationalstaten er blevet en for lille enhed til at klare de udfordringer en stadig stigende globalisering af økonomien har stillet.
Globaliseringen understreges af følgende facts:
*Omsætningen af udenlansk valuta er tredoblet siden 1986, og forløber sig nu til 900.000.000.000 dollars om dagen;
*Verdenssamfundets 39.000 transnationale virksomheder og deres 270.000 datterselskaber har en samlet omsætning på 6.000.000.000.000 dollars og kontrollerer 70 pct. af verdenshandelen.
*De 20 største transnationale virksomheder har i dag en omsætning, der er større end omsætningen i de 80 fattigste lande.
Der er dog flere sider af de sidste ti års integrationsudvikling som viser, at EU ikke alene er svaret, hvis man ønsker en stærkere styring af de transnationale selskaber og deres stigende indflydelse på udviklingen.
En rapport fra Corporate Europe Observatory, en non-profit organisation etableret for at overvåge og rapportere om de europæiske virksomheders og deres lobbyisters aktiviteter, beskriver med mange konkrete eksempler, hvordan de transnationale selskaber har præget integrationsprocessen i EU og de konkrete politikker.
I det følgende vil nogle af de mest opsigtsvækkende eksempler fra rapporten blive draget frem for at vise, hvordan de transnationale selskaber har påvirket integrationsudviklingen, dens hastighed og de konkrete politikker som det europæiske samarbejde indtil videre har udmøntet sig i.

Industrigiganter
Meget af de transnationale selskabers indflydelse går gennem hovedorganisationen The European Roundtable (ERT). ERT blev grundlagt i 1983 og består af 45 'industrigiganter', der har en omsætning på 550 mia. ECU og mere end 3 mio. ansatte.
Det mest karakteristiske ved ERT - ud over størrelsen - er den måde, hvorpå organisationen i langt højere grad end andre organisationer arbejder med de store linjer i EU-samarbejdet, så den europæiske integrationsproces er blevet formet til fordel for de transnationale virksomheder.
I 1985 lancerede ERT-formanden, Wisse Dekker, et forslag om fjernelse af alle hindringer for handel. ERT's ønske om forening af alle europæiske markeder harmonerede godt med kommissionens ønske om øget integration.
Kort efter holdt kommissionens formand, Jacques Delors, en tale til EU-Parlamentet, som lå meget tæt på det forslag stillet af Dekker. Alt dette endte med, at Industrikommissær, Lord Cockfield, få måneder efter lancerede sin hvidbog, som blev grundlaget for fællesakten af 1986.

Missing Links
Kæmpe store investeringer i transport-infrastruktur har været på ERT's dagsorden siden 1984, da deres rapport Missing Links udkom.
I 1991 fremlagde EU-Kommissionen et Trans-Europæisk Netværksprogram (TERN), der lignede ERT's forslag bemærkelsesvis meget. De vigtigste tiltag i dette program omhandlede 12.000 kilometer ny motorvej og højhastighedstog. Store dele af TERN blev indskrevet som et kapitel i Maastricht uden nogen form for henvisning til de enorme miljøskader, en så massiv ekspansion ville medføre.
Udvidelse af infrastrukturen er ikke ERT's eneste tydelige fingeraftryk på Maastricht-traktaten. Allerede i 1985 havde ERT talt om, at Det Indre Marked skulle fuldendes med en fælles mønt. ØMU'en blev ved med at være et krav fra ERT's side, også i deres 1991-rapport, Reshaping Europe. Denne rapport fremlagde en tidsplan for ØMU'en, som har utrolig lighed med den tidsplan, som blev indarbejdet i Maastricht få måneder efter.
De ovenfor nævnte eksempler viser en side af EU's beslutningsproces, som der ikke fokuseres særlig meget på. Eksemplerne viser, at de transnationale selskaber har præget udviklingen i EU på væsentlige områder, og det virker, som om EU-Kommissionen har meget nære forbindelser til ERT og lignende organisationer.
Som nævnt tidligere og belyst med eksemplerne omkring ERT, så står EU over for en meget stærk form for lobbyisme. ERT har med sin enorme størrelse og ekspertise fået sat væsentlige fingeraftryk på integrationsprocessen siden starten af 1980'erne, og præget udviklingen i den retning de har ønsket.
Konflikten mellem den enkelte samfundsborgers interesser, f.eks. ønsker om en bæredygtig udvikling der tager hensyn til miljøet, og de modsat rettede interesser om øget konkurrenceevne repræsenteret af virksomhederne, findes selvfølgelig både på nationalt niveau og på overnationalt niveau.
Dog virker EU-Kommissionen afhængig af ekspertise fra de transnationale selskaber i en sådan grad, at man bør sætte spørgsmålstegn ved konsekvenserne af dette. EU magter med den nuværende beslutningsproces ikke at dæmme op for de transnationale selskabers stigende indflydelse på udviklingen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu