Læsetid: 4 min.

En verden uden mure

Debat
21. januar 1998

Måske skulle den danske venstrefløj kigge endnu engang på ordet 'solidaritet'

EUROPA AJOUR
HVIS Tony Blair udelukkende skulle bygge sin Europapolitik på meningsmålinger i den britiske befolkning, så ville han givet være fristet til at føre en skeptisk EU-linje.
I en nylig meningsmåling i The Economist er der voksende skepsis overfor EU-samarbejdet. Siden 1994 er antallet af briter, som vil forlade EU, vokset fra 11 procent til 17 procent. Samtidig er andelen af vælgere, der ønsker at blive i EU og give EU flere beføjelser, faldet fra 28 procent i 1994 til 16 procent i 1997. Derimod er andelen, som vil blive i EU, men reducere EU's magt steget fra 25 til 29 procent.
Men Labour-regeringen har taget udfordringen op.
Det er kendetegnende, at nok var den britiske udenrigsminister Robin Cook forsigtig i sine Europa-visioner, da han talte til Europa-Parlamentet i forrige uge, men samtidig var han optaget af at give et billede af en britisk regering, som vil arbejde for en mere EU-venlig indstilling i den britiske befolkning.

HVORDAN det skal gøres, er mere uvist. Men et par af de jordnære temaer i Robin Cooks tale var narkobekæmpelse og reform af den fælles landbrugspolitik.
Det sidste bliver det sværeste. Alle ved, at en reform af landbrugspolitikken er afgørende for den fremtidige udvikling af Unionen - og også for udvidelsen af Unionen. I EU's Ministerråd er der efter sigende store problemer med at nå frem til en konsensus om indholdet i den nye landbrugspolitik.
Men COPA, den internationale landbrugssammenslutning er blevet voldsomt vred over Robin Cooks udtalelser. Labours udenrigsminister udtalte såmænd blot, at landbrugspoltikken i den nuværende skikkelse ikke kan overleve, fordi den er et protektionistisk instument. Så sandt som det er sagt. Men som så ofte er sandheden ilde hørt.

REAKTIONEN fra Luc Guyau, der er præsident for COPA og formand for den store franske landbrugsorganisation FNSEA, fik mig til at tænke på en oplevelse, jeg havde for snart mange år siden i Europa-Parlamentet. Dengang var jeg - som nu - medlem af Landbrugsudvalget, og en gang om året fik de politiske grupper besøg af COPA.
Det år var formanden dansk - venstremanden H.O.A. Kjeldsen. Og jeg var med i den Kommunistiske gruppe med beslægtede (det var os to fra SF). Den danske venstremand var - pånær mig - kommet i venneland. Og han startede da også med en lovprisning af den kommunistiske gruppe, som altid havde være landbrugets - underforstået EU's landbrugspolitiks - bedste ven.
Nu er COPA så på banen igen. Formanden udtaler, at man er dybt foruroliget over de britiske holdninger, og at han med bekymring ser frem til det kommende halve års formandsskab.

MEN DET glædelige i den nuværende situation er, at de danske landbrugsforeninger faktisk har en anden holdning til reformer af EU's landbrugspolitik, end man havde i H.O.A. Kjeldsens tid. Det kan man læse i Landsbladet, hvor den nye formand for Landbrugsrådet Peter Gæmelke udtaler:
"Jeg er måske mere enig med englænderne end mange af vore kolleger i COPA."
Det er modigt og flot af Peter Gæmelke at melde så klart ud.
Den danske regering har også mange fælles holdninger med den britiske regering. Hvis reformen af landbrugspolitikken skal på plads, er det nødvendigt, at der bliver skabt støtte til det britiske formandsskab.

FORHOLDET TIL 'de fremmede' optog også en del af Robin Cooks tale i Europa-Parlamentet. Det gælder både debatten om kurderne på de italienske kyster og massakrerne i Algeriet.
Når det gælder forholdet til de kurdiske flygtninge i Italien, er det blevet mere klart, at med Schengen-aftalen er vi komet tættere på et EU uden grænser og dermed et EU, hvor flygtninge i et Schengen-land ikke blot er et problem for dette land, men et fælles problem.
Man kan så - som modstanderne på hver sin fløj i det politiske spektrum i Danmark - vælge at sige, at det vidste man godt ville blive et problem. Eller som Drude Dahlerup har sagt:
"Det er en klar foræring til os... med den kurdiske masseflugt til Italien håber jeg, folk vågner op og ser, hvad der foregår i det EU, hvor grænserne er ophævet."
Debatten i Europa-Parlamentet var i den sammenhæng ganske interessant. Eksempelvis fremhævede repræsentanten for de tidligere italienske kommunister, der nu er i regering i Italien, Schengen aftalen som en solidaritetsaftale mellem landene i Unionen. I en verden uden mure - og Berlinmuren faldt altså i 1989 - er det umuligt at bygge nye op, og derfor er vi nødt til at finde en fælles politik både af hensyn til flygtninge og af hensyn til vore egne landes befolkninger. Sådan tør man diskutere i Italien, hvor kysterne virker som magneter på flygtninge fra Mellemøsten og Afrika.
Måske skulle dele af den danske venstrefløj prøve at se på ordet solidaritet igen, og ikke bilde sig selv ind, at "der er en grænse."
For det er der kun, hvis vi er villige til at bygge nye mure!

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her