Læsetid: 3 min.

Vrøvl om fantasy

2. januar 1998

Siden hvornår er kommerciel succes blevet en målestok på et værks litterære kvalitet - eller det modsatte? Replik til Paw Mathiasen

ANMELDERI
Paw Mathiasens anmeldelse af Vicente Segrelles tegneserie Øgleridderen (Information den 17. december) er ellers god nok, men indeholder desværre nogle påstande om hele fantasy-genren, som, i bedste fald, må siges at være en udflugt i anmelderens egen fantasi. Eller, på godt dansk: Vrøvl!
Dét, der gør, det hele bliver forkert, er, Paw Mathiasen konsekvent bruger begrebet fantasy, når han åbenbart mener "underlødig underholdningslitteratur".
Allerede i det indledende afsnit, slår anmelderen sig selv i hovedet: Først piver han, prisværdigt nok, over litteratur-kritikeres udeblevne bevågenhed overfor "alle fortællingers ophav". Dernæst 'begrunder' han deres undladelsessynd ud fra en schablon-mæssig forestilling om, at al fantasy er synonymt med den sub-genre oplyste fantasy-entusiaster kender som "Swords & Sorcery".
Som forfatter, oversætter, boganmelder, og ikke mindst læser af bl.a. fantasy gennem snart femogtyve år, kan jeg forsikre hr. Mathiasen og andre om, at genren tilbyder rige muligheder for intellektuelle udfordringer, hvis man i øvrigt ikke vil indrømme, at man læser noget for underholdningens egen skyld! (Der findes endogså dem, der finder "dybere mening" i Robert E. Howard m.fl.'s fortællinger om den sværdsvingende barbar Conan).

Billig pointe
Informations anmelder laver en billig pointe ud af, at de skabende artister er begyndt at tjene gode penge på deres arbejde. Det kan man naturligvis misbillige, så meget man vil. Men siden hvornår blev kommerciel succes en målestok på et værks litterære kvalitet? I pulpens dage fik forfatterne betalt pr. ord, ret dårligt betalt oven i købet, og kvaliteten blev derefter! Ikke meget af denne underholdningslitteratur er bevaret for eftertiden, hverken inden fantasy eller alle de andre genrer man fandt i pulp-magasinerne (western-, krimi-, krigs-, vildmarks- og kærligheds-fortællinger, for blot at nævne nogle).
"Man læser ikke fantasy for at få plausible videnskabelige og sociologiske forklaringer", siger Paw Mathiasen.
Nej, naturligvis ikke, for i de verdener de fleste fantasy-fortællinger udspiller sig, findes der nemlig ikke nogen "videnskab" i den moderne forståelse, vi kender den! Og sociologien var altså ikke udviklet endnu, i middelalderen! Dét ville være ligeså forkert, som at lade personerne i en 'realistisk' vikinge-roman dis-kutere handelsbalance, militær nedrustning eller fri abort!

Troværdige verdener
Derimod viser det sig, at mange af de forfattere og bøger som nyder international anerkendelse, ikke blot blandt ivrige læsere, men også i
(fin-)litterære cirkler, netop er dem, der har magtet, at skabe troværdige verdener, befolket med levende personer og skikkelser. Men det forudsætter, som Paw Mathiasen ganske rigtigt påpeger, at man møder fortællingerne med et åbent sind, og accepterer kendsgerningerne som værende logiske, ud fra sine egne forudsætninger, selvom de måske ikke umiddelbart kan relateres til en eksistentialistisk verdensanskuelse.
At fantasy-genren skulle have "udviklet sig væk fra science fiktion" i 60'erne, er en litteraturhistorisk unøjagtighed. Mens sidstnævnte gennemgik en såre tiltrængt forvandling og fornyelse, holdt fantasyforfatterne og læserne fast ved "det gamle". Fra at have levet en kummerlig tilværelse i pulp-magasinerne, blev begge genrer omsider "voksne", takket være at den mere seriøse del af forlagsbranchen havde opdaget deres kommercielle potentiale. Derved behøvede forfatterne ikke længere producere 10.000 ord om ugen for at undgå, at sulte ihjel, men fik pludselig tid og mulighed til, at gå mere i dybden og arbejde seriøst med sit værk. Dette gav sig udslag i den litterære kvalitet, både for science fiktions og fantasys vedkommende. Hvis Information giver mig spalteplads, kommer jeg gerne med en udfyldende liste af forfattere og bøger ved en anden anledning!
Afslutningsvis: I 70'erne var Information en af de aviser i Norden, som bragte mest interessant og fornuftigt stof om ikke mindst science fiction og fantasy. Jeg håber virkelig ikke, Paw Mathiasens dilettanteri indicerer niveauet på en (sænket) standard, i en i øvrigt stadigvæk aldeles udmærket avis. Hvor bliver Ormen Lange af? Kommer ikke Jannick Storm?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu