Læsetid: 2 min.

At diskutere med tolerante og frisindede

Debat
11. februar 1998

Relativismen er endt som et under-trykkende dogme

MORAL
"Jeg er altid blevet beskyldt for at være moralist, fordi jeg taler om moral. Det er jo nok i dag for at blive kaldt moralist...".
Sådan konstaterer historiker og kunsthistoriker Leo Tandrup, tilsyneladende belært af bitter erfaring, i det interview, der var her i Information den 31. december.
Det skulle han desværre blive beskyldt for igen. Vi var ikke kommet langt ind i det nye år før der blev skudt mod 'moralisterne'. Siden har det føget med beskyldninger om sur moralisme og ideologisk korstog. Der har været sammenligninger med de mest totalitære systemer i det 20. århundrede, og selv noget så forholdsvis uskyldigt som en kaffekande blev straks konnoteret til en mission a la Frelsens Hær.
Det kan undre, at det selv 30år efter 1968 er nødvendigt med en sådan ryg-marvsreaktion, fordi der er nogen, der vil diskutere moral og ansvar overfor ens nærmeste og overfor den verden vi lever i.
Det, som det måske viser, er, hvor svært det kan være at diskutere med nogle, der opfatter sig selv som de tolerante og frisindede. De vil gerne diskutere, og så længe man accepterer deres normsæt, er der heller ikke ende på tolerancen og frisindet.
Til gengæld skal man ikke gøre selv nok så spæde forsøg på at indkredse nogle positive værdier. Så udfordrer man nemlig den relativisme, der siger, at det ene er lige så godt som det andet, og dermed den kulturradikale selvforståelse. Så ophører frisindet. Man må mene hvad man vil, men man må ikke mene, at noget er bedre end andet.

Svovlprædikatrer
Når der så alligevel er nogle, der gør det, så bliver de straks slået i hartkorn med sure moralister og svovlprædikanter. Så ved man, hvor man har dem, og så er de ikke så farlige.
Man må håbe, at det ikke går så nemt. Det er befriende, at der er ved at komme et opgør med den relativisme, der præger de fleste ledende kulturskribenter i dag. Ikke for at få indsat en dogmatisk moral, men for at få skabt et rum, også i avisspalterne, hvor man kan diskutere disse problemer.
Et rum, hvor man i mødet med andre mennesker kan gøre et forsøg på at finde nogle værdier, der kan danne grobund for et positivt, og måske endda meningsfyldt, fællesskab. Også selv om man måske måtte give afkald på lidt af sin personlige lystudfoldelse.
Så kan vi måske også få problematiseret den relativis-tiske ideologi, der som andre ideologier, der bliver for enerådende, ender som et undertrykkende dogme.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her