Læsetid: 6 min.

Dommedagsteorier skifter med vejret

Debat
18. februar 1998

Drivhuseffekten bliver ofte brugt til politiske formål, som om den er en veletableret videnskabelig kendsgerning. Det er den ikke

MILJØPOLITIK
Vi er alle grønne! Hvem ønsker ikke rent drikkevand, ren luft og sunde fødevarer Lige som alle andre kræver vi i Venstre, at både vi selv og fremtidige generationer kan leve i et rent miljø. For at sikre rent grundvand skal udledningen af bl.a. kvælstof nedbringes markant, brugen af bekæmpelsesmidler skal minimeres, og farlige affaldsdepoter skal ryddes op.
Der skal sikres sunde fødevarer af høj kvalitet, bla. ved en langsigtet strategi for forbedring af dyrevelfærden, klarere retningslinier for levnedsmiddelkontrollens arbejde samt en klarere og mere letforståelig mærkning af varer.
Sammen med Det Konservative Folkeparti har vi i folketinget foreslået, at der bliver fremlagt en konkret plan for afvikling af vækstfremmere og begrænsning af brugen af tilsætningsstoffer i produktionen af fødevarer.
Vi har også foreslået forbud mod farlige bekæmpelsesmidler, et belastningsindeks for disse og en hurtig godkendelse af nye og skånsomme midler.
Den kommende VK-regering vil føre en aktiv miljøpolitik. Men det vil være en miljøpolitik baseret på sund fornuft, realiteter og videnskabelige kendsgerninger.

Drivhuseffekten
Tag drivhuseffekten som et eksempel. Den bliver ofte brugt til politiske formål, som om den er en veletableret videnskabelig kendsgerning. Det er den ikke. Men det forhindrer ikke dirigerelystne politikere i at bruge frygten for en drivhuseffekt som løftestang for indgreb, som de måske ellers ikke ville være kommet igennem med.
I den mest populære udgave går teorien om drivhuseffekten ud på, at menneskelig aktivitet fører til udslip af såkaldte drivhusgasser, som gennem forskellige processer gradvis fører til en opvarmning af kloden. Virkningen vil bl.a. være, at isen på Jordens poler vil smelte, hvorved store landområder vil blive oversvømmede! Hvad er kendsgerningerne? Ja, det er rigtig nok, at koncentrationen af drivhusgasser er steget, vel omkring en fordobling siden den industrielle revolution. Men i løbet af det sidste århundrede er der kun målt en stigning i klodens gennemsnitstemperatur på omkring 0,5 grader celcius. En så lille ændring ligger inden for den naturlige langtidsvariation.

Selvregulerende
En overset faktor er naturens selvregulerende kræfter. Den vigtigste af drivhusgasserne er CO2, som jo ikke er en forureningskilde, men en luftart, som er helt vital for livet på Jorden. Jo mere CO2, desto stærkere plantevækst og større blade på planterne. Under disse forhold behøver planterne mindre vand, så der bliver potentielle dyrkningsmuligheder i hidtil udyrkede områder. Alt i alt vil en stigning i CO2-koncentrationen føre til en stigning i den fotosyntetiske aktivitet, hvilket i sig selv vil begrænse vækstraten for CO2 i atmosfæren.
I øvrigt er der ikke i praksis belæg for teorien om, at isen ved polerne gradvist vil smelte. Firserne var en relativt varm periode på kloden. Ikke desto mindre viser satellit-observationer, at iskappen ved polerne voksede i den periode!
Det er da også tankevækkende, at vi kun skal tilbage til de klimamæssigt kølige tredsere og halvfjerdsere for at støde på det modsatte af smelteteorien. Dengang var den populære tese, at vi var på vej ind i en ny istid! Dommedagsteorier er der nok af. Men det er, som om de varierer med klimaudsvingene!
Videnskabsmænd, som tidligere var overbeviste om udviklingen af en skadelig drivhuseffekt, er nu blevet mere forsigtige. En af de mest indflydelsesrige, Roger Revelle, som var rådgiver for den amerikanske vicepræsident, Al Gore, skrev lige før sin død i 1991:
"Den videnskabelige basis for drivhuseffekten er for usikker til at retfærdiggøre drastiske indgreb på nuværende tidspunkt".
Andre eksperter har været inde på det samme, men miljøminister Svend Auken lader sig ikke distrahere af kendsgerninger.
SR-regeringen fører derimod en miljøpolitik, hvor miljøminister Svend Auken under dække af "det grønne" får indført alle de skatter og restriktioner og reguleringer og tilskud ad bagdøren, som socialdemokraterne aldrig har kunnet få ind af fordøren.
Danske virksomheder er blevet pålagt en CO2-afgift og andre særskatter i den hensigt at nedbringe udslippet af CO2 og andre såkaldte drivhusgasser. Men har den ensidige danske CO2-afgift overhovedet nogen positiv miljøvirkning? Nej. Den eneste virkning er, at danske virksomheder får en ringere konkurrenceevne, fordi deres konkurrenter i andre lande ikke er pålagt samme skat. Danske arbejdspladser bliver derfor nedlagt og flyttet til andre lande med lavere omkostninger og svagere miljøkrav. Giver det bedre miljø? Nej, tværtimod - det giver globalt set et ringere miljø, fordi en relativt ren dansk produktion bliver flyttet til lande, hvor produktionen belaster miljøet mere.
Venstre er parat til at lade tvivlen komme miljøet til gode. Men vi vil ikke på et tvivlsomt grundlag brandskatte den danske befolkning og danske virksomheder. Vi må forlange, at miljøindsatsen sker der, hvor vi får mest for pengene.

Markedsorientering
Ved hjælp af markedsorienterede løsninger er det muligt at påvirke produktionen og forbrug i en mere miljørigtig retning samtidig med, at omkostningerne ved indsatsen bliver så små som muligt.
En af metoderne består i at udstede omsættelige miljøtilladelser. Princippet i metoden er, at f.eks. virksomheder får tildelt en kvote for den maksimalt tilladte udledning af et eller andet stof. Virksomheden kan imidlertid sælge sin kvote mod til gengæld helt at fjerne udledningen. Til gengæld kan en anden virksomhed købe kvoten og således få tilladelse til en større udledning.
Lad os se på et konkret taleksempel for at belyse forskellen på to forskellige måder at regulere udledningen på. Vi siger, at vi har tre virksomheder, A, B og C. De udleder 20.000, 30.000 hhv. 40.000 enheder årligt af et givet stof. Omkostningen ved at reducere udledningen andrager henholdsvis 5, 10 og 20 pr. enhed i hver af de tre virksomheder. Først betragter vi en traditionel regulering, hvor det bliver fastsat af myndighederne, at ingen virksomhed må udlede mere end 20.000 enheder. Den samlede udledning skal altså reduceres fra 90.000 til 60.000 enheder. Den samlede omkostning bliver:
A: (20.000 - 20.000) x 5 = 0
B: (30.000 - 20.000) x 10 = 100.000
C: (40.000 - 20.000) x 20 = 400.000
I alt 500.000

Vi får altså en reduktion med 30.000 enheder, som koster 500.000.
Lad os nu indføre et system med omsættelige miljøtilladelser, hvor hver virksomhed får tildelt en kvote på 20.000. Den samlede reduktion skal altså være den samme som før, nemlig 30.000. Men fordelingen af reduktionen vil nu tage hensyn til, hvor den sker billigst. Det vil koste virksomhed C 400.000 at foretage den ønskede reduktion til 20.000 enheder. Imidlertid kan den forsøge at opkøbe kvoter fra andre virksomheder, således at behovet for reduktion forsvinder eller bliver reduceret. For virksomhed C vil det kunne betale sig at opkøbe kvoter og undlade reduktion, sålænge købsprisen for supplerende kvoter er mindre end omkostningen ved at reducere udledningen.
I eksemplet vil virsomhed C med fordel kunne opkøbe en kvote på 20.000 enheder fra virksomhed A. A vil være interesseret i at sælge kvoten og til gengæld fjerne udledningen, så længe C vil betale mere end 5 pr. enhed, fordi indtægten ved salget da overstiger omkostningen ved reduktionen af udledningen.
Resultatet er, at C opkøber hele A's kvote (C vil altid kunne overbyde B, fordi C's besparelse ved at undgå reduktion er større end B's). Tilbage til A og B en kvote på 0 hhv. 20.000 enheder. De to virksomheder skal derfor nedbringe udledningerne med 20.000 hhv. 10.000 enheder. C's kvote er forøget fra 20.000 til 40.000 enheder, hvorfor C slipper for at foretage reduktion.
Vi får nu følgende regnestykke for den samlede omkostning:
A: (20.000 - 0) x 5 = 100.000
B: (30.000 - 20.000) x 10 = 100.000
C: (40.000 - 40.000) x 20 = 0
Ialt 200.000

Vi har altså igen fået en reduktion i udledningerne på 30.000, men for en betydeligt lavere pris - fra 500.000 til 200.000! Markedsorienterede løsninger giver støre sikkerhed for en fornuftig ressouceanvendelse end traditionel, centralistisk forbuds- og påbudspolitik.
Derfor har Venstre sammen med Det Konservative Folkeparti foreslået, at de ensidige danske grønne afgifter erstattes af en målrettet international indsats for ensartede og forpligtende CO2-afgifter. Vi har opfordret regeringen til at arbejde internationalt for fælles regler for omsættelige miljøtilladelser samt regler, hvorefter et lands miljøinvesteringer i udlandet regnes med i hjemlandets CO2-regnskab.
Det er fire gange billigere at reducere CO2 i Polen end i Danmark. Handel med CO2-kvoter betyder, at CO2-reduktionen vil ske i de lande, hvor den kan ske billigst. Hvorvidt, reduktionen af CO2 foregår i Rusland, Polen eller et hvilket som helst andet land, er ligegyldigt. Pengene til et bedre miljø skal bruges, hvor de giver det største udbytte.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her