Læsetid: 5 min.

Flygtning Jespersen krydser sit spor

2. februar 1998

Af HENRIK JENSEN,TORBEN TRANÆS,CHRISTIAN SCHULTZ hhv. lektorer og professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut

Jesper Jespersen kritiserer undervisningen i økonomi ved universiteterne i København og Århus uden at have styr på, hvad det er, han kritiserer

ØKONOMI
Jesper Jespersens indlæg i Information 16.januar kritiserer den økonomiske teori, som der undervises i ved Universiteterne i København og Aarhus. Jespersen er professor i velfærdsstaten ved RUC, men har en baggrund inden for økonomi, bl.a. læste han økonomi ved Københavns Universitet i begyndelsen af 1970'erne.
Den angivelige anledning til Jespersens indlæg er da også, at han for nylig krydsede sit spor. Jespersen kom på tværs af et par eksempler på den moderne makroøkonomiske teori, og han havde store problemer med at forstå, hvad der foregik.
Jespersens problemer med den økonomiske teori er flere: Han er chokeret over at konstatere, "at nationaløkonomisk teori i dag næsten udelukkende benytter sig af matematik", og vel også, at der undervises i sligt på Københavns Universitet.
Måske strammer han den, men det er dog rigtigt, at der er megen matematik i nyere økonomisk teori. Det er ikke noget tilfælde: Samfundsøkonomien er indviklet, tusindvis af virksomheder og millioner af forbrugere handler på markedet hver dag; det er faktisk en anelse kompliceret at overskue.
Til at få overblik over centrale økonomiske mekanismer og ikke mindst til at tydeliggøre forudsætningerne bag forskellige økonomiske udsagn, har matematik vist sig at være et yderst anvendeligt værktøj. Derfor anvendes det i de fleste grene af moderne økonomisk teori, og det afspejles naturligvis i undervisningen på alle fremtrædende universiteter verden over.
Man kunne spørge sig selv, om vi i Danmark skulle udmærke os ved ikke at undervise i centrale emner i moderne økonomisk videnskab? Kunne man forestille sig et fysikstudium, som ikke underviste moderne kernefysik? Næppe, og lige sådan kan man ikke forestille sig et seriøst økonomistudium uden moderne makroøkonomi.

Gal fokus
Jespersen mener også, at fokus er gal i moderne makroøkonomisk teori - og i undervisningen. Det er ikke som i gamle dage, da Jespersen selv var student. Da var der forelæsninger om arbejdsløshed, budgetunderskud og fattigdom. Da var der (sikkert) ikke så mange ligninger. Ifølge Jespersen skal "tavlen viskes ren" (for formler?) og væsentlige nationaløkonomiske spørgsmål bringes tilbage. Som Jespersen skriver:
"Der er masser af uligevægtsfænomener, der venter på at blive analyseret i en verden, der er præget af stigende arbejdsløshed, global fattigdom og truende miljøproblemer."
Man må forstå, at universitetet svigter sin forpligtelse til at forske og undervise i disse væsentlige spørgsmål. Faktisk må man forstå, at universitets ansatte (os blandt andet) spilder tiden med matematiske finurligheder.
Disse væsentlige nationaløkonomiske spørgsmål er helt centrale, og der bliver selvfølgelig forsket og undervist i dem. F.eks. viser et hurtigt opslag i Econlit (en fortegnelse over videnskabelige arbejder i økonomi), at der siden 1990 er offentliggjort 1.062 artikler med 'unemployment' i titlen i centrale internationale økonomiske tidsskrifter; nogle handler om frivillig andre om ufrivillig arbejdsløshed. Der er sågar danske økonomer, der har bidraget til internationale tidsskrifter om disse emner. Økonomistudiet er desuden fuld af fag, der er centreret om eller indeholder ovennævnte emner.

Fordrejende
Det er ganske simpelt fordrejende og uden hold i virkeligheden at påstå, at der ikke er en massiv forsknings- og undervisningsindsats i disse områder. Pointen er blot, at metoden økonomer bruger - håndværket om man vil - ser anderledes ud, end da Jespersen trådte sine barnesko i Studiegården.
Jespersen mener, at arbejdsløshed er et 'uligevægtsfænomen'. Man kunne få den tanke ved at læse Jespersen, at han lider af den vildfarelse, at ufrivillig arbejdsløshed og lignende ikke kan optræde i ligevægt. Han skriver bl.a.: "For i et ligevægtsår kan der pr. definition ikke være ufrivillig arbejdsløshed".
Her er det igen metodefor-ståelsen, som svigter. Der kan udmærket være ufrivillig ledighed i ligevægt. Faktisk er det præcis, hvad der undersøges i det meste af den nyere (især) europæiske makroøkonomiske teori. Der er sågar fag på politstudiet (og alle mulige andre universiteter) der koncentrerer sig om præcist dette emne.
Men ligevægt er blot et teknisk begreb for en models forudsigelser. Hvad der sker i en models ligevægt, afhænger af, hvorledes den er konstrueret. Der er modeller, hvor arbejdsløshed ikke kan optræde, og der er modeller, der er konstrueret således, at ufrivillig arbejdsløshed kan optræde i ligevægt.

Jespersens problemer
Jespersen har flere problemer: Han forstår ikke, hvorfor man - i en økonomisk model - er nødt til at bevise eksistens af ligevægtspriser, hvis man i samme model forudsætter, at virksomhederne og husholdningerne handler på baggrund af kendskab til disse priser. Som han skriver:
"Det forekom mig, at argumentationen begyndte at gå i ring: Det vil sige, at virksomhederne og husholdningerne antages at kende de priser, som I har brugt en hel formiddag på at bevise eksistensen af".
Jespersen kunne forstå på en studerende, at der var brugt meget tid på beviset, men ikke på det paradoksale i hans spørgsmål. Heri har Jespersen formentlig (og forhåbentlig) ret. Det er nemlig et meget besynderligt spørgsmål at stille, fordi det antyder, at man ikke forstår den grundlæggende metode inden for centrale dele af moderne økonomisk teori.
Men hvorfor så det her eksistens-bevis? Det, et sådant 'bevis' sikrer, er, at ens teori er uden indre modsigelser. Faktisk kan man sige, at dets navn er en anelse misvisende - og kan forføre lægmand - det burde retteligen hedde et konsistens-bevis. En teoretisk model er et værktøj, som bruges til at analysere forskellige fænomener. F.eks. hvordan skatter eller miljøafgifter virker. Det er derfor vigtigt at sikre sig, at den teoretiske model, man ønsker at anvende, er konsistent. Selvmodsigende tankegange hjælper os ikke med at forstå virkeligheden. Eksistens-beviset er blot et konsistenstjek.
I den model, Jespersen stødte på under sin visit, er eksistens-beviset et tjek på, at det overhovedet er en sammenhængende ide, at der dannes priser på markedet, som alle kender og reagerer på. Det sikrer ikke, at modellen er en rigtig beskrivelse af virkeligheden, her må man kigge nærmere på virkeligheden - empirien - men det sikrer, at dens udsagn er sammenhængende. Det er meningsløst at gå i gang med at teste en teoris empiriske gyldighed, før man har sikret sig, at den er uden indre modsigelser. Det er almindelig anerkendt inden for en hvilken som helst videnskab.
Jespersen indleder sin artikel med at spørge, om økonomi stadig hører hjemme under det samfundsvidenskabelige fakultet, eller om det snarere hører hjemme under naturvidenskab.
Vi kender ikke Jespersens opfattelse af naturvidenskab, men kan forvisse om, at svaret på dette spørgsmål ikke rokker ved det fundamentale akademiske krav, at man sætter sig ind i det, man kritiserer, hvis man vil tages alvorligt. Det har Jespersen ikke gjort i dette her tilfælde.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu