Læsetid: 3 min.

Fremtiden er politisk ukorrekt

13. februar 1998

Næste oprør vil foregå på tværs af generationerne med et moralsk, humanistisk og historisk perspektiv

SEX & MORAL
"Desillusioneret, men ikke afskrækket - dette er modernitetens selvforståelse. Så stolt er den af sin intellektuelle frigørelse, at den ikke engang forsøger at skjule dennes ån-delige omkostninger."
Citatet fra den amerikanske historiker Christopher Lasch er vel en passende karakteristik af den pragmatiske fløj i den aktuelle moraldebat. Trods skrammer og sår er man munter og sejrssikker; sådan er livet jo bare.
Men under overfladen spores en indre træthed. Allan de Waals skolemesterform lyder noget skinger og Klaus Rif-bjerg virker, som en både magelig og uoplagt herre - for sat til de nye krav om engagement i tidens problemer.
Som drevne kulturradikale anvender de de gammelkendte kneb med henvisninger til modstandernes uvidenhed; kritikerne har ikke noget at have forargelsen i - og i øvrigt har de ikke tænkt sig om.
Denne argumentationsform plejer at virke over for den brede befolkning, men i denne sammenhæng fungerer den ikke rigtig. Forsøgene på at pådutte modparten en form for ideologisk prædikat med hentydninger til f.eks. "de moralsk borgerlige efterkrigsmiljøer" eller "den form for moralsk oprustning", Frank Buchmann prædikede i 30'erne' falder ligeledes til jorden. For det er jo ikke den traditionelle, reaktionære moralisme, der her er tale om. Det virker på mange måder, som om de kulturradikale hverken kan eller ønsker at forstå den fremførte kritik.
For mig at se tager kritikken sit udgangspunkt i en kobling mellem et stigende ubehag ved det moderne samfund og et - af mange vel opfattet som naivt - ønske om at gøre det gode. Et ubehag over et samfund, der socialt er ved at brække over på midten. Et samfund, hvor stress, vold, ensomhed, egoisme og dobbeltmoral præger hverdagslivet. Et samfund, hvor 'fordomsfrihed' har skabt en moralsk lammelse i de toneangivende kredse.

Tidligere frigjorte
Stillet heroverfor begynder tidligere 'frigjorte' at tale om moral og værdier. Forfatteren Suzanne Brøgger betoner familien og slægtens betydning. Den socialistiske rocks førstemand Björn Afzelius synger om den gammeldags moral : "Det er nærmest politisk ukorrekt. Men hvad har man at tabe, når man er fyldt 50, har indspillet 19 cd'er og afleveret 10.000 koncerter," som han siger til Politiken (den 14. sept. 1997).
Blandt ungdommen møder man den samme tendens. I det nye nummer af Helse (feb. 1998) hævdes det på lederplads, hvordan ungdommen "slet ikke er så hensynsløs selvoptagne og uden forståelse for livsværdier som f. eks. familielivet, som de ofte får skyld for."
Ifølge Institut for Fremtidsforskning er unge mere end nogensinde ligeglade med karriere og materielle goder. De blæser på prestige, men er derimod optimistiske, sociale, og de tror på sig selv."
Denne karakteristik suppleres i februarnummeret af Samvirke, hvor en artikel beskriver den ny bro over generationskløften:
"De gamle er blevet et ideal for mange af nutidens unge. De vender tilbage til bedste-forældrenes værdier - f.eks. troen på ægteskab og livslang kærlighed. De unge søger at genindtage familien som ba-stion, som et værn mod alt det, der skrider. Stik imod alle påstande er kontakten til bedsteforældre-generationen spillevende og værdifuld."

At starte med sig selv
Da de unge har svært ved at finde værdier i et samfund blottet for idealer og visioner, starter de logisk nok med sig selv - som Ana María Munar præcis beskriver det. En ny form for systemkritik, der på linje med de tidligere, øst-
europæiske dissidenter anvender privatsfæren som 'politisk' arena efter fravalget af det eksisterende politiske system.
For på mange måder må man netop starte forfra med hensyn til at vise omsorg og solidaritet for sin næste, da vi i vores samfund har henlagt disse 'pligter' til det offentlige, med skattebilletten som vor tids afladsbrev.
Men i forsøget på at leve et ordentligt liv i kontakt med håb og drømme om solidaritet, omsorg, hengivenhed, tilgivelse, kærlighed ligger samtidig nøglen til en fremtidig samfundsændring.
For jeg tror, at et kommende 'oprør' vil foregå på en helt anden måde, end vi i dag kan forestille os. Det bliver ikke et nyt ungdomsoprør, men en sammenslutning på tværs af generationer, med et moralsk, humanistisk og historisk perspektiv. Heri vil vi opleve et opgør med 68'ernes - og hele mellemgenerationens - brud med traditionerne og deres forsøg på at sætte sig uden for historien.
Hvor omfattende livtaget med det moderne samfund vil blive, kan kun de næste årtier vise, omend stadig flere ting peger på, at det moderne projekt måske snart er ved at have udspillet sin rolle.
Men en ting er dog rimelig sikkert: Vi står over for en politisk ukorrekt fremtid.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu