Læsetid: 6 min.

Fri mig for personlig hetz

3. februar 1998

'Jeg frygter, at decentraliseringen kan føre til, at dansk psykiatri mister afgørende internationalt terræn'

PSYKIATRI
I et indlæg den 22. januar med en stort opsat overskrift Rosenberg kan ikke bare lave sproget om fortsætter Jytte Willadsen (JW) sine personlige angreb på mig og udvider mit synderegister. Hun beskylder mig for intet mindre end fagligt sjuskeri i min bog: Prioritering af lægelig behandling. Fra psykiatri til neuropsykiatri. Af frygt for at det måske kan kvæle debatten, må jeg tage til genmæle.
Heldigvis giver JW nogle eksempler på mit påståede sjuskeri og faktuelle fejl, der afslører hendes debatniveau, nemlig mit syn på psykose- og kausalitetsbegrebet og på dialogen med sindslidende.
Jeg hævder, at der er en skarp grænse mellem sindssygdom og normalitet, da psykotiske bl.a. lider af hallucinationer, vrangforestillinger eller desorientering i tid, sted og egne data, hvad normale ikke gør. Vi har i Danmark som bekendt en særlig tvangslovgivning, der ikke kunne administres, dersom der ikke i praksis var et sådant skarpt skel.
Man kan selvfølgelig diskutere, om psykiatriske diagnoser i bund og grund er kategorielle eller dimensionelle. Det er et fagligt spørgsmål, som kræver videnskabeligt baserede svar. Synet herpå har intet med sjuskeri at gøre. Det er at lave sproget om.

Slår op i ordbog
For at afklare kausalitetsbegrebet slår JW op i en ordbog! Den angiver som bekendt semantiske forhold og giver ikke en videnskabsteoretisk diskussion af begrebets mange nuancer. Jeg har fulgt den fremstilling af kausalitetsbegrebet, der findes i den officielle lærebog i København i medicinsk videnskabsteori Medicinsk filosofi skrevet af Wulff, Andur Pedersen og Rosenberg. Bogen er internationalt godt modtaget og er oversat til adskillige sprog, inkl. islandsk og japansk. At sætte min brug af kausalitetsbegrebet i relation til sjuskeri, er at lave sproget om.
I psykiatrien tillægges patienternes synspunkter stor betydning, men det er tilladt at have forskelligt syn på f.eks. radikale brugergruppers opfattelse af psykiatri. Netop fordi det drejer sig meningsforskelle, er det at lave det danske sprog om, når JW taler om sjuskeri. At jeg i øvrigt ikke skulle interessere mig for dialog med sindslidende, er det rene vrøvl.
Og nu til det væsentlige: JW undlader i sin anmeldelse 3. jan. at informere læseren om mange centrale temaer i min bog. Faktisk de væsentligste. Bogen er nemlig skrevet for - som også overlæge J.K. Larsen den 12. januar har fremhævet i sin reaktion mod JW's anmeldelse - at lægge op til en debat af de vigtige temaer, der dominerer den internationale psykiatri her i Hjernens årti. Temaer, jeg savner i den hjemlige debat. Lad mig nævne nogle få.

Psyke og soma
Hvad betyder de neurovidenskabelige forskningsresultater for vor forståelse af psykiske lidelsers årsager og behandling, ja for vor forståelse af det gamle tema om forholdet mellem psyke og soma. En afklaring heraf er af stor betydning i behandlingsmæssig sammenhæng, f.eks. vedrørende forholdet mellem psykoterapi og farmakologisk behandling af sindslidelser eller det aktuelt så hedt debatterede emne: medicinfri behandling af sindssygdom.
Jeg anfører nogle af de senere års fremskridt i forståelse af sygdomsmekanismer. Som illustration for eksempel, at psykiske traumer kan føre til ændringer i hjernens stofskifte, der kan påvises ved moderne skanningsteknikker, samt at effektiv kognitiv psykoterapi normaliserer sådanne forandringer.
Det er forskning, der illustrerer de store muligheder, vi har i dag for at afklare de sygdomsmekanismer ved de invaliderende sindssygdomme. Skanningsteknikker har f.eks. givet indblik i nogle af de komplicerede processer i hjernen, der ligger bag udviklingen af skizofreni.
Hvilke perspektiver har disse forskningsresultater for vor opfattelse af sindslidelser og for fremtidig behandling? Det er centrale spørgsmål, der optager videnskabsmænd verden over. Det er forskning som ikke kun giver indblik i hjernens funktion under sygelige forhold, men som også er betydningsfuld for forståelse af normale psykologiske processer.

Arv og miljø
Den moderne genforskning gør det muligt at belyse temaet arv-miljøsamspillet helt anderledes præcist end tidligere. Ved Alzheimers demens har man nu påvist forskellige gener. Hvor står vi i forståelsen af de genetiske forhold ved skizofreni? Hvilke gener skal man undersøge? Kan det lade sig gøre at identificere de relevante gener, dersom lidelserne skyldes mange gener? Hvorledes vil eventuel påvisning af gener kunne udnyttes hensigtsmæssigt til at afklare samspillet mellem arv og miljø? Hvad har dansk forskning at bidrage med?
Trods de ofte fremførte påstande om biologisk reduktionisme hersker der i moderne neuropsykiatri et andet grundsynspunkt. Hjernens umådelige kompleksitet gør det nødvendigt at udforske den på alle videnskabelige niveauer: fra klinik til gen.
Psykiske og legemlige processer er to sider af samme sag. Det er både videnskabeligt og klinisk vigtigt at se psykiske processer i et evolutionsmæssigt synspunkt. Jeg omtaler kort emergensbegrebet som hensigtsmæssigt til at belyse forholdet mellem psyke og soma.
Jeg argumentere for, at der er ikke er modsætning mellem psykoterapi og farmakologisk behandling. Det er forskellige måder til at påvirke det psykobiologiske system på. Ikke overraskende opnås de bedste resultater ofte ved at kombinere behandlingerne, hvad man da også gør i moderne psykiatri, f.eks. ved behandling af tvangstilstande, angsttilstande og skizofreni. Neuropsykiatrien er derfor præget af tværvidenskabelighed.

Helhedssynspunkt
I den neurovidenskabelige psykiatriopfattelse anlægges et helhedssynspunkt med integration af biologiske, psykologiske og sociale faktorer. Det er en vanskelig opgave at redegøre for, hvordan dette samspil foregår. Vi må opfatte hjernen som dynamisk og under stadig udvikling, men dog således at f.eks. genetiske forhold ved nogle lidelser som skizofreni har meget stor betydning. Ved andre tilsvarende mindre.
Neuropsykiatrien bygger trods navnet på et humanistisk grundsynspunkt: respekten for den enkelte. Man er dog ikke kun interesseret i at forstå den enkelte, men også at afklare sygdomsmekanismer, der er gælder på tværs af individualiteten. Her igennem tilstræber forskningen at få radikal bedre forebyggelses- og behandlingsmuligheder af invaliderende sindslidelser
Jeg efterlyser derfor i bogen opprioritering af neurovidenskabelig forskning i Danmark, således som det sker internationalt. Den faglige udvikling understreger, at psykiatri er et lægeligt speciale, og at sygehusvæsenet fortsat skal have en central placering i fremtiden. Helst i godt samarbejde med den decentrale psykiatri for at sikre kontinuiteten i behandlingen og integrationen af patienten i samfundet.
Mange andre væsentlige temaer med udgangspunkt i den internationale forskning er omtalt i min bog. Denne udvikling ser jeg imidlertid truet gennem den politisk dikterede voldsomme decentralisering af psykiatrien i små enheder. Jeg efterlyser en debat om denne udvikling, idet jeg frygter, at decentraliseringen af psykiatri kan føre til, at dansk psykiatri mister afgørende internationalt terræn. Det vil skade patienterne. Jeg finder det tvivlsomt, om små enheder kan tilgodese kvalitet i behandlingen i en tid, hvor der sker en betydelig subspecialisering inden for psykiatri.
Gennem henvisning til den videnskabelige baggrund for den neuropsykiatriske opfattelse, er bogen farlig for de, der helst ser psykiatridebatten i Danmark domineret af det personlige engagement, egne holdninger eller særlige interessegruppers synspunkter. Eller de, der af politiske grunde hævder, at distrikts- og socialpsykiatri er budet på fremtidens psykiatri. De risikerer derfor at få forstyrret sjælefreden ved at læse bogen.
Der er i Danmark heldigvis tradition for en lødig debat, omend anmeldere ikke altid kan stå for fristelsen til at udnytte deres magtposition til personlige angreb.
Jeg er naturligvis ikke ganske habil til at vurdere, hvor godt jeg har formidlet synspunkter fra den internationale psykiatri i min egen bog, men jeg accepterer ikke grove personangreb, eller at en nødvendig debat kvæles på grund af en misvisende anmeldelse.
Om det er JW eller J.K. Larsen, der har ret i vurderingen af min bogs kvaliteter foreligger der en indlysende enkel løsning på: læs bogen, hvis du tør.
Og lad os så få en god psykiatridebat, der tilgodeser udviklingen internationalt og som også tager fat i de nationale problemer. Det fortjener Informations læsere. Det fortjener de sindslidende.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu