Læsetid: 7 min.

Gener er ikke Lego-klodser

Debat
24. februar 1998

Det er selve den herlige, fagre, nye verden vi går imod. De fantastiske mulig-heder. De uanede perspektiver. Skal tumperne redde verden, når nu de kloge ikke vil?

TUMPER
Når man accelererer til højere og højere hastigheder, kan det være svært at sige præcis hvornår det var, man tabte kontrollen.
De har ret, de der siger, at gensplejsning og kloning på en måde er det samme som man gør med de gammeldags forædlingsmetoder - kun hurtigere. Bare det at man kunstigt bestøver en plante - er jo at "gribe ind i naturens gang". Så vi er for længst forbi start. Med større og større hastighed.
Vi er nu der, hvor gensplejsning og kloning og globalisering tilsammen overskrider fire afgørende sikkerhedsbarrierer, som er blevet til gennem en udvikling, der har strakt sig over millioner af år:
*den kønnede formering;
*artsgrænserne hos dyr og planter;
*den mangfoldighed, der hidtil har været inden for de enkelte plantesorter og dyre-racer;
*den geografiske adskillelse, der hidtil har været mellem de forskellige økosystemer.
Der er nogle, der bevidst driver denne udvikling fremad. De må mene, de kan tillade sig at sætte vigtige dele af naturens overordnede styresystem ud af kraft - med den tilhørende konsekvens, at de selv må overtage disse funk-tioner. Det kræver en del overblik at agere natur.
Og spørgsmålet kan måske nu stilles således:
Hvornår bliver for eksempel bilkørsel 'noget andet'? Ved 150 km i timen? Ved 200? Ved 300?

Store bogstaver
Der er ingen grund til at påstå, at det er vi mennesker, der gør alt dette. Almindelige mennesker er nemlig ikke blevet spurgt. Og de gange, hvor vi har haft held til at ytre os, har vi sagt nej. Med store bogstaver.
De, der i øjeblikket driver værket, er en række store, transnationale selskaber, som trækker konsekvenserne ned over hovederne på os. Uden at spørge nogen om forlov.
Efter enorme kapitalfusioner er de i stand til at tvinge alle politikere og resten af forretningsverdenen til at anerkende og gå med på deres dispositioner.
Hvor det har været nødvendigt, er modstand blevet bragt til tavshed med pisk eller gulerod.
Det er derfor helt misvisende at kalde det, der sker, for skabt af 'den frie forskning'. Hvordan kan man kalde en så erhvervsrettet forskning som den, vi har i dag, for fri? Den amerikanske model er overtaget overalt. Ethvert forskningsprojekt skal finansieres - og det største antal finansieres af de store selskaber.
De køber og styrer hele forskerbyer. Ansætter og promoverer fremtidens berømtheder. Ejer bogforlag og fagtidsskrifter. Naturligvis ikke alle. Men det, der er tilbage af den 'frie' forskning, har det ikke for let.
Det er lykkedes dem at skabe mistillid til 'videnskabelige sandheder'.
De store selskaber bruger videnskab til at retfærdiggøre de metoder, de anvender, og frikende de produkter, de lancerer for enhver sundhedsfare og miljørisiko. De nedgør indvendinger, der rettes mod dem, med påstanden: "Det kan ikke bevises".
Den er helt gal med den måde, de får os til at betragte arvelighed på. Nu har den moderne fysik endelig frigjort sig fra den strenge årsag-virkning-sammenhæng, som den blev så kraftigt angrebet for - og så dukker samme 'determinisme' op i genetikken. De store selskaber sætter arvelighed lig skæbne. Glemt er omgivelsernes (miljøets) store betydning.

Astrologiske profetier
Men virkninger i noget levende kan ikke bare forudberegnes. Profetier om evner og sygdomme ud fra et menneskes DNA er ikke sikrere end astrologiske profetier var det i sin tid.
Alligevel er det forudsætningen for det store fremstød på genterapiens og gen-testenes område, der nu lægges op til.
De store selskaber vil helt få krammet på os. De er allerede godt på vej til at dominere landbruget, fødevarerne og sundhedsområdet, og det er ikke småting.
Der var mange, der lo højt, da Claus Heinberg kaldte til 'tumpernes oprør'. To velbesøgte seminarer på jyske højskoler. "Skal tumperne redde verden, når nu de kloge ikke vil?" står der som overskrift over tumpernes manifest fra Kolding.
Når vi tumper siger til hinanden, at "menneskene leger Vorherre", så tænker vi på alle de store selskaber, på deres dygtige forskere og på alle de populære politikere, de får til at deregulere og strukturere og frisætte og privatisere det hele, så der ikke er en eneste lille forhindring for selskabernes 'frie initiativ'.
Det er jo sådan, at når koncernchefer tænker globale tanker, så ser de for sig alle deres medicinmælksmalkede køer, deres menneskeorganproducerende svin, deres langtidsholdbare tomater og deres ukrudtsmiddelindbydende hvede, majs og ris røgtet og avlet overalt i verden. I staldbygninger med flere og flere etager, i vældige drivhuse, og på større og større marker.
Men gener er ikke Lego-klodser. Det er ikke sådan, at hvert gen koder for en bestemt virkning. Tit har det flere virkninger end kun én. Sommetider skal forskellige dele af et DNA virke sammen for at frembringe en bestemt virkning.
Og det er ikke ligegyldigt, hvor på DNA-strengen genet er anbragt. Et gen kan måske bedst sammenlignes med en takt i et stykke musik, hvor alle takterne er fint afstemt til en helhed.

Aborter før Dolly
Helt uden forståelse for nogen helhed og for finere detaljer, tramper selskabernes forskere frejdigt frem. Forsøger sig med deres kloningsmetode 277 gange og frembringer utallige aborter, før der fødes bare én Dolly.
Dyrker gensplejset bomuld på hundrede tusinder af hek-tarer, bare for at erfare, at
Roundup-resistensen under visse forhold kan bevirke, at bomulden på store arealer taber frøstandene.
Bruger virus og patogene bakterier, når de gensplejser planter og dyr. Ganske vist svækkede - men hvor sikre er vi på at de forbliver 'i dvale'? Endnu uden synlige bivirkninger - men bivirkninger optræder somme tider i skikkelser, så man ikke straks ser, hvor de stammer fra, og viser sig af og til først efter mange års inkubationstid. Helt irreversibelt.
Overfor alle disse uoverskuelige risici har de store selskaber kun en strategi: Vi prøver og ser, hvad der sker. Såkaldt 'trial and error'.
Denne gen-teknologi bygger på nogle frygtelige forenklinger:
At et gen kun har én virkning. At virkninger i noget levende kan forudberegnes. At der på den ene side skal være en vidtåben verden uden hindringer af nogen art - og på den anden side en lukket, central styrelse, der træffer beslutninger.
Men - indrømmet - det passer så til gengæld også, at sådan har opfindere og de, der finansierer dem, altid sat verden på spil. Altid forenklet. Altid besluttet enerådende. Hensynsløst tilsidesat indvendinger og advarsler.
Og det har været en del af vores civilisation, at sådan måtte det være. Verden var stor nok. Hvor der handles, der spildes.
Og vi har set dem som højdepunkter i civilisa-
tionens historie. Edison, Ford, Niels Bohr - først længe efter deres glanstid blev man klar over, at der også var en række utilsigtede virkninger: Byerne, bilerne, bomberne. Det er faktisk først i disse år, det begynder at gå op for flere, at der kan være grund til at sige stop.
Og selv da er billedet ikke klart. For eksempel er vi mange, der samler underskrifter mod gensplejsede planter og patenter på dyr og planter - og vi har da mærket det, nogle af os: Det er kun ved at gå imod noget i os selv, vi kan få os til at opfordre jer andre til at være med på forbud mod disse planter og disse patenter. Det er selve den herlige, fagre, nye verden, vi går imod. De fantastiske muligheder. De uanede perspektiver. Eller mindre prætentiøst: De gode ting som denne teknologi måske også kunne bruges til.
Vi siger stop til udviklingen, som den ser ud i dag - vi tumper. Fordi den fagre nye verden ikke er vores verden, ikke dén verden, vi ønsker os for fremtiden.
Tænk dig hele verden styret af nogle få ressourcestærke hjerner, siddende om et
'round table'. Begravet i kurver og beregninger. Med alle de sidste kurser og data på skærmene omkring sig. Med kun et eneste kriterium for de beslutninger de skal træffe: Hvad de selv får ud af det i kroner og ører.
Og hvor tror du, du ville være i det scenarium? Mon ikke smidt ud på møddingen med de andre fritstillede? Som Jeppe.
Og ind kommer så Klods-Hans ridende på sin ged - med pludderet i lommen.
Jeg ønsker mig en verden med humor i. Med liv og med menneskelighed. Jeg vil have fugle omkring mig. Kammerater, der trives. Skov. Enge. Rent vand. Frugtbar jord. Samhørighed med andre landes folk. Buddhister. Buskmennesker. Bolivianere.
Det er så svaret på spørgsmålet: Hvad kan man have imod gensplejsning? Og det er grunden til, at jeg opfordrer jer til at være med til at stikke en kæp i hjulet på 'udviklingen': Udviklingen har en helt gal retning. Og accelererer. Men den er styret af mennesker og kan stoppes af mennesker.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her