Læsetid: 5 min.

Holder kvælstofaftalen vand

14. februar 1998

Med den ny vandmiljøplan har politikerne taget et vigtigt skridt i den rigtige retning mod et renere vandmiljø - med landbruget som medspiller kan vi nå målet

VANDMILJØ
hhv. direktør og miljømedarbejder i Danmarks Naturfredningsforening
Med EU's nitratdirektiv som kniven på struben tegner der sig nu konturerne af en Vandmiljøplan, som skal nedbringe udvaskningen af kvælstof drastisk og sikre danskere rent drikkevand.
Vandmiljøplan 2 ligner på mange måder Danmarks Naturfrednings eget udspil, og vi kan kun være glade for, at den kommer til at sikre det, som den den gamle vandmiljøplan ikke formåede: at reducere kvælstofsudsivningen med 50 procent eller 100.000 tons.
Det var mål, som blev opstillet i 1987 og skulle have været opfyldt i 1992, men som landbruget her ti år efter ikke er i nærheden af.
Danmarks Naturfredningsforening hilser forliget velkomment, men vi åbner ikke champagneflaskerne, før vi har set, hvordan de forskellige virkemidler skal gennemføres i praksis.
Nye principper for gødningsregnskaber, øget areal med økologisk jordbrug og mulighed for ekspropriation er vigtige redskaber i den forbindelse.

Behersket begejstring
Som nævnt er Vandmiljøplan 2 en opfølgning af Vandmiljøplan 1 fra 1987, men derudover skal den sikre, at Danmark lever op til EU's Nitratdirektiv fra 1991 og "nedbringer vandforurening forårsaget eller fremkaldt af nitrater, der stammer fra landbruget, og at forebygge yderligere forurening af denne art".
Ud af de oprindeligt aftalte 100.000 tons fra Vandmiljøplan 1 har landbruget ifølge Danmarks Miljøundersøgelser reduceret kvælstofsudvaskingen med ca 40.000 tons. Herudover kommer ca. 20.000 tons, som udvaskningen yderligere vil nedsættes med, når de hidtidige indgreb, som f. eks. bedre udnyttelse af husdyrgødningen, slår helt igennem. Vandmiljøplan 2 skal altså finde de sidste 40.000 tons. Når vores begejstring på vandmiljøets vegne er behersket, skyldes det først og fremmest, at målet for nedsættelsen af kvælstofudvaskningen i Vandmiljøplan 2 kun er sat til 37.000 tons!
Vi er heller ikke sikre på, at Vandmiljøplan 2 i alle tilfælde kan beskytte grund- og overfladevand i overensstemmelse med nitratdirektivet. Og det vil være meget pinligt for Danmark, hvis vandmiljøplanen bliver underkendt af kommissionen.
På den anden side ser vi for første gang bred politisk opbakning til landbrugsproduktionen, som ligner de rammer, vi har for økologisk landbrug. For mange landmænd vil springet til økologien derfor være meget mindre efter, at Vandmiljøplan 2 bliver gennemført.
Helt konkret er Danmarks Naturfredningsforening bekymret over, om de enkelte dele af Vandmiljøplan 2 kan skabe resultater i praksis:
*En normnedsættelse på ti procent, som har været den værste kamel at sluge for landbruget, ligger næsten inden for den usikkerhed, som gødningsnormer og gødningsregnskaber i forvejen er behæftet med. Resultatet bliver derfor muligvis, at normnedsættelsen ikke slår igennem med alle 10 procent. Det afhænger i hvert fald i høj grad af kontrolindsatsen. Danmarks Naturfredningsforening foreslog selv en reduktion på 20 procent i efteråret 1997.
Det har i øvrigt været interessant at følge landbrugets pavlovske reaktioner, især på dette punkt. Kvælstofnormen er beregnet som det driftsøkonomisk optimale. Det vil sige, at man år for år kobler viden om sammenhængen mellem tilført kvælstof, udbytteniveau og prisen på kvælstof.
Hvis kvælstofprisen derfor stiger, vil det medføre, at det ikke kan svare sig at tilføre så meget kvælstof, og man vil automatisk få en nedsat norm, som ingen vil brokke sig over, fordi den er beregnet ud fra økonomiske hensyn. Men når der gennemføres en sænkning af kvælstofnormen af hensyn til miljøet, opfattes det nærmest som kriminelt.
*Kravet til udnyttelse af kvælstof i husdyrgødningen skærpes med 15 procent. Det er godt, fordi de husdyrgødede marker, som er det store problem i hele kvælstofudvaskningen, derved får tilført mindre kvælstof.
Usikkerheden opstår, fordi udnyttelsesgraden er et skønnet budget for tildeling og udnyttelse. Den reelle udnyttelsesgrad, som først kan opgøres når høsten er i hus, skal i fremtiden kunne dokumenteres f. eks. gennem grønne regnskaber, hvis denne post i Vandmiljøplan 2 skal leve op til forventningerne.

Bedre foderudnyttelse
*Det forventes, at foderudnyttelsen kan forbedres så meget, at kvælstofudvaskningen kan reduceres med 2.400 tons. Hvis der - som Danmarks Naturfredningsforening støtter - kommer et forbud mod vækstfremmere, vil denne besparelse blive mindre.
*Der skal rejses 20.000 ha skov som følge af Vandmiljøplan 2. For at sikre en optimal beskyttelse af grundvandet gennem denne skovrejsning skal træerne plantes der, hvor grundvandet er allermest udsat. Og det er jo ikke sikkert, at der er overensstemmelse mellem dette behov og grundejernes ønsker.
*Genskabelse af våde enge har været en central del af landbrugets egen strategi til at opfylde den oprindelige Vandmiljøplan. Der er nu skabt enighed om at lægge i alt 16.000 ha ud til våde enge inden udgangen af 2002. Våde enge er et meget effektivt redskab til at reducere kvælstofudvaskning til overfladevandet, og det er en form for naturgenopretning, som Danmarks Naturfredningsforening hilser meget velkommen.
Men erfaringerne har vist, at det er meget svært at få alle lodsejere med i en sådan plan. Og forudsætningen for, at de våde enge virker effektivt er, at lange uafbrudte strækninger bliver genoprettet. Ambitionerne er høje. Brede Å projektet i Sønderjylland omfatter 350 ha, genopretningen omkring Skjern Å omfatter ca. 4.000 ha, og begge projekter har været længe undervejs. Det bliver med andre ord svært at nå målet uden omfattende ekspropriation.
*Nogle af indgrebene i Vandmiljø 2 er meget dyre, og hvis staten påtager sig at frikøbe jord til skovrejsning og våde enge, ligger der muligvis en økonomisk bombe og venter på, at skatteyderne demonterer den. Det er klart i modstrid med princippet om, at forureneren betaler.
De foreløbige konturer af Vandmiljøplan 2 tegner godt. Forhandlingsparterne mangler dog at blive enige om virkemidlerne for de sidste 4.000 tons i aftalen. De kan passende hentes ved at skærpe kravet til udnyttelse af husdyrgødning mere.
En anden oplagt mulighed er skærpelse af de såkaldte harmonikrav og en tredje udvidelse af det økologiske landbrug.
Det skal forligsparterne se nærmere på, når der skal slås søm i den endelige aftale i næste uge.
Med Vandmiljøplan 2 har politikerne taget et vigtigt skridt i den rigtige retning mod et renere vandmiljø. Og med landbruget som medspiller kan vi nå målet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu