Læsetid: 2 min.

Hvornår følger jakkesættene efter Karla?

Debat
7. februar 1998

Tilbage er hendes mimik, store mund, brune øjne. Og tankerne - et levende menneske

TUCKER
Hun døde i morges efter tre injektioner. "Med et smil," siger nogle. "Stadig med smagen af bananer og frugtsalat i munden," meddeler andre. Men død er hun.
Et brutalt mord med en isøkse, og hun følte erotisk ophidselse ved at udføre det, men så kom hun i fængsel, mødte Jesus og blev gift med en præst, men efterhånden var alle appelmuligheder brugt op, og en række selvhøjtidelige herrer trådte frem og meddelte, at det var absolut nødvendigt at aflive hende - ellers kunne de ikke længere færdes med sjælefred i deres jakkesæt.
Staten Texas' guvernør George Bush lovede dog at bede for hende. Pænt af ham.
Jeg ved ikke mere om hende end andre, men jeg så hende i citater fra Larry Kings interview fra januar i løbet af aftenen før injektionerne. Hun havde en meget stor mund med sprukne læber, som favnede over et stort tandsæt. Lidt rynker, der dementerede hendes unge alder, og et par meget kønne kastanieøjne, der flyttede på sig hele tiden. Ikke på grund af nervøsitet, men søgende efter et dækkende svar på de svære spørgsmål. Jo, hun var skyldig, og hun søgte efter en måde at leve med det.
Jesus-mig-her og Jesus-mig-der - der er så mange metoder. Men hvad jeg så, var et levende menneske i færd med at opleve noget, bearbejde noget og udtrykke noget. Hendes teint var nogenlunde sund, hendes åndedræt udmærket, og hendes mimik glimrende. Og når hendes øjne flagrede, så hun stadig noget.

Jakkesættene
I løbet af natten var jeg oppe et par gange for at se på CNN, hvad jakkesættene gjorde ved hende. Det gyldne øjeblik smuttede for mig, for næste gang jeg var vågen, talte både herrer og damer om hende i datid. Der var rygter om rasende protester, men også om jubelråb - det sidste var beklageligt, bedyrede jakkesættene, men retfærdigheden havde fået sit.
Stunden er ikke til en grundig analyse. (Hvor mange af dødsdommerne er pro life, vil bevare et foster uanset, hvilket skæbne, der venter det? Hvor mange af sympatisørerne insisterer på at have et skydevåben, så de selv kan dræbe, når de synes? Hvornår kan en Jesus-lover dræbe en anden Jesus-lover? Og hvad betyder nåden så? Osv., osv.) Det er for bøvlet lige nu.
Tilbage er Karla Faye Tuckers mimik, hendes store mund og hendes brune øjne. Og tankerne, der sprang som mus under hendes fint rynkede pandehud. Et levende menneske. En forestilling, der nu er forbi på grund af nogle mænds besvær med pasformen i deres jakkesæt. Måske skulle de droppe vesten. Det kunne jo være dén, der strammer.
Hvis man tager Karla Faye Tucker og hendes præstemand på ordet, er hun nu i en bedre virkelighed end denne, og så har vi jo ikke noget at sørge over. Hun er jo blevet forfremmet og færdes nu i hvid kjole med palmegren i hånd.
Så kan vi andre blot spørge: Hvornår følger jakkesættene efter, så de kan slippe for den strammende vest, for det kvælende silkeslips og for brillerne, der altid drysser ned over næsen, og møde Karla som caddie ved hul 18 på den himmelske green?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her