Læsetid: 6 min.

Den indre velfærd har trange kår i Nyrups Danmark

27. februar 1998

Det går godt i Danmark - vi kan købe endnu mere af det, vi ikke har brug for

11 MARTS
Statsminister Poul Nyrup Rasmussen fejrede for nylig sit fem års regeringsjubilæum. I den forbindelse blev der sagt og skrevet mangt og meget om regeringens meritter. Og regeringen udgav et pænt hæfte om Fem år med fremgang indeholdende en perlerække af flotte kurver og tabeller, der illustrerer, hvor godt det er gået. Meget symptomatisk viser den første tabel, hvordan det er gået med den økonomiske vækst, og den sidste, hvordan vort miljø (CO2 udledningen) skal have det i år 2005!
Nyrups allerførste regeringsår var præget af reformerne på skatte- og arbejdsmarkedsområdet, og det er nok til dato det mest markante politiske eftermæle, som Nyrup har sat sig som regeringschef.
Efter de første års store reformarbejder har regeringen ikke søsat nogen større projekter, ja, en periode forlød det ligefrem, at regeringen havde dekreteret reformpause.
Ud over det rimelige i at give allerede vedtagne reformer mulighed for at slå fuldt igennem, så har den erklærede reformpause nok også skullet dække over, at regeringsgrundlaget er ved at være udtømt, og at regeringspartierne på en række områder er dybt uenige om, i hvilken retning fremtidige reformer skal trække. Det viser f.eks. dis-kussionen om efterlønnen.
Men en regering må jo dog have et projekt! Det fik regeringen så sidste år. Projektet hedder Danmark som foregangsland. Ved hjælp af et såkaldt strukturovervågningssystem vil regeringen bl.a. sammenligne Danmark med andre lande i verden. Vores førerpositioner kan på den måde blive fastlagt.

Nyttige input
Indtil videre er der kommet flere interessante papirer i serien om Danmark som foregangsland, og der er ingen tvivl om, at disse papirer på mange måder kan give nyttige input til debatten om vort velfærdssamfund frem mod årtusindskiftet. For det er vel det, der er meningen med projektet?
Men løfte debatten op på et lidt mere overordnet niveau, hvor det kritiske blik også rettes mod velfærdssamfundets svøbe, at der er så mange, der ikke 'færdes vel', det formår det nye projekt næppe. Det er som om regeringen med sit projekt har valgt at sætte kikkerten for det blinde øje. Vel har vi rigtig meget at være stolte over i Danmark, også i en international sammenhæng, men vi er også foregangsland på en række områder, hvor vi bestemt ikke har meget at være stolte af:
* Vi har en af verdens højeste selvmordsprocenter;
* Danske 15-16 årige skole-elever har Europa-rekord i alkoholforbrug;
* I 9. klasse må hele 17 procent af eleverne betegnes som storforbrugere af alkohol;
* Vi har et af de største CO2 udslip pr. indbygger;
* Vi var det første land i verden, der frigav billedpornografien og som fik en lov om registreret partnerskab.
Vi har det materielt set utrolig godt i Danmark, men det har haft sin pris: Vi har alt, men det er også alt, hvad vi har!
Når statsministeren gang på gang har påpeget, at Danmark er foregangsland og nærmest verdensmestre i økonomi - 'Det går jo godt i Danmark' - så overser han helt, at når det gælder den indre velfærd, så nærmer vi os afgrunden!
At livet menneskeligt set ofte har trange kår i Danmark, er bestemt ikke kun regeringens og Folketingets skyld. Det er også den enkeltes ansvar.
Den største udfordring for os alle er således for mig at se, at få flyttet fokus væk fra de materielle værdier og i stedet rette fokus mod de livsværdier, der ikke kan gøres op i kroner og ører.
Omdrejningspunktet skal være menneskeværd i stedet for markedsværd. På netop det område vil Kristeligt Folkeparti gerne, om Danmark kunne gå hen og blive foregangsland!
Det er netop diskussionen om, hvilke værdier, der skal være bærende fremover, de for alvor har taget fat på i vort naboland Norge.
Også der har regeringschefen - Kjell Magne Bondevik fra Kristelig Folkeparti - kunnet fejre regeringsjubilæum. I sammenligning med Nyrup et ganske vist beskedent jubilæum: Midterpartiregeringens første 100 dage.

Værdikommission
Den norske regering med statsminister Bondevik i spidsen lancerede før jul sit 'fremtidsprojekt'.
Den vil snarest nedsætte en Værdikommission, sådan som det er aftalt mellem Kristelig Folkeparti, Senterpartiet og Venstre i regeringsgrundlaget.
"Målsætningen med Værdikommissionen er at stimulere en værdimæssig og samfundsetisk mobilisering. Det er en langsigtet proces. Det er vigtigt, at de menneskelige fællesskaber, som i en sum udgør det gode samfund, ikke forvitrer. Regering og Stor-ting må sætte et mål, men opgaven kan vi kun løse i samarbejde med det civile samfunds mange institutioner og organisationer. Det er en sådan langsigtet proces, jeg håber Værdikommissionen kan bidrage til."
Sådan konkluderede statsminister Bondevik i Stortinget, da han i december fremlagde regeringens redegørelse om kommissionen.
Det kan naturligvis diskuteres, om en Værdikommission er den rigtige måde at fremme en 'etisk og værdimæssig bevidstgørelse', så-dan som Bondevik ønsker det.
Men det er helt indiskutabelt, at den norske regering med sit forslag om en Værdi-kommission har ønsket at sætte en markant anderledes politisk dagsorden frem mod år 2000, end den Nyrup og den danske regering vil fremme med projekt Danmark som foregangsland.
Når Nyrup gang på gang hævder, at 'det går jo godt i Danmark', så mener han i virkeligheden, at det økonomisk set går godt - ellers giver udsagnet ikke megen mening: Det går godt, fordi vi kan købe endnu mere af det, vi ikke har brug for!
Der er i øvrigt ikke den store forskel på grundtonen i Nyrups målestok for værdier, og så den tidligere statsminister Poul Schlüter lagde for dagen, da han var regeringsleder. 'Det går ufattelig godt' og 'Det går jo godt i Danmark' er to sider af samme sag.
Når alt kommer til alt, så tror jeg såmænd ikke nordmændene i så henseende er meget bedre end vi danskere. De lever 'fedt' af de mange milliarder kroner, der kommer ud af den olie, der bliver pumpet op af Nordsøen. Også i Norge vil flere have mere...
Men de har dog en regering, der prøver at sætte en anden dagsorden end den, der er dikteret af materialismen og markedsmekanismen. I sin redegørelse til Stortinget understregede Bondevik således at "begrebet værdi er mest kendt fra økonomien, men det har længe været brugt også om immaterielle værdier. Det vil sige forhold som er vigtige for, at vi kan have gode mellemmenneskelige fællesskaber, som vi ønsker at bygge vort liv og samfund på, og som giver livet kvalitet og mening."
Det bliver spændende at se, om Værdikommissionens arbejde vil føre til mere end papir og masser af ord - om den virkelig kan medvirke til den 'ansvarsmobilisering' i samfundet, som er hensigten. Men Bondevik har vist, at den nye regering tillægger andre parametre end de økonomiske en afgørende betydning for samfundets udvikling.

Ikke-materialistisk
Den norske statsminister er selvfølgelig ikke den eneste, der taler om nødvendigheden af etik og moral. Det gør den danske statsminister også. Nyrup har bestemt forståelse for betydningen af de ikke-materialistiske værdier og den enkeltes ansvar for egen og samfundets situation. Men de ikke-materialistiske værdier er ikke for alvor sat på dagsordenen. Ledetrådene er de økonomiske vækstparametre.
Det vel nok værste eksempel herpå er regeringens markante forringelse af børnepasningsorloven, der har gjort det endnu sværere for forældre at vælge tid til børn. På trods af at alle stort set er enige om, at børn har brug for nærværende forældre ikke mindst i de yngste år, så valgte regeringen i FN's familieår 1994 at 'bombe' børnepasningsorloven.
Finanslovsaftalen for 1995 med Venstre og de konservative tog simpelthen pusten ud af børnepasningsorloven. Orlovsydelsen på nu 60 procent af dagpengemaximum er for ringe. I dag har vi kun 19.000 forældre på orlov mod mere end 50.000 i december 1994, hvor kurven desværre knækkede i nedadgående retning. Netop den ordning, som havde givet småbørnsforældrene mulighed for i højere grad at tage ansvaret for deres børn, ved at vælge tid til børn i stedet for penge, viste sig at være ren konjunkturpolitik - en måde at knække arbejdsløshedskurven på.
Vel har statsministeren og regeringen forståelse for mødrene, der kommer cyklende i tusmørket om morgenen. Men børnene har alligevel ikke så stor værdi, at mor eller far i langt højere grad skal tilskyndes til og have mulighed for at vælge mere tid til børn - selvom det er det, de gerne vil, og selvom de også skal betale for det i form af lavere indkomst.
Jeg tror ikke Danmark er så forskellig fra Norge, når det gælder behovet for en etisk bevidstgørelse i vort samfund.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu