Læsetid: 5 min.

Kærlighed i politik, tak!

Debat
12. februar 1998

'Fornuft' er et forfærdeligt værdiforladt ord

SMID MASKEN
VI TROR og tror på fornuften, men af en eller anden grund har vi glemt at erkende, at den er blevet vores nye religion. Hvis vi holdt op med at tro et par minutter og erkendte dette, ville vi måske ikke være så store slaver af den.
Da nyheden kom, at det var lykkedes en flok skotske videnskabsmænd at klone et får, begyndte der straks en debat om, hvordan man skulle forholde sig til det næste logiske skridt: Det klonede menneske.
Grundlaget for debatten herhjemme var, at dette (naturligvis...) var af det onde, og derfor skulle undgås. Debatten strandede dog lidt på de mange, der med deres sunde fornuft mente, at det alligevel aldrig ville komme så vidt - der var der da intet menneske, der kunne finde på at klone sin egen art.
Hrmph! Som om der er noget i historien, der viser tegn på et sådant stort menneskeligt broderskab.
Selvfølgelig fik optimisterne ikke ret. Nu har vi en 'syg' amerikansk videnskabsmand, der glad proklamerer, at han da ikke ville have nogen skrupler ved at klone mennesker - tværtimod ville han kunne gøre barnløse og dødeligt syge rigmænd lykkelige, og hvorfor skulle han så ikke det?
Man kan se fornuften både i den glade fremskridtsoptimist og i den gale videnskabsmand. Der er jo det med fornuft, at det er et forfærdeligt værdiforladt ord. Fornuft er, hvad man lægger i det.
Det er fornuftigt at respektere sin menneskelige art ved ikke at fremstille den på samlebånd som Barbiedukker. Og det er også fornuftigt at give mennesket frihed til at gøre, hvad (fanden) det vil. Men det er den ondenhylemig fuldstændigt irrationelt at tro, at hele verden deler ens overbevisning.

VIDENSKABSMÆND er fornuftige. Deres arbejde er verdens mest rationelle. Hvad betyder det så? Tja, det betyder, at mulighederne sætter grænser. At være rationel er at holde sig til realiteterne. Men realiteterne er - set med fornuftige øjne - kun det, der kan måles og vejes. Derfor er det en realitet, at det engang bliver muligt at klone mennesker. Men det er på ingen måde en realitet, at dette skal undgås, fordi hvert menneske har sin egen værdi. For hvori ligger denne værdi? Det kan man ikke måle med formler.
Det er ikke videnskabsmændenes job at lave reglerne for, hvor langt man 'bør gå'. Deres job er det stik modsatte: hele tiden at strække det muliges grænser. Det er det, forskning går ud på.
Hvis en forsker en dag finder ud af, at han udruge et menneske i et kunstigt æg, vil han ikke sige: "Hov, det må jeg hellere lade være med, for det giver ingen mening at lave et barn uden forældre - hvad skal det tage sig til, hvem skal tage sig af det?"
Nej, han tænker: "Hvor er det fantastisk, det her, det må jeg gøre, bagefter finder jeg måske ud af, hvad jeg kan bruge det til!"

DET ER derfor, jeg får det dårligt, hver gang man bruger ordet fornuft. For hvad er fornuft? Det kan være hvad som helst! Især politikere er slemme til at bruge ordet i flæng, og jo flere gange de bruger det, jo værre et billede får man af landets tilstand.
Enten taler de om, at man ikke skal undervurdere den 'sunde fornuft'. Man det er lige netop det, man skal! At overvurdere den (det vil sige at mene, at alle har den samme opfattelse af begrebet 'sund fornuft') kan få katastrofale følger!
Ellers taler de om en 'fornuftig politik', igen i tråd med den sunde fornuft. Desværre handler den 'fornuftige politik' ofte om offentlige nedskæringer, og den 'sunde' økonomi kan kun opretholdes ved massefyringer og forringelse af købekraften.
Vi ser fornuften, men hvor er mennesket?

EN videnskabsmand kan ikke sige 'stop', når han ser nye, fantastiske muligheder om hjørnet. Det er stik imod hans arbejde, hans uddannelse, hans professionelle værdisæt. Sådan er det, og sådan skal det blive ved med at være, hvis vi vil beholde de geniale vismænd, vi har - dem, der ad alle mulige omveje finder ny medicin og andet, der hjælper menneskeheden.
Men det betyder ikke, at de ikke skal have visse rammer at arbejde indenfor. Sådanne rammer kan skabes. Vi har allerede Etisk Råd, og en udvidelse af deres indflydelse og øgede lokale kontrol- og diskussionsfora ville være et godt skridt på vejen til en øget kontrol inden for Danmarks rammer. Næste skridt ville så være på EU-plan, hvor noget lignende er hårdt tiltrængt som modvægt til troen på de frie markedskræfter og fremskridtet.

DE GALE, syge professorer er ganske nødvendige i den tilsyneladende endeløse kamp mod sygdom. Men de må have hjælp til at sige "hertil og ikke længere." For selvom det måske kan give banebrydende ny viden at forsøge at klone mennesker, må man trække grænsen for omkostninger et sted. Den grænse går, når mennesker har måttet lide for at andre kan blive helbredt. Og den er forlængst overtrådt, når mennesker må lide, for at andre kan få et egoistisk ønske om at se sig selv som ung opfyldt. Når mennesker bliver andre menneskers legetøj og eje.
Man må indse, at fornuften er en størrelse, der ikke har noget med kærlighed at gøre. Næstekærlighed og den sunde fornuft er to diametrale modsætninger, og de kan ikke forenes i den samme profes-sion. De kan forenes i mennesker, og mange forskere arbejder ud fra de smukkeste, menneskelige idealer om at hjælpe andre.
Men der er intet, der giver sikkerhed for, at 'fornuft og følelse' altid følges ad. Som sagt kan 'sund fornuft' tolkes på utallige måder, og ordet har efterhånden fået en ubehagelig klang hen ad social darwinisme.

DERFOR, politikere: Hold op med at bruge dette forfærdelige, værditomme udtryk! Vis os, at I er mennesker, og fortæl os, hvad I mener og føler. I regerer mennesker, I er valgt af mennesker, I er mennesker, der taler på tusinder af menneskers vegne. Så vis det dog! Vi vil se Jer græde over uretfærdigheder, også når de ikke overgår Jer selv. Vi vil ser Jer blive røde i hovedet af agitation, når I fortæller os om netop Jeres drøm, om hvad der får Jer op af stolen af vrede eller glæde og ned på jorden af sorg.
Vi vil ikke have 'stærke mænd' til at vise os vejen. Vi vil bare gerne have at vide, hvad I føler. At I føler. Vi vil have kærligheden tilbage i politik, og hvis den aldrig har været der, vil vi have den indført med et brag.
Hvornår har nogen sidst talt om næstekærlighed? Hvis man er imod en stram flygtningelovgivning, er det fordi den er 'uanstændig'. Sig det dog som det er, sig, at den er ond og hjerteløs, og at du som menneske stiller dig kraftigt imod den.
Al politik handler i bund og grund om mennesker. Det er bare fandens svært at se.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her