Læsetid: 4 min.

Krukken kommer hankeløs hjem

10. februar 1998

Af LARS GRAUDAL & ERIK KJÆR forstkandidater ved hhv. Statsskovenes Planteavlsstation og Danida Skov-frøcenter

Ingen grund til at forfalde til pessimisme over naturens formåen

LOMBORG
Skænderiet mellem miljøforkæmpere og lektor Lomborg om klodens tilstand får én til at tænke på Æsops årtusind gamle fabel om hyrdedrengen, der i utide råbte 'ulven kommer' og derfor endte med at blive ædt: Krukken går så længe til vands, at den kommer hankeløs hjem.
Lomborg har både ret og uret. De tal, som har været brugt til at dokumentere klodens miserable tilstand, har ofte været forkerte. Selv i en god sags tjeneste er det meget uheldigt - ikke mindst fordi det kan give bagslag og få en effekt fuldstændig modsat den tilsigtede. Det er, som Lomborg har påpeget, i nogen grad et demokratisk problem.
Slagsmålet har denne gang især stået om, hvor mange arter der egentlig mistes. Nogle husker måske et lignede eksempel for ca. 10 år siden, hvor FAO fik på puklen af miljøforkæmperne, fordi de tillod sig at korrigere Norman Myers stærkt overdrevne tal for skovrydning i troperne. I dag er ingen i tvivl om at FAO's tal er langt nærmere sandheden og at de er alarmerende nok i sig selv! Der er behov for en aktiv indsats, men tingene er sjældent håbløse, hvis man tager problemet alvorligt.
Lad os som eksempel tage teakskovens udbredelse i Thailand. Man kunne vælge mange andre arter for at illustrere, hvad der mistes, men vi har med vilje valgt at se på en art af stor kommerciel værdi. De fleste danskere kender teaktræ fra deres eget hjem og ved at det er en af verdens vigtigste tømmerarter. På ca. 30 år er udbredelsen af naturlig teakskov i det nordlige Thailand reduceret fra omkring 65.000 km2 til under 20.000 km2. Man kan konkludere, at teakskoven forsvinder.

Tab af arter
De tab af arter, vi oplever, er alvorlige. Men mere alvorligt er måske det generelle pres på naturressourcerne, herunder det - ofte upåagtede - tab af genetisk variation indenfor arter, som finder sted. De færreste vil vel tro at teak er en truet art? Som art i snæver forstand er det da heller ikke tilfældet, men den ressource, som arten repræsenterer og den variation, som arten indeholder med nytteværdi for mennesket i kommende generationer, er faktisk alvorligt truet.
Der er sket en dramatisk indskrænkning af skoven, som i nogen grad har været nødvendig og retfærdig med henblik på at frigøre jord til landbrugsproduktion til den øgede befolkning i området. Den tilbageværende skov er imidlertid ofte degraderet, fordi træerne er hugget fra den bedste ende. Der er ganske vist etableret talrige plantager af teak andre steder, men det er som hovedregel sket uden tanke på træernes genetiske oprindelse - og i øvrigt langt fra i et omfang, som kan erstatte tabet. Realiteten er, at betydelige genetiske ressourcer er tabt og at tabet fortsætter. Det kan vi imidlertid gøre noget ved, og Danmark støtter rent faktisk initiativer hertil i Thailand.

Frøplantager
Danida bidrog i mange år - med klart blik for betydningen af en langsigtet indsats - til studier af artens biologi og etablerede såkaldte frøplantager for både at anvende og bevare teakens genetiske variation.
DANCED har i sin miljøbistand til Thailand taget tråden op og arbejder i øjeblikket sammen med Thailand på at sikre et passende antal at de skovområder, som fortsat findes. Det gælder ikke blot for teaken, men også for en række andre naturligt forekommende arter i Thailand. For mange arter, som i dag kun høstes i naturskov, kan det være vanskeligt at sætte værdi på bevaringstiltagene.
Men for teakens vedkommende er det let og bl.a. derfor kan den tjene som et økonomisk letfatteligt eksempel på betydningen af at sikre de genetiske ressourcer. Værdiproduktionen af teak er - under forudsætning af, at man bruger det rette genetiske materiale på den rette lokalitet - mere end 7.000 dollar per hektar per år.
Lomborg har desværre ikke ret, når han hævder, at kloden i vor tid har fået det bedre. Men hans analyse er positiv, fordi den viser, at der faktisk - trods mange negative tendenser - også er sket fremskridt på miljø- og naturområdet - og ikke mindst at der er meget, vi kan gøre.
Der er således ingen grund til at forfalde til pessimisme over naturens formåen. Er der politisk vilje til stede, kan jorden formentlig godt huse 10 milliarder mennesker, men det vil kræve en indsats. Lad os bruge optimismen til at forbedre vor produktion og vort miljø - ikke til at benægte at det er nødvendigt.
F.eks. besidder Danmark indenfor bevaring og anvendelse af genetisk variation hos træer og buske viden og ekspertise, som set med international målestok er noget særligt og som bør benyttes i langt større udstrækning end det sker i dag.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu