Læsetid: 4 min.

LÆSERDEBAT

9. februar 1998

Mægling mellem skyttegravene

1. FEB. - To fronter er trukket op. Kombattanterne står i hver sin skyttegrav og har efterhånden stampet sig så langt ned, at det ikke er muligt for dem at overse slagmarken.
Set fra sidelinien er det jo lidt nemmere at overskue problemfeltet, men det ville jo også ødelægge den gode debat.
Alligevel iler jeg til med en mæglingsindsats. 68-fronten påpeger det rationelle i tilværelsen: Det er statistisk underbygget, at en ting som evig kærlighed ikke forefindes, ofte varer den ikke engang til døden. Altså er der ingen basis for at at sværge hinanden evig troskab. Det er en lodret løgn. Væk med selvbedraget, bort medillusionerne, nedprioriter følelsernes forførelse.
Den unge generation har været lammet af dette budskab i en grad, som har forårsaget (alt for?) sene alliancer baseret på kærlighed og lidenskab, ja, endda for nogle umuliggjort hengivelse.
Så det eksistentielle spørgsmål vil blive: Vidende at der er allemuligheder for bedrag (inkl. selv-), hvordan får vi så mod til at lade osopsluge af hengivelse/lidenskab ?
Det folkelige bon mot om at "håbe det bedste og være forberedt på det værste", understreger det vigtigste krav til mennesket for at kunne mestre livets usikkerhed og omskiftelighed: nemlig at kunne rumme begge tilværelsenspolariteter på én gang. Tisyneladende det, der er det sværeste for i hvert fald vestlige kulturer.
Spurgt af en gammel kyniker med evner for lidenskabelige digressioner.

Jacques Gauguin
Bondetinget 10
4000 Roskilde

Enlig forsøgere- Potentielle kriminelle?

4. FEBRUAR - Som enlig forsørger har man ret til forhøjet ekstraordinært børnetilskud. For at modtage dette underskriver man en tro og love erklæring omhandlende, at man vitterlig er enlig, og at man vil oplyse kommunen, så snart dette forhold ændres.
Da Gladsaxe Kommune sidste år udsendte et brev til samtlige enlige forsørgere, hvor de forlangte endnu en underskrift på nøjagtig samme tro og love erklæring, blev jeg noget forundret.
I januar 1998 udsender alle kommuner endnu et brev. Denne gang efter ny lov. Samtlige breve sendes anbefalet. Ifølge Socialministeriet udsendes der 108.000 anbefalede breve. Hvilket beløber sig til 3.321.000 kr.
Da jeg således har underskrevet den samme tro og love erklæring tre gange begynder det at ligne en tanke.
Vil vi som borgere i dette samfund godtage denne mistænkeliggørelse???
Hvem bliver de næste? Anbefalede breve til de arbejdsløse, om de vitterlig er arbejdsløse? Anbefalede breve til os alle, om vi vitterlig har udfyldt selvangivelsen korrekt? Ja, kun fantasien sætter grænser.
Jeg synes, det er en krænkende udvikling. Hvad synes du?

Lone Gether Andrease
Tinghøjparken 41
2860 Søborg

Hvem er banal?

4. FEB. - Torsdag d. 30. januar kunne man i Informations forsideleder læse Bjørks uforbeholdne og forvissede mening om Leo Tandrups kunstsyn og kulturkritik.
Bjørk er så uforbeholden i sin vurdering, at man næsten må mistænke ham for ikke at have læst interviewet med Tandrup d. 31. december, endsige hans bog Mefistos mareridt - Guds forødte hus, selv om det er med reference hertil, han skriver lederen.
I interviewet udtaler Tandrup bl.a.: "Man må være klar over, at den moral, som man selv har, er utilstrækkelig og ufuldstændig. Der er altid noget i livet, som undrager sig én. Moralen er ikke en fast figur, men noget man må arbejde på."
Det bliver i Bjørks leder banaliseret til, at Tandrup vil "genindsætte gammeldags dyd, moral, anvarlighed og meget andet godt."
Det falder ikke Bjørk ind at skelne mellem moral og moralisme (det ville ellers være oplagt, efter som Tandrup selv gør det eksplicit i interviewet) og derfor kan han være salig i den tro, at Tandrup skulle være fortaler for noget i retning af en ideologisk propagandakunst.
Bjørk ser ingen grund til som Tandrup at gøre op med 'ø-individualismen', for det er jo når fodboldspilleren 'går selv', at de smukkeste mål scores, siger han.
Men - for nu at blive i fodboldbilledet - det, der ligger i at 'gå selv', er ikke at hæve sig over holdet i selvbestaltet frihed, men et kort øjeblik, bakket op af medspillerne, at tage ansvaret for at få scoret på holdets vegne.
Hvornår har man hørt en Laudrup udtale: 'Jeg gik ind i kampen i forventningen om at score smukke mål. Det lykkedes helt uden hjælp fra de andre på holdet. Jeg er utrolig glad for, at jeg har vundet kampen.'
Bjørk ser tilsyneladende kun ansvar og frihed som modsætninger eller i hvertfald som ikke forenelige. Han har skam ikke noget imod en kunst med "indhold af 'samfundsmoralsk værdi'", for det ene kan jo være ligeså godt som det andet. Men han er dog noget bekymret for kunstens frihed, hvis Tandrup fik "magt som han har agt."
(Ja, Tandrup er sikkert ude på at få magt!)
Han får ikke den tanke, om måske kunstværker, der har et "indhold af 'samfundsmoralsk værdi'" kun undgår moralismen, når de "udvider grænserne for fantasien og det visuelle, det formmæssigt, æstetiske interessante".

Helga Toft
Hans Egedesvej 2
8200 Århus N

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu