Læsetid: 5 min.

LÆSERDEBAT

7. februar 1998

Om igen, Rasmus
4. FEB. - "Jelved ønsker mere fleksibilitet på arbejdsmarkedet". Dette burde have været Informations overskrift på Rasmus Helveg Petersens forside artikel tirsdag den 3. februar 1998. I stedet fremgik det aldeles misvisende af avisforsidens overskrift, at jeg ville aftalesystemet til livs, hvilket intet havde med den efterfølgende artikel at gøre.
Min pointe i interviewet var den diametral modsatte, at arbejdsmarkedets parter er centrale aktører, hvis deltid og fleksibilitet skal fremmes. Fleksibilitet på arbejdsmarkedet er vigtigt for, at man kan forbedre forholdene for børnefamilierne og for kvindernes adgang til arbejdsmarkedet. Deltid er et vigtigt element for at opnå fleksibilitet.
Det kræver imidlertid at arbejdsgivere og tillidsmænd ikke modarbejder mulighederne for deltidsarbejde på grund af vanetænkning. Vi kan som politikere ikke lovgive os til større fleksibilitet på arbejdsmarkedet. Det alt afgørende er, at der sker en holdningsændring blandt arbejdsmarkedets parter bl.a. til begreber som deltid.

Marianne Jelved (R),
økonomiminister

Selv dronningen kan bruges
6. FEB. - Jeg er glad for, at Information har fundet det værd at tage mine kronikker i Politiken om miljøet og dommedagsprofeterne op. I flere artikler og endda i to ledere.
Det er godt, fordi jeg tilsigtede en debat om hele vores opfattelse af miljøproblematiken, og her er Information ganske klart en vægtig medspiller.
Derimod må jeg med beklagelse konstatere, at både artikler og ledere har haft en ubehagelig tendens til at benytte ad hominem argumenter; at gå efter min person og troværdighed snarere end at præsentere argumenter og fakta, der kunne bringe diskussionen videre.
Det er beklageligt for diskussionen, og det virker ærligt talt også påfaldende, at man ikke har bedre argumenter at bringe til torvs.
Helt skinger blev tonen i fredagens leder, Befrieren fra Århus. Heri bruger Jørgen Steen Nielsen alle retoriske tricks i bogen for at sværte min person. Selv dronningen går ikke ram forbi i JSN's raseri.
Jeg vil gerne diskutere miljøet, også med Jørgen Steen Nielsen, men jeg finder det ikke nødvendigt at skulle kommentere hans pinlige anklager.
Til gengæld håber jeg stadig, at der vil komme en saglig og sober debat omkring mine kronikker.
I så fald vil jeg glæde mig til at deltage.

Bjørn Lomborg,
lektor, Århus Universitet,
8000 Aarhus C

Jensen og den kollektive vold
1. FEBRUAR - Jesper Jensen anker (19.1.) over et forslag fra EU-Kommissionen. Det er et forslag til en "forordning om indgreb mod arbejdskonflikter, f.eks. blokader, som kunne skade den frie bevægelighed af varer over grænserne".
Han hævder, at et sådant forbud vil underkaste fagbevægelsens "hårdt tilkæmpede rettigheder" under en udenlandsk domstol.
Ærlig talt: Jeg ser ingen fare ved et forslag, der pålægger staten/politiet at gribe ind mod organiseret voldskriminalitet, herunder blokader.
Hvilke legitime rettigheder er truet ved forslaget, hr. Jensen?
Strejkeretten? Næppe. Jeg har ikke set noget om at der skal være forbud mod at strejke.
Men selvfølgelig har strejkende/lockoutede ingen speciel ret til at blokere offentlig vej eller privat ejendom, og ingen ret til med vold eller trusler at hindre andre i at arbejde.
Ejheller har de ret til at ødelægge anden mands ejendom, f.eks. fødevarer, som det er set i Frankrig.
Og demonstrationsretten er det næppe heller. Men blokader, trusler og vold, også mod strejkebrydere, er selvfølgelig forbudt i straffeloven. Måske lader politiet sig sommetider påvirke politisk til at se gennem fingre med kriminalitet, der foregår i forbindelse med arbejdskonflikter, men det etablerer ikke en "rettighed" for forbryderen, at der ikke altid gribes ind fra politiets side mod hans forbrydelser. Tværtimod gør politiet sig faktisk herved til medskyldig og forbryder sig desuden mod retsplejeloven, som påbyder politiet at skride ind mod forbrydelser.
Ytringsfriheden? Selvfølgelig ikke.
Retten til at organisere sig? Det forlyder der intet om.
Retten til at føre kollektive forhandlinger? Det forlyder der heller ikke noget om.
Er det da fagforeningsorganiseret, kollektiv vold, Jesper Jensen vil beskytte og bevare? I så fald gør han ikke kampen mod EU nogen tjeneste - tværtimod. Men det vil være et kraftigt argument imod EU, hvis en så selvfølgelig og rimelig forordning ikke kan vedtages i ministerrådet. For man kan med god ret spørge hvad vi skal med EU, hvis ministerrådet ikke engang evner at træde op mod organiseret kriminalitet, blot fordi den foregår i fagforeningsregi.

P.H. Bering
Regnar Juels Vej 6
9210 Aalborg SØ

En meget ringe reklame
4. FEBRUAR - Det havde jeg godt nok ikke troet om Information. Er det virkeligt nødvendigt for at kapre læsere til "den mindst ringe" at gå i bedene på Bennetton og andre markskrigerske reklameindslag.
Annoncen jeg henviser til er den i Politikken indrykkede, for at få abonnenter til en læserskare (formoder jeg), der dels skal få oplagstallet i vejret og dels sikre Informations fortsatte eksistens. Set 1. feb. 98.
Annoncen viser et billede af folk på flugt - og den korte men lakoniske tekst lyder "Information skriver skam også om rejselivet".
Jeg kan kun finde et ord for dette billede og tekst: "Smagløst".
Jeg vil håbe, at annonceredaktionen indrømmer, de har begået en brøler og trækker denne totalt misvisende reklame tilbage fra samtlige aviser, hurtigst muligt.
Samtidig vil det klæde Information, om de vil undskylde fadæsen ved at sende - i det mindste annoncebeløbet, som det har kostet at indrykke i samtlige dagblade - til Røde Kors eller andre humanitære organisationer.
Fy skamme sig.

Erik Kvist Poulsen
Kronprinsessegade 60 A.
1306 København K.

Om livsvilje og resignation
2. FEBRUAR - Historiske erfaringer viser, at jo større og strammere et centralstyre bliver, des mere umenneskeligt og meningsløst og trist.
Det går hurtigt og sikkert ad helvede til.
Usikkert er det, når mennesker skal snakke sig til rette om alting. Det gi'r en masse bøvl og tidsspilde, og det er tungt selv at tage ansvar.
Det går sikkert også ad helvede til. Men det går langsommere - og det er sjovere undervejs.
Fire færinger var engang roet ud på Nordatlanten i en åben båd - for at fiske. De blev overrasket af et forfærdeligt uvejr. Himmel og hav stod i et. De roede og øste alt, hvad de orkede.
Da uvejret tog til udbrød yngstemanden, der kun havde været med i lavet i 30 år:
"Lad os give op. Det her er håbløst."
Dertil svarede den gamle: "Så længe vi er oven vande, ror vi! Lad os ro."

Tom Kirk
Tovsgårdvej 5
7700 Thisted

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu