Læsetid: 5 min.

Læserdebat

Debat
21. februar 1998

Børns ret

6. FEB. - Elisabeth Linea Lynge påstår, at insemination af lesbiske er det ultimative fravalg af manden. Sludder. Det er et fravalg af manden som partner og far, men det er et tilvalg af manden som sæddonor. Mange bortadopterede børn ønsker at få kendskab til deres biologiske rødder, og nogle får som voksne direkte kontakt til deres biologiske forældre. Heldigvis er dette muligt, selv når der er tale om en anonym adoption.
Når børn fødes efter en anonym insemination, har børnene ikke mulighed for at få kendskab til deres biologiske far. Det er beklageligt og uetisk. Selvfølgelig skal et barn have mulighed for at kende sine rødder, og selvfølgelig må kvinder tage ansvar for et fravalg af manden som partner og far. Det får konsekvenser, og en af dem kan blive en manglende mulighed for selv at blive mor.
Nogle kvinder mener, at de har ret til både at få i pose og sæk. Sandheden er, at et barn har ret til at kende både sin mor og sin far, også selv om de ikke lever sammen med dem, og jeg kan tilføje, at jeg selv har været med til at bygge bro mellem mit adoptivbarn og hendes biologiske forældre.
Vi må ikke glemme børnenes rettigheder, selv om de kan komme på tværs af voksnes ønsker og behov.

Bente-Ingrid Bruun
Jægersborgvej 3, 2. th.
2800 Lyngby

Svinepensioner

9. FEB. - Nu dokumenteres det på ny (Information, den 6. februar), at en række banker, forsikringsselskaber og pensionskasser, heriblandt Kommunernes Pensionskasse, fortsætter med at skyde gode danske penge i svinefarme her i landet.
Da en del af pengene altså stammer fra kommunale tjenestemænds og dermed ligestilledes lønsummer, opfordrer jeg hermed mine tjenestemandskolleger til protest mod denne form for pengeanbringelse. Hvorfor skal vore økonomiske midler - uden mandat fra os - bruges til at understøtte en produktionsform i dansk landbrug, der ikke blot er baseret på dyremishandling, men som også medvirker til ødelæggelse af landets vandmiljø via spredning af medicin- og pesticidrester og udpumpning af gylle?
Lad os henstille til Kommunernes Pensionskasse, at pengene i stedet bruges til fremme af det økologiske landbrug. Vi må både som investorer og som forbrugere kunne forlange at gøre fælles sag med den fremsynede del af landbrugserhvervet og med alle, der ønsker dyrevelfærd og bæredygtig hensyntagen til naturens ressourcer sat i højsædet frem for kortsigtede spekulationer, der alene sigter på amoralske aktieudbytter. Send din protest til Kommunernes Pensionsforsikring A/S, Krumtappen 2, 2500 Valby.

Per Deskov
Chr. Winthers Vej 22
6700 Esbjerg

Hvorfor jager Kyed med os?

5. FEB. - Kære cand. vin, øl etc. Flemming Kyed. Igennem årene, du har været på Information, har jeg trofast og med fornøjelse og interesse læst dine ugentlige bakkusbreve - har såmænd også ved juletid strøet din bog over sagesløse svigersønner, venner med videre, og uden at blive uven med nogen, og når du har blæst i trompeten fartet hovedstaden rundt for at sikre mig en trækvogn Copertino (1992), Palacio De La Vega (også 1992), Zinfandel (1995) for eksempel... Herligt at have en mundskænk, så man selv spares for fejlkøb, ru gane og ubehagelig hovedpine. Jo, vi har her i familien været glade for bekendtskabet Flemming Kyed og, det må også frem, af og til pralet lidt heraf; og når du så bliver udvalgt til fornem, international vinsmager, og nu sidst næsten bliver båret i guldstol til Utiel-Requena, føler vi, at din berømmelse ikke er mindre end Tordenskjolds, og vi svulmer af stolthed, så vi er ved at miste balancen.
Men når du så anbefaler os at købe dette vinmærke og igen (!) undlader at udpege butikken, men opgiver en importør, som ikke findes i telefonbøgerne, ja, så er vi - efter flere dages forgæves byvandringer med lup og pilekvist - så udslidt og parat til at afsværge dig vin- og troskab og blade forbi næsen for al fremtid.
Hvorfor jager du med os? Hvorfor forholder du os nødvendig viden og derved svigter dine trofaste læsere? Hvis det er den snakkesalige, som forvirrer og gør dig tankeløs, forstår vi. Men så sig det dog åbent og ærligt. Naturligvis ved jeg (nu), at der er to styk Hinnerup. En norden for Århus og en lidt sønden for Fur. Du
ved helt sikkert, hvor Bordeaux, Cognac og Champagne ligger. Ved du også, at Fur ligger i Limfjorden? Men du havde da for hulen ikke tænkt dig, jeg skulle cykle den lange vej derover blot for at erhverve lidt Valenciavin? Var det mon ikke en ide at oprette en telefonisk til næsen-læserservice, dersom for os skjulte grunde forbyder dig at bringe vinudsalgene frem i avisen? Hvorfor har du forresten gjort det før? Hvorfor denne inkonsekvens? Har den megen virak, prøvesmagning og nu for nylig teltpæloprykning på Amager gjort dig ganske tummelumsk? For det ér vel ikke momentan beruselse...?

Henning Dryholt
Maglekildevej 6
1853 Frederiksberg C

Krigskulturen

11. FEB. - Engang i begyndelsen af forrige århundrede skrev Clausewitz de velkendte ord:
"Krig er fortsættelse af politik med andre midler." Hvis han skulle udtale sig om det samme emne i 1998, kan man forestille sig, at han ville sige:
"Politik er noget, man griber til, hvis man ikke øjner nogen mulighed for krig."
For syv år siden så vi præsident Bush forsvinde ud af døren, så snart der var tale om muligheden af forhandlinger eller afværgende aftaler. Han fik sin krig, med indbyggede langtrækkende straffeforanstaltninger. Idag er der tegn til, at disse straffe er ved at kvæle sig selv, og hvilket middel griber hans efterfølger til? En ny krig.

Werner Thierry
Upsalagade 6
København Ø

Fra Texas til Iran

18. FEB. - Dorthe Andersen fra Aktionsgruppen mod dødsstraf i Amnesty International opfordrer i et læserbrev den 16. februar til at gå imod dødstraf i Texas. Karla er allerede henrettet og en ny venter på eksekvering.
Jeg er egentlig også principielt imod dødsstraf, selv om det ikke er indlysende, at indespærring på livstid er så meget mere humant. Hvis man altså overhovedet mener, at drab skal straffes, og at mennesket har en skyld.
En "stor tragedie" og en "menneskeforagtende politik" kalder repræsentanten for Amnesty International USA's politik. Men interessen for at kritisere dødstraf i Texas skal sættes i perspektiv. Forleden dag kunne man læse, at cirka 200 mennesker er blevet henrettet i Iran ved stening i 1997. Er det ikke "menneskeforagt" af umåleligt større dimensioner end Karlas henrettelse? Karla myrdede to mennesker på ubehagelig vis, men i Iran kan man dødsdømmes for at have seksual kontakt med en ugift, som for eksempel tyskeren Helmut Hofer. Og for at skrive sataniske vers. Godt nok er det fancy at kritisere USA, men burde en kamp mod dødsstraf ikke i første omgang rette fokus mod eksempelvis Iran?
I øvrigt viser iransk lokal-TV i Århus, Odense og København steninger til døde (ifølge Journalisten 3/1998). Dog har de midlertidigt fået inddraget sendetilladelsen, fordi det ikke var lokalproduceret stof.
Men det er vel kun et spørgmål om tid, før den slags også kan lokalproduceres her til lands. Mens Amnesty har travl med Texas.

Henrik Gade Jensen
Agerfløjen 36
4130 Viby Sjælland

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her