Læsetid: 4 min.

LO støber sin uddannelsespolitik i beton

9. februar 1998

Lad den frie ungdomsuddannelse leve. At lukke en succes og overføre pengene til ungdomsuddannelser, der ikke favner hele ungdommen, er hverken modigt eller frugtbart

UNGDOMSUDDANNELSER
Det er selvfølgelig ingen overraskelse, når man i TV 2's nyheder 22. januar kunne se og høre, at LO er imod den frie ungdomsuddannelse: De penge, der bruges her, kunne gøre mere gavn, hvis de blev tilført de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne. Med disse midler i ryggen vil de kunne udvikle sig i en retning, som alle unge vil kunne bruge.
En succesrig ny uddannelse skal lukkes, fordi den truer LO's 'egne erhvervsskoler', som tilsyneladende ikke har kunnet løse den opgave, som den frie ungdomsuddannelse klarer så godt.
Erhvervsuddannelserne er de uddannelser, som LO har haft størst indflydelse på gennem de sidste årtier. De har vist, at de kan favne en stor gruppe af unge. De har desværre også vist, at de ikke er i stand til af favne de unge, som har behov for en større grad af voksenkontakt, vejledning og motivation for at gennemføre en ungdomsuddannelse.
Men det er naivt at tro, at man ved at give ekstra midler til disse mastodontuddannelser vil kunne bibringe dem den omstillingsparathed, der vil gøre dem i stand til at følge med tiden og indstille sig på alle unges behov. En sådan omstillingsevne skal komme inde fra skolerne selv.

Uddannelsescirkus
Gennem de sidste mange år har vi i Danmark haft en stor restgruppe, som ikke har fået en ungdomsuddannelse, enten fordi de ikke kan, eller fordi de ikke vil. Disse unge har gennem tiderne belastet de sociale budgetter meget.
Jeg tror ikke på, at man kan presse disse unge ind på arbejdsmarkedet eller i en uddannelse. Det handler i langt højere grad om, at disse unge må udvikle personlige færdigheder, holdninger og få nogle mål med deres tilværelse.
Det er forudsætningen for, at de kan gå videre i et aktivt uddannelses- og/eller arbejdsliv. Her har den frie ungdomsudannelse sin berettigelse. Det er sådanne færdigheder, holdninger og mål, den giver mulighed for at udvikle i langt højere grad end de traditionelle ungdomsuddannelser.
Hvis man ikke arbejder på at udvikle disse personlige færdigheder, kan man aktivere, sende i jobtilbud og flytte unge mellem uddannelser. Med det resultat, at de sociale budgetter belastes og de unge tvinges ind i et aktiverings- og uddannelsescirkus, de ikke kan se nogen som helst mening med.
Når uddannelsen behandles i TV 2 i disse dage, gives der udtryk for, at den ikke tilbyder andet end personlig udvikling. Det er jo helt forkert.
I den frie ungdomssuddannelse kan unge tilegne sig kvalifikationer, som giver adgang til videregående uddannelse, og de kan sammensætte uddannelseselementer, som sigter på at kvalificere til et bestemt erhvervsarbejde, hvortil der ikke findes nogen etableret uddannelse. Måske ligger LO's virkelige uudtalte anke mod uddannelsen her - de mister kontrol og indflydelse over markedet for uddannelser?

LO svigter de svageste
Selv for LO må det være klart, at den frie ungdomsuddannelse tilbyder unge, der ellers ville tilhøre restgruppen, et alternativ, som beriger deres liv, og som på sigt vil aflaste de sociale budgetter så meget, at det i sig selv vil kunne finiansiere hele uddannelsen.
Der er 58 procent, som ville vælge en traditionel ungdomsuddannelse, hvis de ikke havde den frie, men der er stadig 42 procent, som er i tvivl, eller som ikke ville have valgt nogen ungdomsuddannelse. De 58 procent skal ses som kvalitetsstemplet for uddannelsen. Unge er i dag mål-rettede og kvalitetsbevidste i deres valg af job og uddannelse. Men når vi bedømmer uddannelsen, og om den når sit mål, er det da de 42 procent, man må fokusere på.

Stærke unge
LO har fokus på de 5 procent stærke unge, der kunne vælge anderledes, men er LO's historiske og moralske opgave ikke at tage de svages parti ? Er det ikke i høj grad unge, som er børn af LO's medlemmer, der tilhører de svage eller tvivlende 42 procent, der ikke rigtigt kan finde sig til rette i det etablerede system ?
LO viser med dette uddannelsespolitiske udspil, at de desværre ikke længere er de svages forkæmpere.
Solidariteten med de svageste i samfundet er forlængst sat over styr, og der tegner sig (også i dette tilfælde) et billede af, at LO er blevet den velbjærgede middelklasses forkæmper. Det kan ikke undre, at fagbevægelsens medlemmer i stadigt stigende grad stemmer på Venstre, Dansk folkeparti og Fremskridtspartiet. Fagbevægelsen har jo selv svigtet dem.
Lad den frie ungdomsuddannelse eksistere og se, måske kan de andre ungdomsuddannelser finde inspiration og udviklingsmuligheder, som kan overføres til deres sammenhæng. Det er den modige vej frem. At lukke en uddannelse, fordi det er en succes, og derefter overføre pengene til ungdomsuddannelser, der ikke kan favne hele ungdommen, forekommer ikke at være nogen modig eller frugtbar løsning.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu