Læsetid: 4 min.

Miljødebattens sande tilstand

7. februar 1998

Avisen er instruktøren, kronikøren og de kombattanter, han kan få op af lænestolen, er aktørerne - og det ender med en journalistik, som går efter underholdning fremfor indhold og mening

LOMBORG
Under overskriften "Klodens sande tilstand" har dagbladet Politiken bragt en række på hele fire kronikker (12., 19. og 26. januar samt 2. februar). Her bliver der vendt op og ned på vores forestillinger. Kronikkerne præsenteres som resultatet af, hvad en lektor og seks studerende ved Institut for Statskundskab ved Århus Universitet har fundet ud af ved at kigge nogle af de gængse miljøpåstande igennem.
Kronikørerne fortæller, at dommedagsprofeterne har taget fejl, og at klodens miljø ved nærmere eftersyn har det ganske godt for ikke at sige bedre og bedre, både hvad angår råstofferne, artsrigdommen og den menneskeskabte drivhuseffekt. Der skabes med andre ord plads til en god historie ved på den ene side at fremmane en karikatur af en dommedagsprofet og på den anden side en miljøtilstand, der betegnes som ganske god.
Dommedagsprofeten tillægges alt det nonsens og ekstreme standpunkter, der med rette eller urette kan plukkes ud af forskellige sammenhænge i de sidste 25 år, især blandt de ofte fanatiske amerikanere. Det lægges i munden enten på et kollektivt 'os', 'miljøbevægelsen' eller 'biologerne' - uden at nogen har været spurgt og uden skelen til, om vi vil og kan stå model til andet end en brøkdel deraf.
Hos Politiken kan det være en redaktionel betragtning, at miljødebatten nu har kørt så længe og på en måde, at der skal en fornyelse af formen til. Nu hvor konkurrenterne forsøger at rende med den mere seriøse del af miljødebatten, prøver man sig så med den dramatiserede iscenesatte journalistik.
Avisen er instruktøren. Kronikøren og de kombattanter, han kan få op af lænestolen, er aktørerne, som så slås til benefice for de måbende læsere. For effektens skyld besættes kronikørens rolle med en provokatør, in casu lektor Bjørn Lomborg, som får lov at modsige alt og alle. Når det er gjort, læner 'vi' os tilbage og afventer, hvad der videre vil ske. Det er en journalistik, som går efter underholdning fremfor indhold og mening.

I slutningen af 1970'erne så vi noget lignende. Da blev Danmarks Radio kritiseret for sin svage håndtering af atomdebatten. DR og Radiorådet forsvarede sig dengang med, at der var tale om meget indviklede sager, som man ikke kunne forlange, at medierne hverken kunne eller skulle være inde i. Ved at lade interesseparterne komme til orde, mente man at have gjort, hvad man kunne forlange.
Men dette havde dog ikke omfattet et seriøst tjek af lødigheden af, hvad disse parter ville være i stand til at sige. Vrøvl plus vrøvl blev på den måde kaldt alsidighed. I den foreliggende sag er det Politiken, der har svigtet sit ansvar. Det er blevet ved en overfladisk alsidighed af flere grunde.
En grund er den rent praktiske, at når der skydes så bredt, som når hele fire kronikker i rap behandler og manipulerer med et stort antal kilder, som siger noget om klodens tilstand, er det svært - inden opmærksomheden damper bort - at få mobiliseret et kvalificeret modspil. En anden og ret så afgørende grund er, at den ene part, Lomborg og hans studenter, bare er for ringe.

Ved blot at tjekke en del af kilderne til en enkelt af kronikkerne (den om arterne) har Nils Bredsdorff stødt på et dusin eksempler på citatfusk (de fire citeret i Information 30. januar). (Noget som Lomborg med energi, men manglende træfsikkerhed søger at tilbagevise i Inf. 5. februar).
Selv har jeg i samme kronik fundet yderligere to tilfælde af fusk samt en halv snes eksempler på, hvad jeg vil betegne som misforståelser, i bedste fald sjusk. Den almindeligste forseelse er en illoyal måde at plukke citater ud af deres oprindelige kontekst. Det er ligesom når biografannoncer tillader sig at citere anmeldelser som f.eks. "Information: 'Enestående' [-makværk-]".
Et godt eksempel er der, hvor Lomborg, efter at have beskrevet hvorledes en næsten total rydning af den oprindelige skov i USA kun har ført til udslettelsen af en enkelt skovfugl, citerer Simberloff for at sige, "hvorfor skulle man så forvente massiv udryddelse i regnskoven?"
I kilden fortsætter Simberloff med at besvare sit spørgsmål ved at beskrive hvorfor. Men det fortæller Lomborg os ikke. Han lader i stedet læseren blive i den nærliggende tro, at Simberloff og Lomborg er enige om, at al videre bekymring er overflødig.

Både i form og indhold er kronikkerne anderledes, end vi er vant til. Der er tale om en promovering af en lidt forældet liberal vækstfikseret og markedsorienteret optimisme, som enhver (miljøforkæmper) gør klogt i at være opmærksom på.
Formen kan neutralt betegnes som videnskabelig journalistik. Det, som formidles, er angiveligt resultat af en videnskabelig undersøgelse, hvor man systematisk har forsøgt at opspore kilderne til nogle af de mest centrale og nu vidt udbredte antagelser om klodens tilstand og fremtid. Kronikkerne er forsynet med korte referencer til nøglelitteratur og et noteapparat, der er stillet til disposition, for hvem der vil, på internettet.
Det kunne være en ideel måde at overvinde noget af kløften mellem eksperten og den almindeligt dødelige på.
I hvert fald er det en form, der, ordentligt administreret kunne åbne for en mere kvalificeret debat, idet de potentielle debattører fik mulighed for på en anden måde end tidligere at se hinanden i kortene.
Men den almindelige læser lades i stikken, fordi avisen ikke har taget ansvar for at sikre en tilstrækkelig lødighed.
Jeg mener med andre ord, at Politiken nok har scoret kasse ved den omfattende opmærksomhed, som denne 'event' har medført, men gjort det på en betænkelig måde. Det er samtidigt lykkedes at stjæle en del af opmærksomheden fra den vel tilrettelagte lancering af World Watch Instituttets Verdens tilstand og Lester Browns besøg, som Information har stået for.
Men det var måske ret beset meningen med det hele.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu