Læsetid: 3 min.

Det minder om Vietnam

Debat
21. februar 1998

Vi drager i leding med højt løftet svans for at have noget at logre med, når vi møder
vor amerikanske overhund

IRAK
Ingen mennesker, der er ved deres fulde fem, synes om krig. Krig efterlader for mange døde. Krig efterlader for mange invalider.
Alligevel er vi på vej ind i en krig. Selv om Guderne skal vide, at afsendelse af en Hercules ikke er nogen kraftanstrengelse. Men vi er på vej i krig.
Bill Clinton nævnte os i sin CNN-tale fra Pentagon i forgårs. Danmark og Holland var med i alliancen mod Saddam Hussein. Danmark og Holland. Det lyder mere af symbolik og psykologi end af politik og solidaritet. Men det tæller alt sammen.
FN var der ikke problemer med, kunne man forstå. Måske lidt jura, men ingen politik i hvert fald. Det stemmer.
Formalia i den politiske undfangelsesproces er noget, man får i orden ligesom vielsesattesten, når barnet er på vej.
Hvis De synes, jeg lyder lidt spydig, er det korrekt.
For jeg er meget skeptisk over for Folketingsflertallets endossering af regeringens planer om krigsdeltagelse.
Ikke, fordi jeg ikke synes, sagen er alvorlig nok. Det er den. USA er vor hovedallierede og vil fortsat være det, uanset hvad landet beslutter sig til at gøre eller ikke gøre. Iraks masseødelæggelsesvåben er simpelthen forfærdende. Vi skal stå sammen med USA, når det gælder. Vi skal ikke bare gøre det, fordi vi tæller.

Koreakrigen
Jeg var helhjertet enig i FN's reaktion på Koreakrigen. Dengang var det et andet FN end i dag. FN var næsten udelukkende vestligt. Det gjorde det nemmere at opnå enighed.
Så meget mere imponerende var det, at USA kunne samle enighed igen fire årtier senere, under Golfkrigen.
I begge tilfælde skred FN ind, fordi medlemsstater var blevet udsat for aggression. Sydkorea og Kuwait. I begge tilfælde lykkedes det USA at stoppe aggressorerne. Nordkorea og Irak. I begge tilfælde holdt den politiske hånd den militære næve tilbage.
Harry Truman forbød general McArthur at forfølge kinesiske krigsfrivillige ind på Kinas eget territorium. George Bush hindrede på arabisk råd general Schwartzkopf i at forfølge Saddam Hussein i Bagdad.
Men det er ikke disse to nødvendige krige, som krigen, der nu er under opsejling, kan sammenlignes med. Det er
Vietnamkrigen. Landkrigen i Asien, USA skule have holdt sig uden for. Fordi man ikke kan vinde krige som stedfortræder.
USA var stedfortræder for sydvietnameserne i Vietnamkrigen. USA vil være stedfortræder for det irakiske folk i krigen imod Saddam. Irakerne var trods alt Saddams første ofre.
Men så må verdens eneste superstormagt i dag lære sig tålmod. Forstå, at der er krige, USA kan påtage sig, og andre krige, USA må overlade til konfliktens umiddelbare parter.

Da capo-forestilling
Det, præsident Clinton forbereder, er seriekrig, en da capo-forestilling. Han kan ikke ødelægge alle masseødelæggelsesvåben i Irak med ét flyangreb, kun svække Saddams slagkraft. Han må ikke lade CIA dræbe Saddam Hussein. Det forbyder USA's lov - til forskel fra texansk praksis for henrettelser.
USA kan foreløbig ikke, denne gang, føre krig på landjorden, for det er der ikke flertal i Kongressen for. Sporene skræmmer fra Tonkinbugtresolutionen og Vietnamkrigen.
For Clinton synes kun den option tilbage: At rette luftangreb på luftangreb mod Irak, efterhånden som ukrudtet kommer højt nok op i terroristens have. Er det rationel politik? Når det går ud over en i forvejen stærkt lidende befolkning? Når det belaster USA's forhold til Europa og Asien?
Premierministeren for 950 millioner indere har advaret mod en ny Golfkrig. Når en ny krig vil skabe nye bølger af antiamerikanisme over alt i verden, netop som Vietnamkrigen var ved at være glemt?
Vi burde have været blandt dem, der gav Bill Clinton og USA det rigtige venneråd: Den krig er ikke noget for jer.
I stedet drager vi i leding med højt løftet svans for at have noget at logre med, når vi møder vor amerikanske overhund.

*Kommentaren har været bragt som 'Dagens Spids' i Danmarks Radio P1

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her