Læsetid: 3 min.

Moms på kongehuset

10. februar 1998

Den ældgamle historie om Cæsars kone, der skal være aldeles renvasket, også bag ørene og mellem tæerne

KONGELIV
Det er højst rimeligt, at sagen om den afskedigede livrist og beskyldninger om royalt fusk med moms og lønninger har bragt hoffet helt op på mærkerne. Ligeledes er det naturligt, og kun hvad man kunne og burde vente sig, at hofmarskal Søren Haslund-Chri-
stensen med den største selvfølge afviser disse grove beskydninger fra en tidligere ansat.
Naturligvis er momsfileri ikke forenelig med den prinselige sømmelighed. Der er heller ikke nogen grund til at formode, at to mennesker, nemlig prins Joachim og hans gemalinde, som har så høj aflønning og så mange frynsegoder desforuden kunne finde på at spare på moms-småørenes 25 procent. Livristsagen er en orkan i et glas vand.
Når dette er sagt klart tydeligt, kunne man - og det må vel være regering, Folketing og det danske folk - overveje, om det egentlig er en god ide, at kongehusets medlemmer er fritaget for moms? Skidt med deres straffrihed. Vi ved udmærket godt, at de velopdragne medlemmer af den royale familie hverken kunne finde på at blive lystmordere eller køre over for rødt.
Hvad momsfriheden angår, gælder der derimod andre forhold, og her er blevet rejst en mistanke.
For det første må denne undtagelsesordning medføre et betydeligt administrativt be-svær både for hoffet og for de forretninger og virksomheder, der administrerer denne regel. Momsfriheden er slet ikke i overenssstemmelse med nutidig tankegang, men et historisk levn fra en enevoldsperiode, hvor landet Danmark principielt var kongens private ejendom.
Hvis den skjulte dagorden bag begrundelsen for momsfriheden er at give kongehusets medlemmer en klækkelig lønforhøjelse, forekommer denne taktik ikke at være en klog foranstaltning. Hvorfor ikke lønne det arbejde, de kongelige udfører til landets gavn højere, og lægge kortene - undskyld lønsedlerne - frit frem på bordet? Hvor mange told- og momsfri biler har den kongelige familie egentlig brug for? De har sikkert langt flere, end de bryder sig om.

Cæsars renvaskede kone
Man kunne også forestille sig, at hoffets personale gik over til i størst muligt omfang at blive aflønnet direkte gennem statskassen, så denne byrde ikke længere påhvilede Dronning Margrethe og hendes nærmeste omgivelser. Reelt er det jo borgerne, der punger ud. Dermed ville enhver diskussion om, hvorvidt kongehuset aflønner sine folk rimeligt eller fedter med lønningerne ikke alene som nu få mundkurv på, men aldeles forstumme.
På både kort sigt og med et noget længere tidsperspektiv ville det forstærke kongedømmets agtværdighed. Det er den ældgamle historie med Cæsars kone, der skal være aldeles renvasket, også bag ørene og mellem tæerne.
I det hele taget kan det være svært at indse, hvorfor de kongelige skal være fritaget for beskatning, selvom det er en nedgroet tradition. Til nød kan man forstå, at særordningen gælder den faste apanage, hvor kongehusets skat i givet fald skulle direkte tilbage i statskassen igen.
På den anden side: Andre statsansatte er jo ikke fritaget for at betale skat af deres indkomst.

Bøger, korn, vin
Derimod er det uforståeligt, at skattefriheden også gælder samtlige andre royale indtægter f. eks. ved almindelig handel og vandel, salg af bøger, korn, vin m.v., kursgevinster og renteindtægter.
Betaler kongehusets medlemmer forresten ejendomsskat?
Vore nuværende medlemmer af kongehuset er jo i modsætning til tidligere tider heldigvis aktive og driftige personer, som har mange gøremål i erhvervslivet. Det er en positiv udvikling, som burde medføre modernisering i kongehusets forhold til vor skattelovgivning.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu