Folketinget diskuterer en mindre stresset hverdag for børnefamilierne
BEDSTE
Den 16. november 1996 holdt sammenslutningen De nye bedsteforældre et stort møde på Arbejdermuseet i København under overskriften 'Har vore børnebørn det godt nok'?
Vi mente nej og krævede en mindre stresset hverdag og en 30 timers arbejdsuge for småbørnsfædre og småbørns-mødre. Især fordi det er børnene, der betaler prisen for forældrenes lange arbejdsdage.
Vi fremhævede også, at bedsteforældre gerne vil passe deres børnebørn. Men at bedste forældre i dag har deres egne kalendre og ikke altid kan rykke ud med kort varsel, når den velkendte panik-stemme lyder i telefonen: "Åh mor, han er syg igen. Kunne I ikke lige..."
Blandt de kloge på det omtalte møde på Arbejdermuseet var professor Per Schultz-Jørgensen, repræsentanter for LO og Dansk Arbejdsgiverforening, samt arbejdsminister Jytte Andersen, der konkluderede, at mere fami-lievenlige arbejdspladser er vejen frem.
Og glæden var stor hos De nye bedsteforældre, da vi i dette års nytårstale hørte statsministeren (med ført hånd af Jytte Andersen?) efterlyse en mindre stresset hverdag for børnefamilierne.
Nu, hvor spørgsmålet er kommet op med brask og bram i Folketinget med børnekære ordførere i kø og lange avisartikler og ledere om, at børn og forældre
skal omgås uden jag, så jubler vi.
I almindelighed lider De nye bedsteforældre ikke af storhedsvanvid. Vi tror ikke, at vi alene har æren for, at spørgsmålet nu for alvor tages op.
Kun mener vi, at vi, med vore møder og henvendelser til ministre, har været med til at skubbe det i gang, som er vigtigst af alt for os: En god barndom for dem, der er børn nu.
Demokrati er også muligheden for at påvirke samfundet.
For mit eget vedkommende - og for alle dem, der også siger nej til mere EU og til den farlige glidebane, som Amsterdamtraktaten er - ser jeg debatten og børnenes hverdag som et fint eksempel på, at demokratiet fungerer bedst inden for små enheder. Som for eksempel Danmark. Demokrati duer ikke til 400-500 millioner mennesker ad gangen.
Derfor hurra en gang til. Det nytter at råbe op. Vejen mellem borgere og magt er ikke uoverkommelig.
Man kan gøre sin stemme hørt. Vi har demokrati!
Endnu da.
