Kronik

Professor Jespersen i mikro-ovnen

12. februar 1998

Det interessante er, hvordan de økonomiske teorier behandler vigtige spørgsmål. Verdens og livets begyndelse er jo også behandlet i Det Gamle Testamente. Men det får jo ikke alle til at mene, at det nødvendigvis er en troværdig forklaring

Stakkels Jesper Jespersen. Han har med sit essay om 'økonomiens elendighed' (Information den 16.1.) fået adskillige respektable økonomer til at afsikre pistolen.
Henrik Jensen, Torben Tranæs og Christian Schultz (J.T.S) docerer for Jesper Jespersen i Information den 2.2. Og den 5.2. fortsætter Lars Haagen Pedersen (LHP) lektionen, hvor J.T.S. sluttede.
Jesper Jespersens (JJ) egen cigarføring er nu heller ikke ligefrem diskret - han arbejder nærmest med bredriven. Det ændrer dog ikke ved, at JJ også skriver om alvorlige kritikpunkter af nyere økonomisk teori, og desværre får vi ikke overbevisende imødegåelser af dem. Sikkert fordi der skal være god plads til at forfærdes over JJ's mindre end fuldstændige indsigt i den moderne økonomis afgørende fin de siècle-gennembrud.
J.T.S. har fået "den tanke ved at læse Jespersen, at han lider af den vildfarelse, at ufrivillig arbejdsløshed og lignende ikke kan optræde i ligevægt." Og LHP er intet mindre end "rystet" over JJ's forståelse af ufrivillig arbejdsløshed versus ligevægt. Som J.T.S. og LHP gør opmærksom på, er 'ligevægt' en modelteknisk betegnelse for, at de økonomiske størrelser, der indgår i modellen ikke ændres - uden nye påvirkninger udefra. Det er fuldt for-eneligt med en situation hvor der er ufrivillig - og altså langvarig - arbejdsløshed.

Når man alligevel mistænker J.T.S. og LHP for her at have fået serveret en kærkommen anledning til at snakke uden om, skyldes det to ting.
For det første kunne man jo bare vælge at forstå JJ imødekommende. Det vil sige - for nu at parafrasere en kendt politiker - at ..."det Jesper mener, er"... at en ligevægt, hvor der er ufrivillig arbejdsløshed ikke fortjener betegnelsen ligevægt. Det er ganske vist en mistænkelig dårlig sprogbrug, men er der mere i det?
For det andet refererer JJ i den famøse ligevægtspassage eksplicit til en artikel i Nationaløkonomisk Tidsskrift, hvor såkaldte beregnbare generelle ligevægtsmodeller introduceres af Toke Ward Pedersen (TWP). I sådanne modeller skal man have en veldefineret udgangsposition for at kunne måle effekter af f.eks. økonomisk politiske indgreb. Den beskrives over flere sider af TWP som en Walras-ligevægt. Uden at komme ind på, hvad det er for en størrelse, kan jeg vist roligt hævde, at i en Walras-ligevægt har man endnu ikke set ufrivillig arbejdsløshed. Til overflod forklarer TWP da også, at det indebærer, at udbud er lig efterspørgsel. Det er præcis den passage og det udgangspunkt, JJ henviser til.
Som sagt er LHP "rystet" - for, som han skriver: "Teorier om ufrivillig arbejdsløshed i ligevægt var ganske vist epokegørende, da de fremkom, men det er altså snart 20 år siden."
Ser man det! Ja - nu skal jeg hverken anstille mig "rystet" eller "chokeret", men man hæver da lige øjenbrynene en anelse. Det var faktisk hovedpointen i Keynes' epokegørende The General Theory of Employment, Interest and Money, og det har det været i keynesiansk teori lige siden. Som LHP måske vil vide, er det netop i denne måned 62 år siden, dette værk blev udgivet.

Inden for såkaldt nyere eller moderne makroteori er der to delretninger, der har meget tilfælles, men som dog adskiller sig på ét væsentligt punkt.
Mens den ene ser bort fra ufrivillig arbejdsløshed, søger den anden at forklare under hvilke omstændigheder, den kan forekomme. Eller sagt med andre ord: Man har sat sig for at forklare, hvordan det dog kan være muligt, at Keynes for 62 år siden alligevel havde ret i meget af det, han sagde om arbejdsløshed.
I Keynes' General Theory er der kapitel efter kapitel, der handler om individers og virksomheders adfærd. Heraf udleder Keynes makroøkonomiske størrelser som den samlede forbrugsefterspørgsel og den samlede investeringsefterspørgsel. Det har mere eller mindre eksplicit været udgangspunktet for keynes-iansk teori lige siden. Ja, faktisk er det vanskeligt at forestille sig noget andet. Makroøkonomiske sammenhænge er jo ikke noget, der bare kommer dumpende.
Så hvad er forskellen egentlig?
LHP beskriver i farten også forskellen på traditionel og moderne makroteori på følgende måde: Den traditionelle teori tager udgangspunkt i økonomiens makrostørrelser, mens den moderne makroteori bygges op fra de enkelte individers og virksomheders adfærd.
Det er en forkert beskrivelse.
I én del af den såkaldte moderne makroteori - den ny-keynesianske - er ideen at udlede keynesianske resultater fra et meget præciseret udgangspunkt i individer og virksomheder. Det er jo principielt et prisværdigt initiativ. Men når man ved, hvad det er for et udgangspunkt, så er begejstringen til at styre.

Man forestiller sig, at de enkelte individer er i stand til at vælge rationelt - og rent faktisk gør det - mellem alle mulige forbrugskombinationer. Det udtrykkes ved en 'nyttefunktion'. I nyttefunktionen indgår individets eget forbrug uden hensyn til, og uden sammenhæng med, andre individer. Man forestiller sig videre, at de enkelte personer og virksomheder har en meget detaljeret og omfattende information om den økonomiske virkelighed, som vi antager de opererer i.
Nogle fysikere har opstillet hypoteser om 'parallelle' universer til vort eget, altså forskellige 'sameksisterende' verdener, hver med deres sæt af naturlove uafhængigt af de andre verdener.
Den såkaldte moderne makroteori befinder sig i et sådant parallelunivers. Efter alt hvad vi ved - og det er undersøgt i adskillige studier - gælder beskrivelsen af det økonomiske parallelunivers og dets indbyggere ikke i udpræget grad for vores verden.
Men vi økonomer har en stiltiende aftale om at lade som ingenting. Ja, forskning, der ikke tager vores hyperrationelle og informationsmættede menneskekonstruktion helt alvorligt, kalder vi endda for 'ad hoc forskning'.
Omvendt siger vi, at forskning i paralleluniverset er seriøs forskning. Og under alle omstændigheder kan vi ikke have økonomiske rindalister som Jespersen rendende rundt og fable om surrealisme.

Jeg er helt enig med J.T.S. i, at man skal anvende al den matematik, der kan give os en indsigt, vi ellers ikke kunne opnå (og dette må afspejle sig i undervisningen på landets økonomiske universitetsuddannelser). Det er en afsporing af diskussionen, at JJ synes at gøre det i sig selv til et hovedtema. Men det er da alligevel interessant, hvorvidt den indsigt, der opnås ved hjælp af matematik, kan bruges i vor egen verden, sådan som konstruktørerne af beregnbare generelle ligevægtsmodeller (CGE modeller) hævder.
Hovedideerne i CGE-modeller er beskrevet i de tidligere artikler i Information - kættersk af JJ og apologetisk af LHP. Modellerne adskiller sig fra den rene (moderne) makroøkonomiske teori ved bl.a. at være mere differentierede og ved at kunne operere med betydeligt mere komplicerede sammenhænge. Det kan lade sig gøre, fordi de ikke skal løses eksplicit, men alene beregnes numerisk under anvendelse af computere (som det da også er tilfældet for mere traditionelle makroøkonometriske modeller).
Men i let modificeret form gælder kritikken af moderne makroteori også CGE-modellerne.

Som nævnt ovenfor har Toke Ward Petersen i en artikel i Nationaløkonomisk Tidsskrift givet en introduktion til CGE-modeller, og han ender med loyalt at pege på såvel fordele som ulemper. Men i forhold til diskussionen om den mikro-baserede makroøkonomi er der en iøjenfaldende selvmodsigelse i TPW's opsummering.
Som en fordel fremhæves det, at modellerne har et "solidt mikroøkonomisk fundament, der specificerer alle agenters optimerende adfærd i ligevægt."
Som en ulempe nævnes det, at vi ikke har særligt pålidelige metoder til at sige noget om betydningen af usikkerhed i de parametre, der er blevet "kalibreret" til anvendelse i modellerne - f.eks. i agenternes nytte- og produktionsfunktioner.
Og med hensyn til, hvordan man fastlægger selve funktionernes form, er vi helt på Herrens mark. Altså alt i alt et yderst sumpet mikroøkonomisk fundament.
Når man så lægger til, at CGE modellerne helt ser bort fra finansielle og monetære forhold, så er det vist ude med ethvert håb om, at de repræsenterer et fremskridt i forhold til mere traditionelle økonometriske modeller.

Det var uheldigt, at JJ kom til at antyde, at den moderne økonomiske teori ikke beskæftiger sig med vigtige spørgsmål som f.eks. arbejdsløshed, fattigdom og miljøproblemer. Det er nemlig så let som ingenting at afvise den påstand - hvad J.T.S. da også gør.
Den interessante diskussion er, hvordan den økonomiske teori behandler disse spørgsmål. Verdens og livets begyndelse er jo også behandlet i Det Gamle Testamente. Men det får jo ikke alle til at mene, at det nødvendigvis er en troværdig forklaring.

Helge Brink er professor i nationaløkonomi ved Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning, Aalborg Universitet.

APROPOS
De mange og de enkelte
Økonomien har mange problemer. Ét af dem, som vi ikke gerne taler højt om, er spørgsmålet om, hvordan vi kommer fra de mange enkelte individer og virksomheder til økonomien som helhed.
Dette aggregeringsproblem er omfattende behandlet i litteratur om både mikro- og makroteori, og naturligvis også andre steder, f.eks. inden for logikken. På nogle områder har der endda været veritable og omfattende kontroverser om spørgsmålet.
Så vi ved en hel del om, hvilke meget strenge forudsætninger, der må være opfyldt for at kunne aggregere på en meningsfuld måde.
Det problem klares i den moderne makroteori på en behændig måde: Vi forudsætter - sagt lidt populært - at alle individer (og alle virksomheder) er ens. Herefter er makroteori lig med N gange mikroteori, hvor N er antallet af agenter i samfundet. Keine hexerei...!
Det er i den forbindelse temmelig overraskende at se Henrik Jensen, Torben Tranæs og Christian Schultz i Information den 2.2. belære Jesper Jespersen om, at verden er kompliceret - millioner af forbrugere og tusindvis af virksomheder i et markedsmæssigt samspil - og at det kalder på en stor anvendelse af matematik. Det forholder sig helt omvendt: For overhovedet at kunne finde såkaldte analytiske og eksplicitte matematiske løsninger er man nødt til at reducere millionerne til én forbruger og én virksomhed (og desuden foretage andre forenklinger). Og alligevel bliver det temmelig kompliceret.
Og for en sikkerheds skyld: Dette er ikke noget argument mod anvendelse af (måske lidt kompliceret) matematik i økonomi.
Helge Brink

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu