Læsetid: 5 min.

Rom har respekt for nutiden, hvad med København?

Debat
3. februar 1998

Vi har et ansvar for, at nutiden mani-festerer sig i København på en lige så markant og gennemtænkt måde, som tidligere epoker

TIDLØS BY
I JULEFERIEN tilbragte jeg nogle dage i Rom sammen med mine børn og konstaterede til min glæde, at Rom har mange ligheder med København, selv om de to byers formspring er vidt forskellige, nærmest som ild og vand. Begge byer opleves i dag som helheder, hvor historien er en integreret del af nutidens by, uanset at hver epoke har betydet et brud med den foregående og en markant forandring i byens fysiognomi.
Rom kaldes med rette 'Den Evige Stad'. Og by er den i en sådan grad, at den næsten er blevet identisk med vores billede af den klassiske by: En by fuld af smukke pladser, og krogede gader, hvor den ene overraskende rumoplevelse følger efter den anden. Hvor renæssancens imposante boulevarder som præcise sigtelinier forbindende byens markante monumenter. Hvor arkitektur i verdensklasse fra mange forskellige epoker er spredt med rund hånd. Hvor en rigdom af sanseindtryk næsten tager pusten fra en: farver, former, rum, lyd, smag og lugt. Hvor en blanding af gammelt og nyt går op i en højere enhed, fordi det nye respektløst erobrer en plads i bybilledet og netop derved respekterer ånden i den historiske by, som er udviklet igennem årtusinder. Men også en by, hvor dimensionerne stadig er menneskelige i den forstand, at menneskene kan lide at være i og bruge dens rum. Og samtidig en by, hvor storheden manifesterer sig i arkitektur og bybygningskunst. Hvor der er plads til det storslåede og det ekstraordinære. Og måske det vigtigste af alt, hvor der er plads til at bevare og forandre på samme tid.

ROMS HISTORIE går mere end 2.000 år tilbage. Det er ikke bare noget, man kan forvisse sig om på museer og i historiebøger. Det er synligt i dagens Rom. Bygningselementer fra Roms storhedstid kan stadig opleves som en del af byen. Ud over Forum Romanum, som er både arkæologisk og arkitektonisk fascinerende, står fortsat så manifeste bygværker som Colosseum og Panteon fra omkring Kristi fødsel som monumentale bygværker i nutidens by. Mesterværker fra renæssancen som Peterskirken og Capitol, skabt af genier som Bramante, Rafael og Michelangelo, vidner stadig om højdepunkter i den europæiske kunst og arkitektur. Ligesom en lang række af barokkens mesterværker, skabt af kunstnere som Bernini og Borromini, præger byens rum ikke som enkeltstående klenodier, men som en betydelig del af byens bygninger. Dette giver Rom en rigdom af kunst og kultur, som kun få andre byer i verden kan fremvise magen til.
Det afgørende for Roms kvalitet i dag er imidlertid, at den ikke blot er et museum for alle disse historiske og kunstneriske herligheder. Rom er stadig en sprællevende by. Fuld af levende mennesker med nutidige gøremål. Masser af moderne butikker, både dyre og billige, men alle med varer designet med kærlighed og omhu for form og materialer. Varer som lever helt op til Italiens stolte design- og arkitekturtraditioner. Et mylder af mennesker, der uanset om de går i dyrt eller billigt tøj, sætter en ære i at være smukt klædt. Et væld af biler, små og store, billige og dyre, men alle designede med omhu, hvad enten det er frækt, flot eller fornemt. Med andre ord en by, hvor historien lever, og hvor kunst og kultur stadig spiller en afgørende rolle i dagligdagen. Men også en by, hvor det nye, det moderne og det teknologisk avancerede er en del af hverdagen.

SAMMENLIGNER vi Rom med vores egen dejlige hovedstad, København, er der naturligvis væsentlige forskelle. Rom er langt rigere på former og farver end København. Roms monumentale bygværker - lige fra Colosseums store oval, Panteons tunge rotunde, Capitols suverænt formede plads og Peterskirkens himmelstræbende kuppel til barokbygningernes overdådige leg med konvekse og konkave former - adskiller sig stærkt fra Københavns beherskede måske lidt strenge klassicistiske former med enkle klare linier og en fornem kølighed afstemt efter det nordiske lys.
Roms okkerfarvede pudsfacader veksler med teglets dybrøde farver og marmorets hvide, rosa og grå nuancer, mens København præges af kølige mere afdæmpede og lyse farver. Roms former og farver er så stærke, at solen kun spiller en mindre rolle. Formerne og farverne lever selv i regnvejr.
I modsætning hertil spiller lyset en helt afgørende rolle for oplevelsen af Københavns skønhed , ja, i det hele taget i nordisk arkitektur. Den lavtstående sol spiller på en helt anden måde i facadernes detaljer og er afgørende for at forstå liniernes klarhed, formernes renhed og de fornemme detaljer. Hvor man i Rom søger at skabe mørke og kølende skygge for den højtstående sol, søger vi i København at trække solen ned i hvert et byrum og ind i hver en bygning, hvor dette er muligt.
Skal man forsøge kort at karakterisere forskellene, så er Rom formernes, farvernes og sansernes by, mens København er lysets, enkelhedens og det kølige intellekts by.

MEN DET er vigtigt at huske, at lighederne er større end forskellene. Både Rom og København er nemlig byer i klassisk europæisk forstand. De er begge præget af en bytradition, hvor rummet imellem bygningerne - pladserne og gaderne - er lige så vigtige som bygningerne selv.
Pladserne og gaderne er ikke bare de tomrum, der bliver tilovers, når bygningerne er rejst. De er formet med samme omhu som bygningernes volumener. De indeholder rumdannelser og rumlige forløb, som er fuldt ud på højde med de arkitektoniske mesterværker, der omgiver dem. Derfor har begge byer så fornemme offentlige rum, som både har en selvstændig kunstnerisk kvalitet, og som danner rammerne om byens offentlige funktioner. Det er her byens liv leves. Det er her bysamfundet manifesterer sig som et kulturelt, socialt og økonomisk fællesskab. Det er de rum og det liv, der for os europæere er identiske med byen og bylivet.

OG NETOP dette, at byens offentlige rum fortsat er dens centrale element og livsnerve, giver både Rom og København deres særlige styrke. Det er måske derfor, at disse byer har kunnet fastholde deres historiske kvaliteter samtidig med, at de har undergået betydelige omkalfatringer i takt med de økonomiske, politiske og sociale forandringer og kulturelle nybrud. Markante og karakterfulde byrum, som dem vi kender fra Rom og København, kan godt tåle forandringer, uden at de derved mister deres egenart og historiske sjæl. Normalt bliver de faktisk både smukkere, rigere og mere interessante, hver gang en ny epoke har sat sit præg på dem.
Derfor bærer vi et stort ansvar for, at nutiden manifesterer sig i Københavns udvikling på en lige så markant gennemtænkt og sammenhængende måde, som tidligere epoker har gjort det.
Det kan vi kun, hvis vi tør være vores egen tid bekendt. Den bedste måde at vise historien respekt på er at tage vores egne formåen alvorligt. Vi må forsøge at yde det ypperste, vor tid kan frembringe, og ikke det næstbedste i misforstået ærbødighed over for tidligere tiders frembringelser.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her