Læsetid: 3 min.

Skål for kompleksiteten!

21. februar 1998

EU er de sidste krampetrækninger for at sikre de politiske pampere og det vældige bureaukratiske system magten

GLOBALITÆRT

EU lanceres som fredsprojekt, som miljøprojekt, som velgørenhedsprojekt - og (med hånden for munden) som et 'socialdemokratisk' projekt. Alle oser af panik og stinker af løgn.
Forløberen for EU, Kul- og Stålunionen, legitimeredes som et fredsprojekt. Ja, det ledsagedes af fred. Men det hindrede ikke fusioner: monopolisering.
Nu har monopoliseringen nået et globalt, transnationalt niveau - og hvilken fred er det nu, EU foregiver at forsvare? Kapitalen har for længst sat nationalstaten ud af spillet, her har "kære lille Pia" ikke noget at komme efter.
Og når Nyrup, Lykketoft og Jelved påberåber sig 'konkurrenceevnen', så trækker de kapitalistiske beslutningstagere ingenlunde deres pistoler, men på skulderen, løfter deres whiskyglas og blinker til hinanden.

For hvad er det til syvende og sidst, EU-projektet handler om? (Bortset fra, at der aldrig har været noget syvende og sidst, hverken i økonomien eller i den øvrige verdenshistorie).
Fort Europa, Festung Europa, er de sidste (?) krampetrækninger for at sikre de politiske pampere og det vældige bureaukratiske system magten i et regionalt område af verden, hvor denne magt (som alle andre steder) er truet af sociale spændinger. Det som i den klassiske debat kaldtes for klassekamp.
Spændingerne har allerede tilkendegivet sig i uro: Sydkorea, Frankrig, Indonesien - forpostfægtninger i det oprør, som fattigdom, forskelle og provokerende luksus vil afstedkomme i de kommende år.
Både finanskapitalen og produktionskapitalen har for længst overskredet enhver regional beskyttelsesforanstaltning. Den mere tænksomme kapitalisme ved det godt. Den radikale frihandels model (WTO) og den frie bevægelighed af kapitalen har for længst overskredet ikke bare nationalstaternes sociale fordelingspolitik, men også regionale overstatslige sammenslutninger som USA og EU.
Man forsøger efter meget forskellig evne og vilje at dæmpe de sociale spændinger - men uden at ville eller kunne gribe ind i kilderne til dem.
Global frihandel og privatisering går sin sejrsgang. Nyrup, Lykketoft og Jelved (tilfældige navne, så læseren kan føle sig hjemme) kaster fristende lunser fra slæden til ulve, der allerede er langt forud - på vej mod et endnu større bytte: Verdensherredømmet. Men de forspildte lunser bliver skåret ud af folkets krop.

Vi er vidner til et drama, hvor politik og økonomi tørner sammen. Ikke noget nyt drama, men et drama, hvor de grundlæggende betingelser for kampen har forandret sig radikalt. I dag er politik noget, man ser i fjernsynet, og økonomi er noget, man aflæser af sin trækprocent.
Hvis man altså ikke er fattig. Er man det, er politik et genstridigt bureaukrati og økonomi 'overførselsindkomster', som lægges for had af
alle, der ikke selv er fattige. Overførslerne holder et system kørende, der ellers ville være i dyb krise. Hvis ikke der var nogen til at købe lortet, truede depressionen de rige.
Nyrup, Lykketoft og Jelved (igen bare praktiske navne) lapser sig af, at Danmark har faldende ledighed. Hovsa - hvor blev EU af? Kan Danmark gå enegang? Er vi ikke medlem? Medlem af et foretagende, hvor arbejdsløsheden er stor nok til at true den fælles 'sociale stabilitet'?
Det værste er, at de ved det godt. De er ikke ubegavede. Og de har en både idealistisk og pragmatisk god vilje. De vil det bedste. De ved bare ikke, hvad de skal stille op. De er bagud - for ulvene.

EU er det mantra, som de klamrer sig til. En sammenslutning, hvor arbejdsløsheden er større end i Danmark, og hvor de sociale spændinger vokser på grund af svækket fordelingspolitik ('overførselsindkomsterne', nedskæringer), og hvor den mur, man har ryggen imod, er ved at krakelere. Med Schengen og Europol klasker man mørtel ind i de smuldrende fuger.
Finans- og produktionskapitalen holder fest. Gæsterne er blevet færre. For kapitalisterne er overskueligheden vokset. Ingen er sikret, det ved de godt. Men reglerne for deres game er enkle.
De hæver deres whiskyglas og blinker til hinanden. Skål, siger de, skål for kompleksiteten!

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu