Læsetid: 4 min.

Teknologi forklædt som fremskridt

26. februar 1998

Det er ikke teknikken, der svigter menneskene. Det er menneskene, der svigter sig selv

TEKNOFIX

TITANIC går for fulde huse. Successen både hos publikum og i regnskabet er hjemme, mere end hjemme.
Vi er alle vokset op med historien om Titanic som eksempel på, at naturen kan vinde over selv det mest storslåede teknologiske mesterværk.
Den historie både drager og skræmmer. Skibet, der ikke kunne synke, sank. Selv om skibsbyggerne havde konstrueret skroget med en mængde adskilte skotter, der alle kunne lukkes samtidigt fra kommandobroen og med "de mest fuldkomne Redningsapparater og traadløs Telegraf" (Salmonsens Konversations Leksikon, bind
XXIII), så sank det.
Som ved Titanic har teknologien gang på gang svigtet os. Bedst som vi tror, at det går godt, så går det skidt, eller det viser sig, at 'det gode' kan bruges til 'det onde' - eller at man slet ikke kan få 'det gode' uden 'det onde'.
Men måske er det ikke teknologien, der svigter menneskene, men menneskene, der svigter sig selv.

DER ER ellers nok at tage fat på. Salmonella i æg, en ny salmonella i røget filét, vakuumpakket pålæg fordærvet et døgn efter åbningen, bakteriologiske våben som en trussel på linje med atomvåben, de umanerlige stigninger i transportarbejdet med et uheldigt CO2-regnskab til følge, handel via internettet, der med ét forælder alle hidtidige internationale regler for samhandel, globalisering af produktionskæderne... you name it.
Under opslaget 'Teknologi' i Salmonsens Konversations Leksikon, redigeret færdig i 1927, og som jeg er vokset op med som 'det sted, der kunne hentes svar på alt undtagen Anden Verdenskrig', står der til indledning:
"Teknologi (af græsk, ordene 'Kunst' og 'Lære') indbefatter i Oldtiden de Regler, efter hvilke et Kunstværk bør fremstilles, i Nutiden betyder det den videnskabelige Fremstilling af de fremgangsmaader og Hjælpemidler, ved hvilke de i Naturen forekommende Raaprodukter forædles." Opslaget slutter:
"Som Videnskab betragtet er Teknologi ret ny. Først i 1772 indførtes den paa tyske Universiteter; i det 19. Aarhundrede fik Teknologi stor betydning for de store Fremskridt, der gjordes på alle Industriens Omraaader, og affødte en righoldig Litteratur."

ALTSÅ: Teknologien har trådt sine barnesko som de retningslinjer, hvorefter kunstværker fremstilles, og er i nutiden blevet næsten synonymt med produktet i sig selv - vel at mærke det nyttige produkt, og fremskridtet.
Kunst og nyttige produkter vil af de fleste blive opfattet modsætningsfyldte.
Teknologien har altså klædt sig ud som fremskridtet, og eksperterne - særligt de med naturvidenskabelig tilgang til alverdens problemer - er iført kostumerne som teknologiens tjenere.
Og spillet går godt. Der er lidt krusninger på vandet - krige, globale omfordeliger, ringere fødevarer - men hver gang bliver vi lovet en ny teknologi, der kan afløse eller afhjælpe den gamles skavanker - og det lykkes som regel!
Denne indsigt i og erfaring med teknologiens måde at afhjælpe sine egne mangler på, må være en kollektiv bevidsthed for alle os, der lever i dette århundrede. Vi lader os gang på gang overbevise om, at der findes en teknologisk løsning på alt samtidig med, at hver og én af os ved, at de samme geniale oparbejdningsmetoder kan bruges til for eksempel både at skabe vaccine og at sprede sygdom.
Og hvad mere forbavsende er: Når det går galt, føler menneskene sig svigtet af teknologien.

I EN refleksion over 'dumhed' i Brøndums Encyklopædi skriver Frederik Tygstrup, at indsigten i, at intelligensen selv skulle være dum, er af nyere dato og "formentlig kan dateres til det tidspunkt, hvor brugen af forstanden ikke længere lod sig bedømme ud fra en sandhedens målestok, men måtte tage til takke med dygtighedens kriterium". Endvidere:
"Forstandigheden indretter sig i den verden og på de vilkår, som er givet forud: Den er effektiv, produktiv, 'performativ'. Men derved står den igen i fare for at blive dum, ikke i betydningen udygtig, men i en ny variant af ind-skrænkethed, som ikke ser andet end det, der ligger lige for, og som intet andet aner-kender end evnen til at bevæge sig så hurtigt som muligt frem ad allerede banede veje."
Set i dette perspektiv er det indlysende, at menneskene med jævne mellemrum må føle sig svigtede af teknologien.

MÅSKE er det den kortsigtede tanke, der har en stadig større tendens til at vinde over den langsigtede.
Eller som Kierkegaard siger i Enten - Eller (citeret fra Peter Tielst):
"De fleste mennesker haster så stærkt efter nydelsen, at de haster forbi den. Det går dem, som det gik for den dværg, der bevogtede en bortført prinsesse i sit slot. En dag tog han sig en middagssøvn. Da han efter en time vågnede op, var hun borte. Hurtigt trækker han sin syv-milestøvler på. Med ét skridt er han hende langt forbi."
Det er ikke rart at føle sig svigtet, heller ikke af teknologien. Min påstand er, at det er der heller ikke nogen grund til, men det er nødvendigt at passe gevaldigt på eksperternes 'sirenesang'. Nogle gange er det jo fristende at tro på, at der er teknologiske løsninger og svar på alt, selv om erfaringerne skulle være tydelige nok.
Men det er værre at svigte sig selv, og skal menneskene ikke det, så må vi mobilisere de egenskaber, der efter sigende skulle adskille os fra dyrerne, nemlig evnen til at tænke selvstændigt og evnen til at lære af egne erfaringer.
Og til det vil historien om Titanic være til nytte i mange år endnu.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu