Læsetid: 3 min.

Tre dages kursus i pølsehåndtering

19. februar 1998

Der må være grænser for, hvad det offentlige blander sig i. Det kan ikke være rigtigt at alle aktiviteter skal underlægges regulering

PØLSESNAK
FORLEDEN dag blev jeg opmærksom på at alle, der arbejder i køkken- og kiosklignende omgivelser, skal have et kursusbevis med i baglommen.
For eksempel må pølser ikke serveres af ikke-opkvalificerede personer - heller ikke i idrætsklubber eller andre frivillige foreninger. Enhver pølse, der langes over disken, uden at overlangeren har gennemgået et tre-dages AMU-kursus, er på grænsen af det tilladelige i velfærdssamfundet Danmark.
Da kalenderen end ikke er i nærheden af den 1. april, besluttede jeg mig for at se på, om det virkelig kan være rigtigt.
Og ganske rigtigt: Kravet følger af en bekendtgørelse om levnedsmiddelhygiejne. Det betyder på normalt dansk, at uanset om man arbejder heltids i den lokale grillbar, eller om man giver en hjælpende hånd en gang om måneden i sportshallen, så skal man på skolebænken for at lære at håndtere pølserne og andre grillede danske delikatesser. Tre fulde dage!
Det er hygiejnen, det gælder. Fornuftigt nok. Man skal jo ikke undervurdere salmonella-faren - heller ikke på de frivillige organisationers fodringssteder...?

JEG TÆNKTE tilbage på mine egne mangfoldige frivillige aktiviteter, hvor både (velskænket) fadøl, pølser og slik i løsvægt har været gennem mine ukyndige hænder.
Hvis det havde været i dag, havde jeg altså gået rundt og udøvet ildeset virksomhed. For jeg har ikke dét tre-dages kursus.
Og jeg tvivler også på, om min arbejdsgiver og jeg ville kunne se fornuften i at hive tre arbejdsdage ud af kalenderen, erlægge godt og vel 1.000 kr. og derefter komme ud som en gladere og mere sikker pølseoverlanger.
Og tænk, hvis jeg var aktiv i en sportshal med 50 frivillige? Det ville svare til mere end et halvt års arbejde og langt mere end 50.000 kr. før alle var klar til at fortsætte med det, de har lavet hidtil.

ET ELLER andet sted stritter mit hår - og det er i nakken.
Der er noget, der ikke kan passe. Det kan ikke passe, at enhver form for aktivitet skal underlægges regulering. At aktiviteter, der i årevis har fungeret fint, skal gøres betinget af, at aktivisterne får samfundets blå stempel, der bekræfter at de fortsat kan boltre sig i den lettere kiosk-branche.
Med en vis lettelse kan det derfor konstateres, at én-dagsarrangementer er undtaget fra kravet.
Men er faren for lemfældig omgang med hygiejnen mindre på festival-pladsen, end den er i fodboldklubbens køkken? Jeg tror det ikke.
Så alt i alt er jeg kommet frem til, at tre-dageskravet er noget pjat, når det drejer sig om frivillig arbejdskraft i foreninger og organisationer. Noget pjat, som kan betyde en stor belastning for de frivillige og deres klubber, der både skal have penge og tid op af lommen for at overholde lovens bogstav. Hertil skal vel så lægges kontrolforanstaltninger, der - hvis en virkelig håndhævelse skal finde sted - må blive ganske omfattende.
Hvis den da overhovedet er mulig.

JEG HÅBER, at der er tale om en grille. Men hvad nu, hvis der ikke er?
Hvad nu, hvis det er et udslag af, at 'vi' som samfund uden den store omtanke forsøger at regulere os ud af hvadsomhelst?
Hvad nu, hvis hensynet til det 100 procent korrekte helt og holdent tager luften ud af det 100 procent rimelige?
Tag ikke fejl. Jeg går skam ind for det vel-regulerede. Jeg går ind for opkvalificering. Og finder det naturligt, at mennesker, der som erhverv er involveret med fødevarer, også ved, hvad de har gang i - gerne på en baggrund, der er mere solid end et tre-dages AMU-kursus.

MEN JEG går også ind for, at mennesker kan finde sammen i frivillige fællesskaber og udøve aktiviteter, uden at 'det offentlige' blander sig - så længe de aktive ikke er udgør en fare for sig selv eller andre.
Faktisk er det en helt afgørende del af 'samfundet', der leves i disse fællesskaber. De skal ikke besværliggøres - tværtimod.
Indrømmet. Det er let at gøre sig morsom på de frivillige pølsers bekostning, og det er faktisk ikke formålet med disse linjer.
Dette eksempel er bare en solid illustration af, at den sunde fornuft og sansen for omkostninger i forhold til fordele må tages i ed - grundigt, tak.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu