'Tolerance for andre religioner består ikke i en nærmest hermafroditisk tilgang til sin egen'
BIBELOVERSÆTTELSE
Jeg har nu igennem flere år i Informations spalter kunnet læse indlæg i en fagteoretisk diskussion om en påstået manipulation ved nyoversættelsen af Det gamle Testamente i 1992 - senest 11. februar. Jeg må med det samme erklære, at jeg ikke kan bibringe med noget banebrydende i forståelsen af den hebraiske semantik eller den tekstnære læsning af Biblen, da jeg hverken har foretaget dybtgående studier udi Biblen eller det hebraiske sprog. Men jeg har været vidende til en debat, der både interesserer, forundrer og ærgrer mig.
Det interesserer mig, da jeg finder en diskussion af en af grundstenen i vores kultur, som Biblen alt andet lige er, meget essentiel.
Det forundrer mig, da man, på trods af erklærede politiske forudsætninger for Faklens kritik, ikke selv får problematiseret dette. Forstået på den måde, at de ikke har gjort deres egen politiske forudsætning klar.
Og slutteligt ærgrer den mig, da diskussionen ikke har været baseret på en grundig analyse af videnskabelige grundsætninger.
Den kristne tradition danner baggrund for den vestlige kultur. Det må anses for at være en uimodsigelig præmis. Alt fra samfundsstrukturen, familiemønstret, maden og andre elementære fundamenter for vores livsmønster, må siges i en eller anden form at bunde i den kristne lære og tradition. Lige så vel som andre livsmønstres fundament bunder i deres religiøse forudforståelse.
På denne baggrund kan man både anse Biblen for at være normbærende (forudsættende) eller normbeskrivende (en kodifikation af forudsatte normer). Jeg antager det første. Men anerkender det andet.
Venstreorienterede
Faklens folk er erklæret venstreorienterede, og det er jo al ære værd. Derfor forstår jeg også deres angreb på den kirkelige højrefløj. Men jeg forvirres overmåde, når det anføres, at nyoversættelsen fra '92 er et knæfald for denne del af kirken, uden at Faklen gør deres egen venstreorienterede kamp klar; altså giver en beskrivelse af deres politiske mål. Så kan jeg som hel almindelig lægmand kun konstatere, at det virker som en ideologisk kamp, der ikke rigtigt er kommet frem i lyset.
Faklens folk proklamerer, at de ønsker en streng filologisk oversættelse - altså ikke en fra et venstreorienteret synspunkt 'politisk korrekt'. Det løser altså det før anførte problem - men kun på overfladen. For (og her kommer min anke) hvordan forestiller man sig, at man ved hjælp af filologien kan komme frem til den 'rene' oversættelse? Skulle filologien måske være den rene (forudsætningsløse) videnskab?
Overbibliotekar på Det kgl. Bibliotek, Ulf Haxen, siger andet sted i Information 11. februar, at man er nødt til at fortolke mere eller mindre frit. Han mener da, at '92-oversættelsen er mere fri, end hvad godt er. Men som det fremgår af udtalelsen, vil man ikke kunne forestille sig en oversættelse, der er 'ren' - renset for holdning. Og er det han siger så ikke, at det er fortolkningsvinklen, der er forkert? Den er ikke mere fri - den er forkert; at man skulle have valgt en filologisk vinkel?
Anden synsvinkel
Som han selv siger, er han 'naturligvis interesseret i at prøve at oversætte Det gamle Testamente ud fra en anden synsvinkel end de kristne teologers'. Det er i og for sig fair nok. Ja, overmåde forståeligt. Men man skal tage i betragtning, at hans præmis er, at Det gamle Testamente er den jødiske Bibel, som han andetsteds siger. Hvilket er væsensforskellig fra den kristne dogmatik og optik.
Som Niels Peter Lemche, der er professor i gammeltestamentlig eksegese ved Københavns Universitet, siger i samme avis, så er der forskel på den kirkelige og den jødiske oversættelse, og videre at "man ikke kan sige, at den ene fortolkningstradition er mere korrekt end den anden". Her er vi inde ved sagens kerne. Ud fra et videnskabeligt synspunkt, er der ingen forskel, men i vores tradition er - og gør - det en forskel.
Det gamle Testamente er grundlag for to verdensreligioner, den jødiske og den kristne. Det er altså repræsenteret i to religioner, der har forskellig syn på tingene. Derfor er det selvfølgelig også blevet læst forskelligt, og givet forskellige præmisser. Skal dette skel nedbrydes? Det må anses for ren og skær galimatias at gøre Biblen til et litterært værk på linie med Odysseen og Iliaden. For Biblen danner forudsætning for tro, som må siges at være væsensforskellig fra videnskab.
Uden at gøre mig til talsmand for en '92-oversættelse - hvis oversættelsesteknik jeg ikke har det ringeste kendskab til - vil jeg dog tillade mig at anføre, at jeg finder det overmåde essentielt, at den Bibel der danner baggrund for den kristne tro, også er præget af dennes fortolkningstradition.
Ikke ligefrem sådan, at der er tale om manipulation - det vil jeg gerne have mig frabedt. Men jeg vil også meget gerne have mig frabedt den manipulation, der ligger i, at man forestiller sig en 'filologisk korrekt' oversættelse.
En anden af talspersonerne for den videnskabelige oversættelse, cand.mag. i semitisk filologi og ph.d., Philippe Provencal gør det klart. Han beskriver et verbum fra Esajas Bog ('er gravid'), som kan beskrive en afsluttet handling, men også kan være en såkaldt 'profetisk præsens'. Han får sagt, at "det er åbenlyst, at det handler om Esajas nutid eller den umiddelbare fremtid", og at den profetiske præsens må antages "nok nærmest (at være) teologisk". Kan det gøres mere klart, at der også heri ligger en forudantagelse?
Målet for Faklen er at få lavet en oversættelse, der er fuldstændigt løsrevet fra den kirkelige dogmatik og tradition, fremgår det af artiklen. Her er det ved en almindelig modsætningsslutning faretruende nær at kunne slutte, at der ved en sådan tilgang til fortolkningen vil blive en bevidst ikke-kristen tilgang. Udover det videnskabeligt uheldige i en sådan fremgangsmåde, vil jeg også mene, at det er forkert - ud fra mit ønske om at have en kristen Bibel. Præget af kristen optik.
Og det mener jeg ikke er et udtryk for racisme, som Phillipe Provencal ellers slår fast. For jeg tror ikke, at en tolerance for andre religioner består i en nærmest hermafroditisk tilgang til sin egen.
