Kronik

I tvivl - Konsultér Koranen

24. februar 1998

Koranen er i virkeligheden mere frigørende end megen islamisk religiøsitet. Med hånden på Koranen kan man f.eks. sagtens argumentere for kvindelig ligestilling

En af danskernes populæreste yndlingsaversioner er islam og de dermed forbundne fordomme og misforståelser. Ikke mindst fremhæves det ofte, at islam står i vejen for en integration af herboende muslimer. En påstand, der fremføres i tide og utide fra snart sagt alle sider. Og mange opfatter den efterhånden som en kendsgerning.
For 12 år siden havde jeg besøg af den danske muslim Abdul Wahid Petersen, der mente, at den negative holdning til islam og muslimer bundede i tiden omkring korstogene. En betragtning, som jeg ikke var helt villig til at acceptere. Hvad der var sket flere hundrede år tilbage kunne vel næppe præge den moderne dansker i så udtalt grad, som tilfældet var og er?
Jeg er senere kommet i tvivl. Dels af mangel på andre plausible forklaringer og dels i erkendelse af, at afvisningen af islam og muslimer ikke kun er et overfladisk fænomen, men at det stikker endog meget dybt i danskernes sind.
Som student arbejdede jeg som vagt på Sct. Hans Hospital i Roskilde. Der var særligt én nattevagt, der åbent gav udtryk for sin frygt for islams og muslimers fanatisme, jihad, kvindeundertrykkelse og meget meget andet. Han var dog meget reel og åben for en dialog. Problemet var bare, at han ukritisk troede på mediernes billede af islam.
Vi havde mange samtaler om emnet. Ind imellem blev det til enighed, og andre gange en interessant diskussion.
Også ved andre lejligheder har jeg haft lejlighed til at udveksle synspunkter om islam og muslimer. Efterhånden synes det mere og mere klart, at det som opfattes som islam af medierne - og dermed også store dele af den danske befolkning - ligger milevidt fra mange, for ikke at sige de fleste, muslimers holdning og oplevelser af islam.
Når sandheden skal frem, så må vi også erkende, at muslimer i almindelighed og muslimske indvandrere i særdeleshed, har været for dårlige til at informere om islam og distinktionen mellem islam og lokale kulturelle forhold.
Man kan da med rimelighed spørge, hvordan man kan skelne mellem islam og lokal kultur. Der hjælpes vi på vej af en nærmest enestående og verdensomspændende enighed om anerkendelsen af islamiske kilder. Og let's face it - i princippet er alle muslimer fundamentalister. For så vidt, at Koranen betragtes som Allahs (Guds) egne ord, som de er åbenbaret for Profeten Muhammad (fred være med ham).
I Islam findes intet over og intet ved siden af Ko-ranen. Hvad kan da også konkurrere med selve Allahs ord? Intet. Absolut intet.
Dernæst følger Sunna og Hadith (Profetens gøren og laden samt udtalelser) og tidlige religiøse skrifter. Hvis religiøse spørgsmål og problemstillinger ikke kan afklares indenfor disse rammer, så kan en forsamling af særligt uddannede religiøse lærde, muftier, tage stilling og udstede en fatwa - og nej, det er ikke en dødsdom over det pågældende spørgsmål.

Der findes vel næppe den undertrykkelse, snævertsynethed, vold, krig, tyveri, mord, kvindeundertrykkelse, Saddam Hussein, voldtægt, manglende integration af herboende muslimer, analfabetisme, social uro, kvindelig omskæring, tortur og meget meget andet ondt og sygt i den muslimske verden, der - i den vestlige verden - ikke kan forklares med et ord: Islam.
I virkeligheden kan islam i mange tilfælde være medspiller i en dialog mellem muslimer og ikke-muslimer. Men som nævnt består problemet ofte i en afgrænsning af religionen overfor lokale kulturelle skikke og traditioner.
Eksempelvis kan nævnes den meget udbredte opfattelse, at islam forbyder muslimske kvinder at uddanne sig, og at mange muslimske mænd af samme grund ikke har respekt for kvinders uddannelse og faglige autoritet. Der er naturligvis muslimske kulturer, der, i øvrigt ligesom den kristne kultur, anser kvinder for mindre begavede, men denne holdning finder ikke støtte i islam. Således opfordrer islam kraftigt til, at man søger viden - "om man så skal rejse til Kina" (Hadith). Der er ikke nogen reference til køn, race eller andet. At søge viden er i sig selv en religiøs handling. Således var en af de store leverandører til Hadith Profetens hustru, Ai-sha, der naturligvis stod profeten nær i kraft af samlivet. Hendes udsagn var og er omgærdet af stor respekt og autoritet.
Som et eksempel på, hvor stor vægt islam lægger på uddannelse, også af kvinder, og hvorledes det kan bruges til at skabe dialog, kan nævnes et ægtepar, der kom til os for nogle år siden. Datteren var ved at være færdig med folkeskolen, havde fået gode karakterer og ønskede at læse videre på gymnasiet. Forældrene, der begge var religiøse, kunne ikke nå til enighed. Faderen mente, at miljøet i gymnasiet (fester, druk, kærester og så videre) ikke var noget for en muslimsk pige, medens moderen lagde vægt på, at datteren skulle uddannes. I løbet af to-tre timers samtale og diverse referencer til Koranen og vigtigheden af uddannelse var faderen overbevist om, at han i hvert fald ikke kunne tillade sig at gøre forskel mellem søn og datter. Ikke udfra en religiøs betragtning. Enten var miljøet uegnet for en muslim eller også var det ikke uegnet. Det endte med, at pigen startede i gymnasiet og senere blev civilingeniør.
Jeg arbejder aktuelt som konsulent for et forebyggelsesprojekt for pakistanske sukkersygepatienter. Gruppen udgøres udover mig af en første reservelæge og en diabetessygeplejerske fra Bispebjerg Hospital - begge kvinder. De var bekymrede for, om de pakistanske mænd kunne acceptere at blive undervist af kvinder. En bekymring, som jeg kunne afvise og som ventet har der ikke været noget reaktion på 'kønsproblematikken'.Et andet område, der i høj grad er præget af fordomme og forestillinger snarere end viden, er holdningen til arrangerede ægteskaber. At ægteskabet arrangeres af forældrene er det normale blandt eksempelvis pakistanske mu-slimer. Det sker dog hyppigst i samråd med de unge selv. Desværre er der mange danskere og en del muslimer, der har den opfattelse, at islam tillader tvangsægteskaber. Et fænomen, der faktisk er forbudt i islam. Faktisk er islams holdning, at man også selv kan bringe sig i forslag, hvis man er interesseret i at indgå ægteskab med en person. En mulighed, som begge køn har. Således har man gode muligheder for, med islam i hånden, at bringe tvangsægteskaber til ophør.

Som det ses af ovennævnte, sker det desværre alt for tit, at kulturelle barrierer i integrationen tages til indtægt for islamiske normer og værdier, selvom de sidstnævnte netop kan tjene til at fjerne førstnævnte.
Således ser man mange unge muslimer, der gør oprør mod forældrene med Koranen i hånden. Det drejer sig især om forhold, der inddrager individets frihed og personlige rettigheder. Selv moderat religiøse forældre føler sig nødsaget til at tage kritikken se-riøst, når den fremføres på grundlag af islam.
Desværre er professionelle rådgiveres viden om islam stærkt begrænset, og det betragtes i almindelighed ikke som et aktiv i forhold til integrationen af de muslimske minoriteter i Danmark.
I eksemplet ovenfor, hvor faderen ikke ønsker at hans datter skal læse i videre i gymnasiet, kunne man forestille sig, at en traditionel studievejleder ville tage udgangspunkt i, at datteren er myndig, voksen og at hun har ret til at træffe sine egne valg. Det er der ikke noget galt i, men gennemslagskraften ville være væsentlig større, hvis man kunne underbygge det med religiøse referencer, f.eks. hvis man fremhævede vigtigheden af uddannelse i islam og fremdrog citater fra Koranen eller Hadith.
Eller endnu bedre ved at ansætte vejledere, der kunne træde til ved problemstillinger af religiøs eller kulturel art.
At det ikke kun gælder i enkelte og udvalgte tilfælde bekræftes også af en undersøgelse foretaget af Kirsten Just Jeppesen, Socialforskningsinstituttet.
Undersøgelsen omfattede over 1.000 unge indvandrere fra Jugoslavien, Tyrkiet og Pakistan. Undersøgelsens klare resultatet var, at unge indvandrere fra Pakistan var bedst integrerede blandt andet målt på parametre som danskkundskaber, uddannelse, beskæftigelsesgrad, dansk statsborgerskab og lignende forhold. Samtidig var paki-stanerne den gruppe, hvis kultur i udgangspunktet var mest forskellig fra den danske.
Det måske mest interessante resultat var imidlertid, at selvom pakistanerne er bedst integrerede, så har de også den største forankring i islamiske værdier og ritualer.
Der fandtes også markante forskelle i forhold til uddannelse. Således havde syv procent af de unge jugoslaver en studentereksamen, og en lige så stor andel var i gang med eller havde afsluttet en videregående uddannelse. De tilsvarende tal for unge tyrkere var henholdsvis fire og fem procent, medens de unge pakistanere lagde mest vægt på uddannelse, idet 11 procent havde en studentereksamen og 12 procent var i gang med eller havde gennemført en videregående uddannelse. Tallene viser med al tydelighed, at indvandrernes muslimske baggrund og islamiske værdier netop ikke er en hæmsko, men tværtimod en force i integrationsprocessen.
Selvom om der ikke er tegn på bevægelse på området, må man håbe, at forholdene vil ændre sig til det bedre i fremtiden.
Det er jo aldrig for sent at revidere sine fordomme.

Mazhar Hussein er læge og medlem af Københavns Amtsråd (B)

*APROPOS
Islam er ingen hindring

Ifølge mange politikere og selvbestaltede islam-eksperter er islam og den muslimske kultur en alvorlig hindring for integration af de muslimske minoriteter i Danmark.
Fakta taler dog klart imod dette postulat.
I 1989 foretog Kirsten Just Jeppesen fra Socialforskningsinstituttet en undersøgelse af unge indvandreres situation i Danmark. Undersøgelsen omfattede 1.000 unge indvandrere fra Jugosla-vien, Tyrkiet og Pakistan.
Undersøgelsen viser, at religion betyder mest for unge pakistanere (70 procent), medens den spiller en mindre rolle for unge tyrkere (53 procent) og jugoslaver (13 procent).
Rapporten konkluderer at
"De unge fra Pakistan er mere pragmatiske i deres forhold til det danske samfund end de unge fra Jugoslavien og Tyrkiet - det er blandt andet derfor, de hyppigere har dansk statsborgerskab. De har også en del tæt kontakt med danskere, ligesom de af og til deltager i danske fester. Samtidig er unge fra Pakistan hyppigst meget knyttet til deres religion og øvrige kultur.
Alligevel føler en del sig mere som danske end som fremmede, ligesom de ønsker at blive i Danmark."
Det er altså muligt for en muslimsk minoritet at fungere godt i Danmark og samtidig bevare sin religion og kultur helt eller delvis.
Dette harmonerer med eksisterende ideer om det multikulturelle samfund (se f.eks. Szabo, 1998) samt med forskellige undersøgelser (se f.eks. Malewska-Peyre, 1982) af etniske minoriteter og to kulturer.
De viser, at en vis bevarelse af kulturelle værdier øger muligheden for at klare sig godt i skolen og på arbejdsmarkedet, fordi risikoen for anomi (det vil sige følelsen af angst, isolation, meningsløshed og afmagt) mindskes.
Klare ord og kolde facts.
Hvorfor mon netop denne undersøgelse ikke fangede mediernes interesse og ikke i højere grad har tjent til en rationel integration af muslimske indvandrere?

Mazhar Hussain

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu