Læsetid: 4 min.

Tyrkisk forbud giver islamister vind i sejlene

Debat
9. februar 1998

Forbudet mod Tyrkiets Velfærds-parti kan vise sig at være en stor fejltagelse for demokratiet

TYRKIET
Demokratiet i Tyrkiet er i fare efter forbudet 16. januar mod det islamistiske Velfærdsparti, Refah. Det samme kan dog ikke siges om den islamiske bevægelse. Den har fuld vind i sejlene.
Det uforståelige for en islamist er, hvorfor sekularisterne i Tyrkiet har så stor angst for islamismen.
De tyrkiske sekularisters vurdering af, hvorvidt islamismen er en fare for Tyrkiets status som en sekulær stat, er overvejende baseret på input fra- og erfaringer med andre muslimske lande med islamisk opposition - såsom Algeriet, Ægypten og Tunesien - og 'islamiske' styreformer - såsom Saudi-Arabien, Iran og Sudan.
I den daglige debat i Tyrkiet betegner sekularisterne altid lande med 'islamisk' styre som forbillede for islamisterne i Tyrkiet. De forudser tilstande som i Algeriet, såfremt den politiske og økonomiske islamisme gives frit spillerum.
Denne angst, som sekularisterne udviser overfor islamismen, er udtryk for en udpræget snæversynethed. Det nu forbudte Refah Partisi har godt nok haft et venligt og varmt forhold til alle muslimske lande for at understrege, at der findes alternativer for Tyrkiet i spørgsmålet om politisk og økonomisk udenrigsalliance.
Men partiet har aldrig antydet, at målet er at omdanne Tyrkiet til et monarki, som Saudi-Arabien eller et islamisk styre med præsidentskab som Iran og Sudan.

Voldelige tilbøjeligheder
Enkelte af partiets medlemmer har dog udtalt sig på en måde, som strider imod partiets officielle principper og program, og det er overvejende disse udtalelser, som forfatningsdomstolen fandt som tilskrækkelig grundlag for et forbud imod partiet.
Refah lukkes således af forfatningsdomstolen (som kun bør tage stilling til partiets erklæringer og handlinger) på baggrund af nogle ikke-ordførende partimedlemmers udtalelser. Det er denne, også i det tyrkiske system, forkerte fremgangsmåde, som Refah-lederen Necmettin Erbakan vil indbringe for Menneskerettighedsdomstolen.
Refah har i dag ca. fire millioner partimedlemmer. Over seks mill. stemte på partiet ved parlamentsvalget 24. december 1995. De største amtskommuner bliver styret af Refah-borgmestre (Istanbul, Ankara, Konya).
At forbyde et parti af et sådant format vil få uønskede konsekvenser for det sekularistiske system i Tyrkiet.

Øget forfølgelse
Den allerfarligste konsekvens vil være eventuelle nye tilbøjeligheder hos islamisterne, som hidtil ikke har været voldelige.
Denne konsekvens kan tænkes at blive en realitet, hvis det viser sig, at Refahs tilhængere af sekularisterne bliver forhindret i at danne et nyt parti og med tiden udsættes for øget pres og forfølgelse. Den sekularistiske magt i Tyrkiet har overfor sin egen befolkning og hele verden demonstreret, at den opererer med en særlig form for demokrati, som er lidt mere tvetydigt end det demokrati eller mangel på samme, der er i Algeriet.

Tyrkiet er ikke voksent
Det er svært, endsige umuligt, at forholde sig til denne form for demokrati, ikke kun for islamisterne, men også for vestens demokrater. Det er mindre væsentligt, om beslutninger af lignende forbuds-karakter faktisk træffes af militæret eller den såkaldt uafhængige forfatningsdomstol.
Det er åbenlyst, at systemet i Tyrkiet ikke er sine opgaver voksen. I stedet for at være beslutsom i forbindelse med økonomiske reformer, spilder systemet tid på meningsløse og farlige restriktioner af det islamiske samfunds aktiviteter.
Islamismens mål i Tyrkiet er ikke, som mange tror, en islamisk stat. Islamisternes mærkesag er kort og godt 'mere frihed til at praktisere religionen'. Muslimer i dagens Tyrkiet står overfor restriktive regler på mange områder.
Ét eksempel er presset på muslimske kvinder med tørklæde: Unge studerende piger bliver nødt til at afbryde deres uddannelse på grund af. forbud mod tørklæde på uddannelsesinstitutioner. Også statsansatte kvinder rammes af forbudet.

Fornuftsstridige regler
Et andet eksempel er defornuftsstridige regler på arbejdsmarkedet.
*Det sekularistiske system vil ikke gå med til at give arbejderne fri i tiden omkring fredagsbønnen. Tyrkiets feriedage er lørdag (jødisk helligdag) og søndag (kristen helligdag), men muslimerne, som udgør ca. 97 procent af befolkningen tillades ikke at gå til fredagsbøn i arbejdstiden.
*Islamisk undervisning søges begrænset ved magt.
*Islamiske organisationer får begrænset handlefrihed.
Det er sådanne absurde regulationer, der frustrerer mange almindelige tyrkiske muslimer og får dem til at finde deres plads i et parti som Refah.
Det er sagens kerne.
Refah er officielt ikke lukket endnu; det bliver det, når den begrundede afgørelse offentliggøres i Tyrkiets statstidende om 1-6 måneder.
I mellemtiden vil Refahs ledere og medlemmer gøre det, der er naturligt. De vil reorganisere sig, evt. danne et nyt parti eller melde sig ind i Fazilet Partisi (Dydens Parti), som blev stiftet fornyligt af en tidligere forsvarer for Erbakan.
Det siger sig selv, at i fald også disse nye initiativer forhindres af sekularisterne, så vil forholdet mellem de seks mill. Refah-tilhængere (plus de øvrige islamister, der ikke stemmer på Refah), og sekularisterne gå i hårdknude.
Tiden vil vise, om islamisternes forsøg på fredelig og demokratisk sameksistens med sekularisterne vil vinde gehør hos de sekularistiske magthavere.
Konsekvenserne ser i modsat fald ikke lovende ud for Tyrkiet på lang sigt. Ingen tvivl om det.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her