Læsetid: 4 min.

Et ægte foregangsland

Debat
26. marts 1998

Målet med livet er ikke at arbejde. Målet er derimod at klatre i træer med ungerne, engagere sig i kunst, skrive en bog, male et maleri, dyrke radiser, danse og synge - hvad som helst, der gør livet værd at leve

RETTIGHEDER
Poul Nyrup Rasmussen taler om Danmark som foregangsland i tide og utide, men hvad han helt præcist mener med ordet 'foregangsland', har jeg ikke hørt ham forklare.
Men lytter jeg til de politiserende økonomer i vort land - det være sig økonomiske vismænd, arbejdsgivernes og fagforbundenes eksperter eller universiteternes og handelshøjskolernes professorer, der vist alle har deres på det tørre rent løn- og arbejdsmæssigt - handler foregangen blandt andet om højt bruttonationalprodukt og om betalingsbalance.
Bruttonationalproduktet - det er blandt andet det, der vokser, jo mere vi forurener og efterfølgende renser op, eller jo mere folk slides ned, så de skal have langvarig behandling på hospitaler!
Betalingsbalancen - det er den, der kræver, at arbejderne er tilbageholdende med deres lønkrav og er klar til at være fleksible, altså klar til at tage natarbejde, til at arbejde 40-50 timer ugentlig eller at arbejde på deltid, alt efter arbejdskøbernes behov. Selvfølgelig gælder løntilbageholdenheden ikke vores geniale eksperter, der jo er absolut nødvendige for at regne den ud!
Med i talen om foregangslandet inddrages alle de ud-stødte, de marginaliserede, taberne, for nu - siger økonomiministeren - skal de have chancen.
Chancen for at få lov til at knokle, slide dag ud dag ind for bistandshjælpen plus et statstilskud, for førtidspensionen plus et statstilskud, for understøttelsen uden at få de overenskomst-ansattes rettigheder. For livets lykke er jo arbejde og stadig mere arbejde.

Socialt sindelag
Vi har faktisk hørt den svada før - 'Arbeit Macht Frei' - men her i foregangslandet Danmark samler vi ikke folk i lejre - det lader vi virksomhederne om.
For nu skal de med socialministerens ord demonstrere deres sociale sindelag ved at tage vare om deres nedslidte arbejdere, selvfølgelig med statstilskud, så den sociale indsats ikke koster dem noget.
De arbejdere, der er smadret af ensidigt, gentaget arbejde, kan nu fortsætte i lidt langsommere takt. De skal være lykkelige, og virksomhederne kan forsætte deres nedbrydende produktion - endda med god social samvittighed.
I dette foregangsland skal barndommen afkortes, for børnene skal lære noget. Det er frygteligt, at danske børn ikke kan læse så godt som de japanske, når de går i fjerde klasse! Derfor - lad barnet begynde i skolen, når det er fem år - sådan som de franske.
Legen smider vi ud med badevandet eller omdefinerer den til pædagogisk indlæring af bogstaver og tal.
Og ungdommen i dette foregangsland. Det går sandelig ikke, at den øder tiden væk og nyder for en gangs skyld at være sluppet fri af den voksne styring. Nej, den har værsgo at følge den slagne vej, tage en uddannelse hurtigst muligt og så se at komme ud på arbejdsmarkedet.
At der faktisk ikke er ordinære arbejdspladser til rådighed for de mennesker, der allerede i dag tilbyder deres arbejdskraft - det klares let med tilskudordninger på stribe, så de ledige kan komme i sving med ligegyldigt hvad til underbetaling.

Retfærdig fordeling
Det er ikke, hvad jeg vil kalde et foregangsland. Et sådant er for mig et land, der deler sin rigdom ligeligt blandt sine indbyggere. Et land, som sikrer sine indbyggere et økonomisk fundament, som de ikke skal tigge og bede om, men som er en grundlæggende rettighed. Et økonomisk fundament, der gør, at de kan bruge deres kræfter på alt det andet, der skal til for at leve - så som uddanne sig, klatre i træer med ungerne, engagere sig i kunst, skrive en bog, male et maleri, dyrke radiser, danse og synge - jah, hvad som helst, der gør livet værd at leve.
Det er et land, der giver sine børn og unge tid og frihed til at lege, afprøve, tage fejl og prøve igen, og giver sine gamle hjælp og omsorg uden omklamring.
Det er et land, der sikrer, at de arbejdspladser, det rummer, er sikre, behagelige og bekvemme for de ansatte, og som straffer, ja, ligefrem lukker de virksomheder, der ikke kun producerer varer, men også ødelagte medarbejdere.
Det er et land, der sørger for en infrastruktur og en energiforsyning, som alle kan bruge, fordi den er billig og sikker. Og sådan kunne jeg blive ved.
Men jeg kan godt se, at det foregangsland er ikke Danmark, hvor politikerne beslutter gigantiske brobyggerier hen over hovedet på indbyggerne, hvor de beslutter at sælge ud af og privatisere den infrastruktur, alle indbyggere har været med til at betale etableringen af, og hvor en stor del af befolkningen skal tvinges til at arbejde for underbetaling og dermed tvinge en anden del ud af overenskomstdækkede jobs.
Når økonomiministeren taler for en kulturrevolution, kan jeg kun give hende ret. Det første lille skridt kunne hun og hendes kolleger i Folketinget, fagforeningsfolk og al landsens eksperter tage ved at anerkende, at målet med livet ikke er arbejde, det er blot et middel til at nå målene.
Men ordene misbruges af de danske politikere og økonomer.
Det, at folk tvinges til at arbejde, er med socialministerens ord, at de får "et kærligt skub." Og det, at de rettigheder, arbejderne gennem hele dette århundrede har tilkæmpet sig, nu gradvist udhules, kaldes 'arbejdsmarkedsreformer'.
Det er i dette 'foregangs'-land, at en arbejdsløs skal tvinges til at tage et arbejde, hvor han skal sprøjte med gift.
Kulturrevolution? Pak sammen. Personligt er min største bekymring, at jeg som arbejdsløs skal tvinges i aktivering på et reklamebureau (heldigvis er jeg nok ikke velkvalificeret nok og i øvrigt for gammel).
Fra bruttonationalproduktets synsvinkel er det en 'god' virksomhed, men se lige på stablen af forurenende glittet papir, som man hver uge får ind ad brevkassen, og som er inderligt overflødigt!

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Intet nyt under solen - næsten! Et herligt indlæg fra en fjern fortid.